9. apr. 2014

Hjemmelavet protein/energi bar

Så er det blevet Pessach ferie hernede. Første aften af vores uge lange højtid er først på mandag men alle forberedelser er i fuld gang. Som I har hørt før drejer denne højtid sig om at man fejrer udvandringen fra Egypten og grundet forskellige traditioner bliver det til sådan en slags national forårsrengøring. Det er nu altid dejligt at byde foråret velkommen på den måde.

Her i huset bruger vi alle meget tid på sport, både løb og ikke mindst styrketræning i forskellige former. Yngste som snart fylder 19 år er meget seriøs i motionscenteret. Han har godt nok fået bygget sig nogen kæmpemuskler. Han ved præcist havd han skal spise og hvornår. Ind imellem har jeg købt proteinbars til ham når han skal have en snack men de er ret dyre (ca. 20 kr stk.) så nu er jeg igang med at afprøve opskrifter på forskellige hjemmelavede. Vi andre spiser dem også men undlader så bare at tilsætte proteinpulver til vores. Så er de energibars istedet ;-) Efter jeg har skæret dem ud, pakker jeg dem enkeltvis ind i plasticfolie og fryser dem ned i en stor frysepose. Når man skal bruge en er det bare at tage en ud af fryseren og den er tøet op i løbet af ingen tid. Målene er lidt skæve da det er en amerikansk opskrift. Når jeg skriver cups i parentes er det en amerikansk cup som ca. er lig med 2.5 deciliter. Det er også den måde vi måler på her i Israel.

Jeg blev færdig med mit The Body Revolution program for et godt stykke tid siden, men har taget en omgang mere sammen med min daglige løbetur. Øvelserne i programmet er fantastiske og de 35 min. det tager giver rigtig gode resultater.

Protein Bar Blog

Protein/Energi bar

10 stk.

1 stor banan, moset

2 spsk. hørfrø

175 g havregryn (1 1/2 cups)

Evt. 2-4 skeer protein pulver . Yngste bruger protein pulveret Super Quad Protein fra Inner Armour. En måleske er ca. 27 g.

45 g kokos (1/4 cup)

56 g smeltet smør

0.5 dl vand (1/4 cup)

3 store spsk. peanutbutter

0.5 dl rosiner (1/4 cup)

Tilsæt evt. mere vand eller peanutbutter hvis blandingen er for tør.

Andre nødder, frø og tørret frugt kan også tilsættes.

Alle ingredienserne blandes godt sammen. Trykkes ud i en folie beklædt form (20x20 cm). Dækkes til og sættes i fryseren i en time. Tages ud og skæres i 10 stykker der pakkes ind i plasticfolie enkeltvis og fryses. Kan også godt opbevares i køleskabet et par dage.

Hvis man bruger proteinpulver i opskriften indeholder hver bar ca. 10-14 g protein alt efter hvor meget pulver man har brugt.

 

post signature

5 kommentarer:

  1. Ser lækkert ud. Måske en ide til cykelrytter-Gemalen og danse-Donnaen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De vil helt sikkert være gode til gemalen og Donnaen. Hvis der er andet de kan lide som f.eks hakket dadler kan de bare tilsættes. Det er også dejligt at man præcist ved hvad der er i dem. Knus

      Slet
  2. Din protein- eller energibar lyder meget lækker og sund, Tina - tak for opskriften! Og hvor er det flot, at du har fulgt The Body Revolution program. Det ser hårdt ret ud, men også effektivt, når man ser videoen. Klem

    SvarSlet
  3. Mums hvor ser de bare lækre ud - den opskrift må jeg give til min veninde som også laver protein bars indimellem. :-) Tak for at dele. :-)

    SvarSlet
  4. Hvor lyder de lækre, både med og uden protien. Gemmer lige linket til denne opskrift, Ved både sønnike, svigersønnen og yngste vil kunne nyde disse.
    Svigersønnen især, dan han træner op til både 50 og 100 mills her i år. Juni 50 mills og August 100 mills.

    Tusind tak fordi du vil dele:-)

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails