Baba Ganoush er en dejlig auberginesalat som kan bruges som dip, pålæg eller tilbehør. I retten indgår tahini som er sesampasta. Mange af jer kender nok allerede tahini fra brug i humus. Tahini kan købes i etniske butikker og måske også i større supermarkeder. Baba Ganoush kan evt. serveres med min
tyrkiske salat og
sur/sød auberginesalat (opskrifter jeg tidligere har lagt ind på bloggen) som en lille forret sammen med pitabrød skåret ud i trekanter! Pita trekanterne kan evt. laves til små chips ved at sætte dem i ovnen ca. 10 min. ved 200 grader.
- 2 auberginer (husk at vælge dem der er lette efter deres størrelse)
- 4 spsk. tahini (prøv evt. først med 2 og smag jer frem)
- Saften fra en citron (ca. 2 1/2 spsk.)
- Salt
- Friskkværnet peber
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. spidskommen
- Evt. 1/2 tsk. cayennepeber
- Paprika og vet. hakket persille som pynt
- 2 spsk. olivenolie
Ovnen forvarmes til 200 grader. Stik auberginerne 5-6 steder med en gaffel. Skær dem over på langs. Pensl de skårne sider med lidt olivenolie. Auberginerne lægges med skæresiden nedad på en bageplade beklædt med sølvpapir. Bager ca. 40 min. til skallen er mørkebrun og rynket. Sættes til side i 15 min. Skindet tages af auberginerne og kødet tages ud. Prøv at undgå frøene da de er lidt bitre. Auberginekødet blendes med resten af ingredienserne. Skal kun blendes kort. Hældes i en skål eller på en tallerken. Lidt olivenolie hældes over. Paprika og persille kan drysses over som pynt. Smager dejligt samme dag men næsten bedre dagen efter!
KNUS
Tusind tak for en af mange dejlige opskrifter. Denne kunne hurtigt kravle ind i mit køkken i stedet for humus.
SvarSletØnsker dig og dine en fantastisk uge 45.
Du er velkommen♥ Du m[ lave s[dan et lille salatbord med humus, baba ganoush osv. En skøn uge til dig også♥
SletUhm, det lyder skønt Tina - tak for opskriften. Vi har altid tahin i huset, som vi bruger til dressinger eller bare på brød. Ha' en dejlig dag ♥
SvarSletTahina er nemlig skøn til mange retter OG sund. Ha en dejlig dag. Håber alt er vel efter stormen♥
SletLige hvad jeg manglede som en af mange ting, der vil komme på bordet når min datter fylder 18 lige om lidt :-)
SvarSletEn god ide! Tillykke med hende. Min yngste fyldte 18 i foråret og det er altså specielt! Knus
SletMums...tak fordi du deler :-)
SvarSletDet er virkelig mums. Hernede fåes den færdig i alle supermarkeder lidt ligesom Italiensk salat derhjemme ;-) men den hjemmelavede er nu bedre!
SletDet er en skøn, skøn ret! Desværre er der længe til, at det atter er auberginesæson her i DK, men jeg skal helt sikkert lave det igen, når lejligheden byder sig :-)
SvarSletDet er det nemlig! Importerer man ikke dem om vinteren. D ajeg var i DK i sommers så jeg de søde kartofler i et supermarked. Bitte små underlige nogen. Uh tænkte jeg - her går jeg og og stor reklamerer for dem hi hi. Knus
SletJo, men jeg prøver at holde mig til råvarer, der er i sæson, så jeg venter pænt :-D
SletGod indstilling! Så glædersn sig også til de kommer igen. Her importerer man næsten ikke så det sker helt naturligt. Lige nu er det kaki frugter, bananer og snart jordbær sæson!
SletLyder skønt....kan næsten dufte det friske brød til :-)
SvarSletTak for opskriften :-)
Det er rigtig nok lækre pitabrød på billedet. Købmanden får friskbagte leveret to gange om dagen! Ha en dejlig aften
Slet