SOCIAL MEDIA

8. apr. 2013

Opskrift – Brownies med halva

Så er jeg tilbage igen efter både veloverstået Pessach (vores Påske) og operation. Blev opereret sidste onsdag og lige så langsomt er hverdagen ved at indfinde sig igen. Har måtte tage den med ro det sidste stykke tid men det er jo altid sundt nok at geare lidt ned.
Foråret er her og både Shesek træet og Morbærtræet udenfor er sprunget ud. Dagene er blevet længere og man kan mærke at sommeren er på vej♥
Lavede for nylig disse skønne brownies med halva i. De er rigtig lækre og efter hvad jeg har fået fortalt kan man i Danmark købe halva i diverse etniske forretninger, så det er bare at prøve!  Halva er en sød spise som laves med en basis af enten mel eller tahina. Den israelske halva er lavet af tahina (knust sesam iblandet olie) og sukker og smager vidunderligt. Man kan få den med chokolade, vanille, mandler, pistacienødder osv. Normalt sælges halva i stykker men kan også købes i "tråd" form. Den spises enten som slik eller bruges i kager eller desserter.  
Brownies med halva
Ingredienser:
200 g mørk chokolade
150 g smør
4 æg
300 g sukker
1 spsk cacao
140 g mel
1/2 tsk salt
250 g halva skåret ud i små terninger
Lille bradepande 33x27 cm

Ovnen sættes til 180 grader.

Chokolade og smør smeltes i mikroovnen.

Æg og sukker piskes sammen.

Chokolademassen blandes i.

Mel og cacao sigtes i massen. Salt blandes i og det hele røres godt sammen til en ensartet dej.

Halvelen af dejen hældes i formen der er beklædt med bagepapir. Halvaterningerne spredes udover
dejen og resten af dejen hældes over og glattes ud.

Bages 20-25 minutter indtil man ser revner i det øverste lag.


Kagen køler af og sættes derefter i køleskab et par timer. Den tages derefter ud af formen og skæres i firkanter. Kagerne skal opbevares i køleskab op til 5 dage.
  Brownies med halva
KNUS

22 kommentarer :

  1. kære Tina
    Anede ikke du var blevet opereret ,godt du så småt er ved at få kræfterne tilbage , sommer og varme kan gøre meget .
    Jeg anede ikke hvad halva var, blev nysgerrig og googlede det , nu har jeg fået svar,,,,sikkert smadder lækkert ,,,fortsat rigtig god bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Jonna♥ Ja skønt at det er overstået! Er sikker på at du vil synes at halva smager godt så du må på jagt! Knus

      Slet
  2. Shalom Tina. Glad it is over. Wishing you a smooth recovery.
    Thanks for this recipe. Brownies with halva, what could be better?!
    Although part of the translation comes out funny:
    Halvelen the batter is poured into the mold that is lined with baking paper. Halvaterningerne spredes besides dough and the rest of the batter is poured over and smoothed out. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks a lot dear Dina♥ Those brownies are soooo good. That translation gadet is a mess sometimes LOL. Tell me if you want me to translate it to English or Hebrew! Hugs

      Slet
  3. Dejligt at du er tilbage og ved at blive frisk igen.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja skønt at ha det overstået. En dejlig dag til dig Inge♥

      Slet
  4. Håber du snart må blive frisk igen, så du kan nyde foråret med de lange dage og sommeren der på vej.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har det allerede bedre - lidt mere tålmodighed ville hjælpe hos mig hi hi. Håber også snart at foråret kommer til Danmark. Knus

      Slet
  5. Dejligt at have dig tilbage i blogland. Fortsat god bedring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak - dejlig at være tilbage! Knus♥

      Slet
  6. Herligt at den endelig er overstaaet. altsaa din operation.
    Hvad er halva for noget???????
    Har haft lynende travelt og er flad som en ......, men mailer her en af dagene.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Har skrevet om halva i min mail. Tror godt du kan købe det i Frankrig. Håber energien er ved at vende tilbage♥ Knus

      Slet

  7. Rart at höre at du nu er pä den anden side og igang igen ;-)

    Din brownie ser laekker ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man værdsætter rigtig hverdagen efter sådan en tur. Kagerne kan varmt anbefales. Ha en dejlig dag♥

      Slet
  8. Godt at du er ved at blive frisk igen søde Tina - og av min arm hvor ser de syndigt lækre ud de brownies! Muuuums!

    - Maj :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh de er også gode! Mon ikke man kan få halva i Bazaar? Knus

      Slet
  9. Hej søde Tina.
    Dejligt, at din operation er veloverstået, og at du har kræfter til din blog igen - det er så hyggeligt at høre fra dig.
    Kagen ser rigtig lækker ud - den skal jeg vist prøve at overraske min mand med, han elsker nemlig halva. Jeg synes desværre at det er alt for sødt, men jeg elsker at kigge på de flotte opstillinger af halva, når vi besøger markedet bl.a. i Jerusalem.
    Knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dejligt at få operationen overstået! Halva kan godt virke lidt oversædt men prøv at købe det i trådform næste gang I er hernede - du vil elske det! Alle de forskellige slags halva er ganske rigtigt et helt kunstværk. Håber at I havde en god Pessach! Knus♥

      Slet
  10. Hov, jeg kom til at sende dig en mail i stedet for at skrive en kommentar...
    Ville blot sende dig en god bedring hilsen - jeg håber, du har det godt og passer godt på dig selv :)

    De bedste forårshilsner fra det kolde nord

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for både mail og kommentar♥ Håber foråret er på vej til jer! Knus

      Slet
  11. Hold op en god idé, må prøve at lave brownies med en af dagene. :)

    SvarSlet
  12. Hold op en god idé, må prøve at lave brownies med en af dagene. :)

    SvarSlet