28. okt. 2014

Veganske frikadeller


Her i huset er disse veganske frikadeller en af favoritterne. Lette at lave uden diverse bønner osv. der skal lægges i blød osv. Man kan selv bestemme form og størrelse og så beregne stegetiden derefter. Bruger dem både i burgere og som mindre frikadeller. Og selv de største kødelskere overgiver sig til disse! Opskriften på den lækre cous cous salat med søde kartofler kommer en af de nærmeste dage.


Veganske frikadeller

  • 1 dåse kikærter (340g)
  • 1 dåse majs (340g)
  • Godt med hakket frisk koriander (hvis det ikke fåes kan man bruge persille)
  • 1/2 tsk. tørret koriander
  • 1/2 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • Reven skal af en citron
  • 3 spsk. mel
  • Salt

Alle ingredienserne blendes godt sammen. Blandingen kan enten formes til omkring 5 store burgere og der derefter sættes i køleskabet i en halv time så de bliver mere faste. Blandingen kan også sættes i køleskabet i en halv time og så formes som frikadeller. Eller bare formes så godt man nu kan uden tid i køleskabet ;-) Ikke lave dem for tykke! Steges ca. 5 min. på hver side.
God appetit!
post signature

9 kommentarer:

  1. Det lyder lækkert - jeg vil prøve dem snarest :) Tak for opskriften.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er virkelig gode - og masser af protein pga. kikærterne♥ Knus

      Slet
  2. Frikadeller uden kød... Hmmm det går vist ikke her i huset.. :-) men de ser altså lækre ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha! Så kald dem noget andet der ikke minder om at der skulle være kød. Måske frækkedeller hi hi! Disse er faktisk en af de opskrifter som inkarnerede kødspisere er vilde med! Her i familien er vi alt fra veganere, vegetarer og kødspisere men kan se at vi alle efterhånden hælder mod det veganske mere og mere. Knus

      Slet
  3. De ser lækre ud. Dem skulle jeg måske prøve at lokke i Donnaen, der er en anelse madforskrækket i øjeblikket :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næsten sikker på at hun vil kunne lide dem! Er det kød eller bare generelt? Sådan har børnene deres perioder. Knus

      Slet
  4. Det ser lækkert ud, Tina - tak for opskriften! Her er vi helt med på at spise vegetarisk, uden dog helt at undgå kød ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mange spiser mere og mere vegetarisk. Det behøves ikke være enten eller men dejligt at kombinere. Knus

      Slet
  5. i 1983 var jeg på Højskole. Vi havde en uge hvor vi kunne tilmelde os forskellige projekter, langt de fleste var rejser, men da jeg skulle ud at rejse sammen med mine forældre (sølvbryllup), selv skulle af sted i på 1 mdr. Interrail (sidste chance til billig penge) og skulle flytte, måtte jeg tænke økonomisk, der var flere der tænkte som jeg, og vi fik skabt en lidt anderledes men nytænkende uge. Vi spiste vegetarist, ikke som du veganisk, vi fik set på begrebet Helse, og hvad det indebar. Det var en dejlig inspirerende uge.
    Slut på året 1983 mødte jeg min ex mand, han var slagter og ja, kødet var hovedingrediensen, resten tilbehør, og ja, det blev sådan. I dag kan jeg se børnene leger med de kødløse dage, prøver at tage afstand, og leve deres egne regler, det glæder mig, da jeg som alene har valgt at fordele måltiderne gennem ugen med kødløse dage, og langt mere fisk. Ved godt det er dyr, men er jo okay som vegetarkost, men ikke som veganer.
    Jeg nupper endnu engang en af dine dejlige inspirerende opskrifter. Mange tak.

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails