28. dec. 2013

Opskrift - Falafel mix

Håber I alle har haft nogle dejlige juledage! Udfra billeder på jeres blogge og Instagram ser det ud til I har nydt det. Jeg skulle havde været til Nazareth men i sidste ende kunne min veninde ikke. Det blev så til en helt normal aften. Det er jo alligevel ikke det samme uden familien i Danmark og min mors gode mad. Igår nød vi det gode vejr (23 grader) med en tur til Winterland Dreams markedet i Yaffo. Der var de lækreste sager at købe og endda julemand og juletræer. Det er så sjovt at israelerne synes alt det julehalløj er lidt eksotisk for det er jo ikke noget vi fejrer. Men hyggeligt var det. Bagefter spise vi shakshuka hos Dr. Shakshuka. Viser billeder imorgen. Og ellers er min computer gået i stykker. Møgirriterende. Min computermand har lige hentet den. Øv, øv og øv. Har heldigvis backup af det meste.

Både på Instagram og Facebook har jeg lovet at komme med opskriften på de her hurtige falafler jeg viste et billede af den anden dag. De er lavet af et hjemmelavet tørret falafel mix. De almindelige er også gode men de her er perfekte når man bare har lyst til falafel NU! De tager ikke mere end 20 min. fra start til de er færdige. Og mixet tager også kun få minutter at lave.


Falafel Mix

  • 5 kopper kikærtemel
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk. gurkemeje
  • 2 tsk. bagepulver
  • 3 tsk. tørret chilipulver
  • 3 tsk. tørret koriander
  • 1 1/2 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. hvidløgspulver
  • 1 spsk. paprika
  • 2 spsk. tørret persille

Rør alle ingrediener sammen og opbevar i en dåse ved stuetemperatur. Lav evt. dobbelt portion.

Tilberedning af falafler:
1 kop falafel mix røres sammen med 1/2 kop varmt vand og 2 spsk. citronsaft. Hviler i 15 min. Olie (tykt lag) varmes op på panden og med en ske formes falafel kugler så store som man ønsker dem. De kan være ret små men også i frikadellestørrelse alt efter hvad man foretrækker. Man skal lade blandingen glide ned i olien. Steges ca. 2 min på hver side til de er sprøde og gyldne. Drypper af på et stykke køkkenrulle. Serveres i pitabrød med humus, tehina, fintskåren salat, lidt stærk chilisauce og hvad man ellers kan lide.Kan også serveres i en bolle eller med andet tilbehør som en slags vegetarisk/vegansk bøf!


Knus
post signature

12 kommentarer:

  1. Uhm, hvor ser det lækkert ud - tusind tak for opskriften!
    Det er sjovt, at der er julemænd og juletræer på markedet i Yaffo. Dine 23 grader er jeg lidt misundelig på :-)
    Ha' en rigtig god søndag, Tina! Klem ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig en god opskirft. Også hvis der kommer en veganer/vegatar uventet på besøg. Det var lidt herligt med det juleri. Nu er det almindeligt vintervejr med 15 grader og lidt regn her og der. Også fint til hverdagen♥ Knus

      Slet
  2. Tusind tak Tina. Altså for opskriften. Gemmer den til engang når jeg lige har tid og lyst ;-)

    Når temp. ligger omkring de 23 graders varme, så er det ikke lige julen der er i tankerne, her mangler vi frost og sne, for stemningen havde været intakt.

    Nu fik jeg min google konto på plads, så den linker til den korrekte blog, og med korrekt brugernavn. Der var en gang jeg ikke kunne beslutte mig om brugernavnet. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig let mad! Ja ingen frost eller sne til jer men mon ikke det snart kommer. Her er det mere vinteragtigt idag med lidt regn og 15 grader. Godt du fik det klaret. Kender godt når man har sådan nogen småting der skal ordnes. Her håber jeg på at få min computer tilbage hurtigt. Knus♥

      Slet
  3. Altså.... for filan hvor ser det lækkert ud og falafler er bare så skønne og er super lette at lave. Jeg laver dem selv en 3-4 gange om året.:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Falafel er nemlig skønt! De er hurtige nok at lave i forvejen men de her er endnu hurtigere. Smart at man altid kan have mix stående i skabet. Knus

      Slet
  4. Dejligt I havde en god jul - glæder mig til at se billederne.
    Maden ser som altid skøn ud!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og Godet Nytår til jer begge♥

      Slet
  5. Det må jeg helt klart prøve, for jeg har en pose kikærtemel stående jeg ikke har fundet meget anden anvendelse for - og jeg har desværre ikke haft det store held med mig, med at bruge hele kikærter til falafler.
    Bare lige et spørgsmål - når du skriver en kop, er det så ca efter amerikanske mål, hvor 1 kop er ca. 2,4 dl?
    Glædelig bagjul og godt nytår :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig nok 2.4 dl. Dejlig måde at få brugt melet på. Mixet kan også bruges til panering af kyllinge schnitzler og kyllingestykker! Godt nytår♥

      Slet
  6. Man man lave den i ovnen ?

    SvarSlet
  7. Tror de vil blive tørre. Det her er en hurtig løsning. Vi har altid blandingen i huset men rigtig falafel er at foretrække. Husk til rigtig falafel lægges kikærterne i blød natten over. Kikærter fra dåse går ikke.

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails