28. jan. 2010

Torsdag

Tak for kommentarerne fra gårsdagens indlæg. Puh gik i seng meget trist. Jeg ledte efter billeder til indlægget og det skal man ikke gøre hvis man ikke føler sig stærk i samme øjeblik - forfærdelige forfærdelige billeder af børnene specielt. Som svar på Mette B's kommentar skrev jeg at man stadig ser folk hernede med numrene fra koncentrationslejrene tatoveret ind! Der er mange hvis familier er blevet næsten helt udslettet under Holocaust. For nyligt viste en veninde et billede af hendes bedsteforældre frem - begge blev dræbt under Holocaust. Hendes far havde aldrig vist nogen billedet (det eneste billede der findes af dem). Hun så det første gang da hun fandt det i sin fars dødsbo. Hendes far var den eneste overlevende fra familien - både forældrene og hans søskende var blevet slået ihjel, og han havde aldrig kunnet snakke om de forfærdelige oplevelser eller vise billedet frem.
Hernede tager alle gymnasieklasser i 3 G til Polen for at mindes Holocaust. Det er en kæmpe oplevelse for dem men også meget tyngende...... De unge kommer tit tilbage ændrede for altid.

Imorges var jeg til specialist med min ældste. Han har ondt i ryggen når han løber så det skulle lige chekkes. Han stod meget på skateboard da han var yngre og der var et par voldsomme styrt. Nu er vi blevet sendt videre til en anden specialist. Vi spiste bagefter morgenmad på en dejlig cafe og nåede et smut ned på stranden. Dejligt med sådan en fridag. Hvor er børn altså skønne - ligemeget hvilken alder de har. En gave at få lov til at følge dem på vej. Alle de kloge og fornuftige tanker han allerede har!


 



post signature

12 kommentarer:

  1. Hej Tina! Ja, det er lidt sjovt med de der børn. Der er meget arbejde og mange bekymringer forbundet med at have dem, men alligevel er det det bedste jeg har gjort - at få børn. Det er så dejligt at være sammen med dem, at jeg allerede er begyndt at bekymre mig for, hvordan det skal gå med mig, når de flytter. Nå det går nok... Dine drenge ser søde ud. Hilsen Bente

    SvarSlet
  2. Da vi gik i 8. klasse var vi nede og se Thereisenstadt, det var helt sikkert også noget der har gjort indtryk på mig.
    Jeg forstår simpelthen ikke det kunne lade sig gøre!
    Da jeg var i hjemmeplejen passede jeg en gammeæ mand, som havde været meget aktiv inden for modstandsbevægelsen da han var ung. Han har skrevet en bog om alle hans oplevelser, som jeg selvfølgeligt læste. De oplevelser havde virkeligt mærket ham for livet og var meget frygteligt for ham da han begyndte at blive dement...

    SvarSlet
  3. Bente - jeg er også sikker på at det bliver enormt svært når børnene flytter hjemmefra - PUHA. Den ældste går i 3 G og den yngste i 8 klasse - det går alt for hurtigt og føler også at hæren venter lige om hjørnet!

    MissMuffin - Vidste slet ikke at skoleklasser i DK kommer ned og ser lejrene. Må helt sikkert have gjort et stort indtryk i den alder. Utroligt når man får lov til at møde og tale med en mand der har været så meget igennem. Jeg har en veninde hernede der arbejder med videodokumentation af Holocaust overlevende. De kommer til hende for at fortælle deres historie inden det bliver for sent.

    SvarSlet
  4. Der ser skønt ud ved stranden.
    Håber specialisten kan hjælpe din søn.

    Jeg har læst dit indlæg i går - det er ganske forfærdeligt at tænke på alle grusomhederne. Det kan man nemt blive trist over at tænke på.

    Ønsker dig en god aften - lige om lidt er der håndbold.... Knus

    SvarSlet
  5. For noen herlige bilder du viser, Tina!

    Ja, det er kjekt med barna, og de blir altfor fort store. Heldigvis har jeg fremdeles mine to yngste boende hjemme. De er 21 og 19 år. Jeg har sagt at de gjerne må bo her så lenge de studerer, og foreløpig tror jeg de er glad for å slippe alle utgiftene med å ha egen leilighet.

    Håper legene kan hjelpe din sønn med den vonde ryggen. Synd når han er så ung.

    Jeg har hatt det sååå travelt etter jeg begynte i min nye jobb, at jeg bare kikker fort innom bloggen. Det er så mye nytt å sette seg inn i.Håper det roer seg litt etterhvert.

    Innlegget ditt igår er en påminnelse om en forferdelig tid. Jeg tenker på alle de fryktelige skjebnene til de menneskene.
    Ikke rart at de overlevende ikke vil snakke om det, og vise bilder.
    Det må aldri skje igjen!

    Ønsker deg en fin kveld, Tina, og ja,merket på de klærene er Culture...,jeg har faktisk levert dem tilbake til butikken...klarte ikke å finne meg helt tilrette med dem.

    Klem Tove

    SvarSlet
  6. Jeg har også været i Therezienstadt i 8. klasse - jeg havde simpelthen kvalme bagefter. det virker bare så uvirkeligt,at noget så grusomt kan have været virkelighed - men det vidner den store gravplads om.
    Forresten så er jeg så misundelig over, at jeres strand er så dejlig - jeg ser frem til at Hou strand kommer i forårs og sommerhumør - lige nu er der bare sne og is alle vegne.

    SvarSlet
  7. Hej Tina,
    synes også at det er en gave at have børn, med alle de glæder og bekymringer det medføre. Bare en skam at man ikke fik flere ;-)Håber det går godt med din søn.

    Godt indlæg i går, for det bør ikke glemmes alle de grusomheder som blev begået.

    Knus

    SvarSlet
  8. Det er forfærdeligt at tænke på, hvor mange generationer det vil tage før de 'direkte' spor er væk! Ikke fordi, at det skal glemmes... men, at det vil tage lang tid før der ikke er nogen med en bedsteforælder eller forælder, som på egen krop har mærket det tab.

    Min præst til konfirmationsforberedelse i DK var også i lejr. Han var vist modstandsmand. Jeg glemmer aldrig den dag, han trak ærmet op og viste os hans tatoverede nummer. Tænk at skulle bære på det et helt liv?

    SvarSlet
  9. Kære Tina, det er voldsomt gribende at læse hvad du fortæller om dem, der stadig har et nummer tatoveret - og om fortielserne.

    Det er nogle enestående smukke billeder du har taget! Jeg gad godt at ligge der på stranden ...

    Rigtig god bedring til din søn, og ha' en dejlig weekend ;)

    SvarSlet
  10. Kære Tina
    Besøgte også Therezienstadt i 3. g på vej hjem efter studietur til Prag - men alvoren trængte vist først rigtig ind (helt ind hvor det gør ondt over verdens ondskab) da jeg så tatoveringen på en ældre kvindes arm i en bus på vej mod Tel Aviv...

    Børn er dejlige ... og sjove:
    Mads: "Er det blafemi, hvis Jesus har lav selvtillid?"
    Mig: "???"
    Mads: "Ja, hvis han ikke tror på sig selv..."

    God bedring med Mathias.

    I morgen skal jeg ud og spise brunch med Lonni, kun os to tøser - det er så længe siden jeg har set hende, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

    God weekend til jer alle - Knus Engse

    SvarSlet
  11. Jeg forstå godt, at din vinendes far ikke kunne tale om det men, at gå med såttende oplevelser, rasten af sit liv må være grufuld.
    Jeg kan god forstå i nød fridagen, dejlige billeder du har taget.

    SvarSlet
  12. Wauw, kom helt til at tænke på dengang jeg var i Polen for bl.a at se Auschwitz-Birkenau. Det var med efterskolen, hvor vi besøgte lejren. Da vi besøgte lejren endte det med en utrolig følelsesladende oplevelse, for forinden havde vi set Schinders Liste, som jo virkelig viser hvordan det var dengang. Da vi kom til Auschwitz-Birkenau blev vi vist rundt på de forskellige steder, bl.a var vi også inde i de "skur" lignende huse, hvor fangerne levede. Det var virkelige så kummerlige forhold, og der var sådan en mystisk sødlig lugt som jeg aldrig glemmer, ingen af os turde gå helt ind, vi stod alle sammen i døråbningen! Mens vi blev vist rundt, fortalte historie-fortællerne den frygtelige historie efter den anden, og uanset hvad, kunne man ikke undgå og blive så påvirket af det.
    Vi var alle meget stille den dag.
    Et par dage efter, skulle vi se det jødiske kvarter i Krakow, og der mødte vi den sidste overlevende jøde fra Schindlers liste, og det blev bare så overvældende for os alle sammen, at flere af os simpelthen begyndte at græde! Det hele, filmen, at se Auschwitz-Birkenau med vores egne øjne, og så til sidst, møde en som selv havde oplevet det hele, fik ens teenager-hjerte til at briste! Det var en hård, men god oplevelse- og en god øjenåbner. Vi skal alle være god mod hinanden.
    Hav en rigtig god weekend Tina.
    Knus fra mig.

    SvarSlet