SOCIAL MEDIA

7. nov. 2013

Opskrift – Burekas med kikærtefyld

I søndags havde ældste en dag fri fra hæren. Vi tog sammen til stranden. Det er stadig dejligt vejr. Vandet var 25 grader! På en hverdag er der ikke mange på stranden men da vi var i Tel Aviv i lørdags var stranden som fluepapir. Til frokost fik vi en falafel oppe i byen. Senere kom jeg i tanke om at ældste ikke have spist burekas (en slags butterdejssnitter som er meget populære hernede) siden han blev veganer. Man kan købe dem overalt men oftest er de penslet med æg og nogen gange er der også smør i dejen eller ost i fyldet. Jeg havde færdig butterdej i parveudgaven (parve betyder at produktet ikke indeholder hverken kød eller mælkeprodukter) i fryseren. Lavede en version med kikærtefyld som er hurtig at gå til da jeg bruger kikærter fra dåse. Server sammen med en lækker salat, dressing og evt. hårdkogt æg for ikke veganere. Ældste synes de var lækre – han havde savnet burekas. Vi eksperimenterer meget med veganske retter men en simpel burekas havde vi glemt ;-)

Burekas


ca. 16 stk.
  • Færdig butterdej – Jeg brugte plader der allerede var i kvadrater men ellers brug en plade på ca.30x60 cm. som skæres i kvadrater. Prøv jer frem
  • 1 dåse drænede kikærter (300g nettovægt)
  • 1 løg skåret i tern
  • Salt og peber
  • 1 tsk. spidskommen evt. lidt mere alt efter smag
Løget steges i lidt olie på en pande. Blendes sammen med kikærterne og krydderierne. Skal kun blendes kort så det bliver en grov masse.
Ca. 1 spsk. fyld kommes på hver butterdejsfirkant og lukkes til en trekant. Kanterne trykkes til med spidsen af en gaffel. Pensles med æg eller sojamælk .Drysses med sesamfrø eller nigellafrø.
Bages ca. 20 min. i ovnen eller til de er let brune ved 180 grader.


19 kommentarer :

  1. Det ser meget lækkert ud, Tina - tak for opskriften! De skal bestemt prøves her hos os. Ha' en dejlig aften ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. De er lækre! Elsker kikærter! God weekend♥

      Slet
  2. De ser lækre ud og fyldet kan jo varieres i det uendelige ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan det nemlig. Alt fra kartoffelmos til ost! God weekend Annemette♥

      Slet
  3. Mums de ser lækre ud. Mon ikke det osse er muligt at lave dem med en samosa dej - den er jeg nemlig ret vild med. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo fyldet skal nok også være lækkert i en samosa!!!! Ha en dejlig weekend♥

      Slet
  4. Ah, de ser lækre ud. Sidder og bliver helt lækkersulten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er der noget der slår buttderdej????? ;-) God weekend♥

      Slet
  5. Den traditionelle du beskriver minder og noget jeg smagte i Bukarest, "glemte" at tage billed.
    Nu gemmer jeg lige din opskrift, så vil jeg prøve mig frem, måske lave dem som du gør, måske lege lidt.
    Tusind tak for tippet.
    Det er så vidunderligt at have nogle timer sammen med børnene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne forestille mig at der er lignende bagværk i mnage lande for hvem kan modstå butterdej ;-) Masser af lækkert fyld man kan bruge. Har nogen flere opskrifter også på dej som jeg hellere snart må dele! Og det er rigtig nok skønt når man har nogen timer med børnene. Ha en dejlig weekend♥

      Slet
  6. Lækkert! Kan næsten ikke bære at læse dine indlæg. Får sådan lyst til at hoppe på en flyver. Temp. er ca. 4 grader her i dag, men dog med sol. Som dansker lærer man jo at værdsætte en kølig, men klar og solskinsrig dag. Men jeg gad godt lige hoppe en tur i et varmt hav.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh det er koldt men bare solen skinner! Har lært at nyde at sommeren kan fortsætte i det uendelige. I år er det nu ret ekstremt synes jeg. God weekend♥

      Slet
  7. Man kan jo ikke huske paa det hele.
    Det ser godt nok laekkert ud.
    I aften skal jeg lave din quinoa-ret med tofu.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha nemlig. Men tror man ikke altid det som mor? Ih hvor skønt at du prøver opskrifterne her♥ God weekend søde♥

      Slet
  8. Hej Tina,
    Dem skal jeg helt klar afprøve - det er en dejlig nem opskrift især til de dage der bliver lidt sene :-)
    Ha en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en dejlig let opskrift. Håber I har haft en dejlig 1. advent!

      Slet
  9. Anonym1/12/13

    Wow - det lyder helt vildt nemt. OG LÆKKERT! Det skal jeg helt sikkert prøve at lave! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er virkelig lækre og lette. Kan man få butterdej uden smør i DK? Her er der sådan en variation pga. af kosher så det er let!

      Slet
  10. De ser dødlækre ud. Hvis du vil pensle med noget vegansk så brug soyamælk, det fungerer fint. Jeg skal prøve disse en dag. Håber du har haft en dejlig Jul.

    SvarSlet