SOCIAL MEDIA

8. dec. 2010

Israelske kødboller

Endelig er vejret ved at ændre sig hernede. Det er koldt om natten (hvor vi bor 15 grader) og vi har skam også haft et par regnbyger. På søndag er vi lovet både storm og regn og måske sne på Hermon bjerget!

Idag er det sidste dag af Hanukka og jeg vil lave en omgang traditionelle Latkes (kartoffelpandekager) til iaften.  Og mon ikke vi skal have en sidste omgang sufganiot. Ældste er til prøver i hæren så jeg har set film med yngste. Vi når nol ikke at komme ind at se den nye Harry Potter men mon ikke i næste uge. Har I set den og hvad synes I om den?

For lang tid siden lovede jeg opskriften på disse lækre israelske kødboller så her kommer den. Kan man egentlig købe instant cous cous i Danmark?

Israelske kødboller med cous cous

Ingredienser:
Kødboller:
500 g hakket oksekød
2 dl hakket frisk bredbladet persille
Salt og peber
1/3 tsk. gurkemeje
1 reven kartoffel  der er vredet for vand
1 tsk. baharat krydderi - Her det et krydderi man kan købe i alle forretninger. I kan lave jeres eget på denne måde:
1 spsk. kardemomme,1 spsk. sort peber,1 spsk. ingefær,1 spsk. kanel,1 spsk. muskatnød,1/2 spsk. stødt nellike blandes sammen og opbevares i en lufttæt beholder.



Sauce:
1 stort hakket løg
4 fed knust hvidløg
4 stænger bladselleri - hakkede
3 spsk. tomatkoncentrat
1 1/2 dl hakkede friske tomater
1/2 spsk. sød paprika
Salt
1/2 tsk. kanel
Tørrede chiliflager eller pulver efter smag
1/2 tsk. ingefær
1 - 1 1/2 liter hønseboullion
3 spsk. hakket bredbladet persille
3 spsk. hakkede bladselleri blade


Kødboller: Alle ingredienserne til kødbollerne blandes godt sammen.

Sauce: I en stor gryde steges løgene i olie til de er gyldne hvorefter hvidløg og bladselleri tilsættes og der stegesvidere i 4 minutter. Tilsæt tomatkoncentrat og tomater og kog videre i 10 min. for svag varme og med låg. Tilsæt derefter hønsebouillion, persille og bladselleri blade. Kog videre i 20 minutter. Derefter formes kødfarsen til kødboller der lægges i saucen og det hele koger videre ca. 1 1/2 time for svag varme alt efter kødbollernes størrelse. Serveres med cous cous eller ris.


Vil også vise dette billede fra Google Earth. Det er fra den store brand her i landet der jo heldigvis blev slukket omend efter flere dage. 250 huse udbrændte, 42 mennesker mistede livet og 5 millioner træer brændte. Men hvor var det hjertevarmende med al den hjælp der strømmede ind fra hele verden. Når der er katastrofer rundt omkring i verden f.eks. jordskælv i Tyrkiet, jordskælvet på Haiti osv. plejer Israel altid at være nogen af de første på stedet til at hjælpe men denne gang var det os der havde brug for hjælp og den kom hurtigt.



Ha en dejlig onsdag!
Knus

post signature

8 kommentarer :

  1. Det lyder lækkert - sådan noget mad er jeg vild med :)
    Det er vildt, at man kan se røgen helt oppe fra rummet - og godt at der var hjælp at hente. Skrækkeligt med alle de døde og dem som mistede alt.

    SvarSlet
  2. De kødboller lyder som nogle der vil vække glæde her i huset - de skal da prøves.
    Tak for opskrift.
    Ja, det er da vildt så meget røg den brand udsendte! og stakkels alle dem der har mistet.

    SvarSlet
  3. Tusind tak for opskriften. Den snupper jeg og den skal bestemt afprøves ASAP. Den lyder meget fristende! :)

    Hvor trist med branden! :(

    Knus fra vinteren og Danmark

    SvarSlet
  4. Ummm hvor ser de umm mums ud !!! Og ja, man kan godt få Cous cous her hjemme, jeg bruger det mest koldt i salater.........

    Fik det første gang da jeg var 6 år og på ferie i Marokko, og har været vild med det siden !

    Jeg hader bare brande.......... De er så alt opslugende.. Meget skræmmende !!!

    Har slet ikke set nogen af HP filmene... De .. har underligt nok , bare ikke... fanget mig ...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  5. Uuhmmm, hvor ser de kødboller lækre ud - og helt anderledes, end fx italienske - fordi der er kanel og ingefær i. Det lyder som noget, der skal prøves :-)

    Hvor er det godt at høre, at branden endelig er blevet slukket...

    I må have en dejlig sidste Hannukah-dag.

    Knus Eva

    SvarSlet
  6. Instant Cous cous har jeg aldrig hørt om, men de ser gode ud kødbollerne.
    Jeg har løsningen på jeres "kommende kulde problem" her: http://hosmutter.blogspot.com/2010/12/slut-med-kolde-fdder-specielle-sutsko.html

    Laver du fortrinsvis israelsk mad eller fifty fifty ?

    SvarSlet
  7. Er sikker manden min vil synes om dine kødboller....så dem må jeg hellere prøve at lave til ham.
    Tak for opskriften.

    Jeg spiser rigtig meget Cous cous blandet med mange krydderurter og godt med krydderier mums mums...

    Det er så trist med alle de mennesker der bliver berørt på den ene eller anden måde i forbindelse med de voldsomme storbrande.....

    God torsdag.

    SvarSlet
  8. Helle - Ja tænk at det kunne ses sådan fra rummet!!!!!
    Michaela - De er simpelthen også lækre. Hi hi kom i tanke om at jeg ville ændre mit navn til Michaela da jeg var i 16 årsalderen!
    Megan - Der er masser af smag ved det så de er værd at prøve!
    Marianne - cous cous er skøn i salater. Dejligt tilbehør!
    Mutter - herlig ide så dem inde på din blog. Yngste ville elske dem! Jeg tror at det er mest israelsk mad men der er også meget forskelligt!
    Jane - Cous cous er dejligt og kan tåle en masse krydderurter. Sovesen fra kødbollerne er perfekt til cous cous.

    SvarSlet