19. maj 2010

Shavuot

Igår aftes var det Shavuot aften som blev fejret med hele familien hos svigermor.Shavuot (som betyder uger på hebraisk) er den 6. og 7. dag i den jødiske måned Sivan og er festen til minde om modtagelsen af de 10 bud (Torah) på Sinai-bjerget (ca. år 1300 f.Kr.), som Gud gav Moses, og som han gav videre til Israels børn. Shavuot fejres 49 dage (syv uger) efter Pessach. Det er også en høstfest der markerer afslutningen på hvedehøsten og "de første frugters fest" fordi offergaver af de første frugter i gamle dage blev bragt til Templet i Jerusalem som udtryk for taknemmelighed over for Gud. I skolen fejres det med at de yngste skolebørn kommer med blomsterkranse på hovedet og med frugtkurve i optog hvor de danser og synger.  I de større klasser fejrer man det med fælles morgenbord. I hjemmene er der et festmåltid hvor man spiser brød, mælkeprodukter (mælkeretter), grønne retter og frugt men ikke kød. Hele natten studerer de mere religiøse Toraen og  næste dag fremsiges specielle bønner i synagogerne og i Jerusalem samles mange ved Grædemuren.
Billedet herunder er helt fra 1998 hvor drengene er fotograferede med deres Shavuot kurve.
 
 Apropo sidste indlæg så blev min svigerindes hund bidt af en slange den anden dag. Hendes mand så det heldigvis og fik hunden til dyrlæge. Og så håber jeg ellers at I får det gode vejr i Danmark som I er blevet lovet.

KNUS
post signature

17 kommentarer:

  1. Skal si dere har mange dager å feire i Israel!
    Interessant lesing...
    Skjønne gutter med sine kurver!
    Det er lenge siden jeg var innom deg nå, ser jeg. Dagene er for korte. Rekker ikke så mye blogging for tiden. Håper det bedrer seg snart. Det er så mye koselig lesing i blogglandia:)

    Ønsker deg en fin dag,Tina.
    Selv skal jeg snart på jobb.
    Klem Tove

    SvarSlet
  2. Sikke mange festlige fejringer I har :)
    Solen ser ud til at være på vej her - jeg glæder mig :)
    God dag.

    SvarSlet
  3. I har godt nok mange festligheder! Interessant at læse om, det er det med blogge, man kan få en masse viden, som læreren i skoletiden, hoppede let og elegant over:)
    Da jeg boede i Spanien, syntes jeg, at de havde mange dage, hvor de fejrede et eller andet, men Israel slår det med flere meter:)
    Nu ser det ud til, at solen også sender nogle stråler over Danmark, og vi trænger bare til det!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Chag sameach to you and the family, Tina.

    SvarSlet
  5. Der er sørme mange festdage at holde styr på hos jer Tina, men helt sikkert også rigtigt hyggeligt med så mange gode anledninger til at samle familie og venner :D

    I Danmark (ihvertfald her hos mig) er det i dag det mest fantastiske vejr, så jeg har smidt strømperne og plantet altankasserne til.

    Ha' en superdejlig dag...Knus :-))

    SvarSlet
  6. Spændende at læse om shavout. Her er vejret skønt i dag - endelig ;) Lyder grimt med det slangebid - godt din svoger så det og fik hunden til dyrlæge! Knus Anette

    SvarSlet
  7. Hvor har I mange spændende og fine traditioner Tina
    Du må ha' en rigtig dejlig dag
    Knus til dig

    SvarSlet
  8. Hej Tina,

    I dag er vejret skønt, næsten lummert. Det trænger vi til.

    Hyggelige traditioner I har. Og hvor ser dine drenge søde ud. Nu er de vel nærmest unge mænd?

    Nej ingen farlige dyr her i DK, men masser af myre i drivhuset, mon det går an? (helt nyt drivhus)

    knus Karina

    SvarSlet
  9. Det er spændende at læse om din hverdag i Israel, Tina - jeg anede ikke noget om det før, jeg læste med her hos dig.

    Varme klem og ha' en dejlig aften!

    SvarSlet
  10. Hihihi hvor ser dine drenge bare søde ud !!! Tænk de har været så små !!!

    Helt vildt med alle de dage i har at skulle holde styr på, men de må samle familien !

    Her har været skønt vejr, men lige nu kl 20,40, små regner det, er ret lummert og... er lettere trykkende... Tror vi får lidt torden.

    Men hvor har det været skøøønt !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  11. Vejret nydes i fulde drag. Man ved jo aldrig hvor længe vi har det.

    Jeg kan godt lide jeres mange traditioner/helligdage som fejres med familien. Tror man kunne have godt af, at bruge mere tid med familien på sådanne dage i Danmark.

    Søde drenge.

    knus

    SvarSlet
  12. Hvor er de kære de små drenge :-D
    Lyder som en rigtig dejlig fejring...
    Bli'r lige nødt til at høre, om hunden nu var helt okaj efter dyrlægebesøg und alles?!
    /xxx Nete

    SvarSlet
  13. Kære Tina
    Det er skønt med historieundervisningen om jeres højtider. Det er noget helt andet end det kedelige billede af krig og ufred som altid tegnes i de danske medier.
    Håber du har det godt.
    Knus

    SvarSlet
  14. Længe siden vi har hørt nyt fra dig Tina, hvor er du henne?

    SvarSlet
  15. Kære Tina
    Hvor bliver du af?
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  16. Kære Tina
    Igen en af jeres smukke højtiden eller fester.
    Jeg vil også spørge, hvad laver du Tina?

    SvarSlet
  17. Kjære Tina!
    Savner dine innlegg!
    Håper du har det fint. Gi en lyd da vel:)))
    Klem Tove

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails