SOCIAL MEDIA

21. jan. 2011

Tu BiShvat og Projekt 365/svampe og macademia nødder

Igår var det Tu BiShvat her i Israel. Et af de fire nytår der er i jødedommen. På templets tid var det dagen hvor træernes alder blev afgjort(lang historie hvorfor det var vigtigt). Senere er det blevet dagen hvor man planter træer og mange laver en "seder" (ceremoni) hvor man spiser ti forskellige slags frugter og drikker 4 glas vin sammen med forskellige bønner - noget der skulle bringe verden og menneskerne tættere på spirituel perfektionisme. En ide hentet i kabbalismen. Tæt på hvor vi bor er der en børnehave og idag kunne jeg se at alle børnene havde fået en lille plante med hjem i anledning af dagen. Da drengene var yngre var vi altid på vandreture med skolen hvor man sammen plantede træer.

Dagens Projekt 365 billede har I her. På grund af sygdom i begyndelsen af Januar kom jeg jo ikke rigtig igang som jeg ville men i princippet kan man jo starte sit projekt 365 når man vil. Nødderne på billedet er macademianødder som der er mange af hernede. Grunden til at disse nødder er så dyre i butikkerne er at de er MEGET svære at knække - et par gange er det lykkedes mig med en KÆMPE sten! Fik jeg fortalt at det har været 23 grader hernede idag ;-)

 Svampe og macademia nødder



Jeg har også fået denne award af  dejlige Mette B - tusinde tak den er jeg glad for♥ Det bliver ikke lige idag at I får 8 facts om mig da der skal bages kage til shabbaten ;-)





Knus til jer alle♥

post signature

9 kommentarer :

  1. 23 grader hos dig .... du er bare så heldig :) jeg fryser ...

    jeg planter tit alle mulig frø og planter i haven sammen med mine børn hver år ,det er så hyggeligt og de elsker at se når der kommer noget frem :)

    SvarSlet
  2. Gratulerer med fin award og ikke minst til lykke med Tu BiShvat ! :)

    SvarSlet
  3. Helle - det har virkelig været en dejlig dag! Det er nemlig så hyggeligt at se det forskellige man har sået spire frem! God weekend♥
    Trollmora - Tusinde tak♥ God weekend!

    SvarSlet
  4. Kære Tina.

    Glædelig Tu BiShvat!
    Jeg kan godt lide at læse, når du skriver om de mange forskellige helligdage og traditioner, der er i jødedommen. Bliver altid så fascineret af det! (måske fordi deres (jeres) ritualer og traditioner er så anderledes end dem, vi kender hjemme fra Danmark). Er du egentlig jødisk gift? Og i så fald er du konverteret?

    God idé med at tage et billede hver dag... det kunne også godt være noget for mig!

    Knus fra Istanbul (hvor der kun er 14-15 grader!)
    /Eva

    SvarSlet
  5. Sikke en skøn temperatur i har. Her har solen skinnet så skønt i dag men det har været -2 til -4 grader. Det er spændende at høre om jeres traditioner :) Rigtig god weekend :) Knus

    SvarSlet
  6. Det var da nogle skønne ceremonier, I har. Tænk at gå ud og plante et træ.....

    SvarSlet
  7. Kære Tina.
    Tillykke med din award. Jeg har lige fundet dig gennem Mette B. Spændende at du bor i Israel, min kærestes far er israeler, så vi bruger de fleste af vores ferier i det hellige land. Lige nu er jeg på barsel og om lidt tager vi på fælles barselstur hos jer i 2 mdr. Glæder mig så meget. Og glæder mig rigtig meget til at læse med her hos dig.
    Kh Vibeke

    SvarSlet
  8. Eva - 14 grader er nu også dejligt. Er der forresten mange danske piger i byen? Kan huske jeg mødte en mor til en engang i Kastrup og hun mente at der var mange! Knus til dig i Istanbul!
    Anette - Bare solen skinner så gør det ikke så meget at det er minus grader! God weekend♥
    Mutter - Flere træer kan vi altid bruge hernede og specielt efter den store brand! God weekend!
    Vibeke - Tak♥ Hvor dejligt med sådan en barselstur hertil! Vi boede også i Danmark da ældste blev født og tog på ferie hertil da han var 2 1/2 måned gammel. Har været på besøg på din skønne blog♥ God weekend!

    SvarSlet
  9. Hej Tina.
    Jeg er kæmpe vild med din blog. Sidder og bliver helt rørt over de skønne billeder, nu kan jeg slet ikke vente. Du skal da på min rulle med det samme, så jeg ikke misser noget. Tror jeg skal til at tygge mig gennem dit arkiv. Dejlig weekend til dig.
    Knus Vibeke

    SvarSlet