6. apr. 2012

God Påske - Hag Sameach

Er midt i forberedelserne til vores Pessach aften! I år falder Påsken og vores Pessach sammen.
Vil ønske jer en God Påske og håber at I nyder fridagene. Ældste er i hæren og kommer ikke hjem iaften. Ærgeligt men sådan er det jo bare. Har stadig lidt mad jeg mangler at få lavet så ingen overspringshandlinger.

Her er lidt om vores Pessach som jeg skrev sidste år.

Pessach aften eller Seder aftenen er en vigtig aften hernede lidt ligesom Juleaften I Danmark. Masser af forberedelser - ikke mindst rengøringen hvor man fjerner al Hametz og så køber man også gaver til den nærmeste familie! Festen fejrer festen udvandringen fra Egypten. Det er en stor festdag, da den symboliserer Guds frelseshandling mod det jødiske folk. Samtidigt bærer den løftet om, at Gud vil gribe ind, når det ser mørkest ud. Da jøderne forlod Egypten, nåede den dej, de havde tilberedt til rejsen, ikke at hæve. Derfor spiser vi kun usyret brød under festen og resten af Pessach ugen - Matzot.
Pessach aften gennemgår vi sederen. Det er festens højdepunkt. Med hele familien samlet om bordet følger vi et nøje fastlagt ritual inden selve måltidet. Historien om hvordan Gud udfriede jøderne fra Egypten læses op fra Haggadaen som er en speciel bog. Oplæsningen afbrydes af små pauser, hvor der spises eller drikkes noget bestemt, for eksempel spiser vi bitre urter til minde om jødernes slaveri i Egypten, charoset der er lavet af æbler, valnødder og vin og som symboliserer den mørtel som jøderne brugte til at bygge da de var slaver i Egypten. Hele Pessach ugen spiser man ikke gærede/syrede produkter (Hametz). Altså ingen brød, pasta osv. Der er specielle morgenmadsprodukter, brød osv. og alt der er Hametz (gæret/syret) er dækket af i butikkerne.





Knus

post signature

5 kommentarer:

  1. Og her i Danmark går mange også meget op i maden i påsken, masser af sild, snaps og øl!!!..Vi nøjes med et stykke rugbrød med ost og spegepølse..;-D God påske til dig...

    SvarSlet
  2. Ogsaa rigtig god pessach til dig. Tusinde tak for dine udfoerlige forklaringer. Der er saa meget man ikke ved og forstaar, saa det er dejligt med lidt forklaring.

    SvarSlet
  3. Også god påske til dig! Indtil videre har jeg brugt dagene på at træne, træne mere (avav), nusse katte, forårsrengøring, læse og se film. Det er lige til at klare ;-)

    SvarSlet
  4. tak for en fin beskrivelse af påsken hos dig,
    fortsat god påske,,,

    SvarSlet
  5. Hej Tina.
    Dejligt at læse om jeres Pesach. Hos os er seder-aftenen helt bestemt en vigtig dag og vi fejrer den hvert år hjemme hos os med børn, børnebørn og venner. I år var vi 14, så der var mange ting at forberede, men jeg fik heldigvis stor hjælp af min datter og svigerdatter.
    Fortsat god Pesach til dig og dine kære.
    Knus fra Pia

    SvarSlet