23. feb. 2015

Oliven salat

Endnu en salat ;-) De her salater har jeg mange opskrifter på da de  er en stor del af den israelske madkultur. Den her er der masser af smag i og man kan selv skrue op eller ned for mængden af chilien. Mændene her i huset kan spise stækt så tårerne triller og næsen løber. Jo stærkere jo bedre så tit laver jeg både en stærk og en mildere version så jeg også kan spise med ;-) Ved faktisk ikke helt hvordan oliven i dåser er i Danmark. Her der mange mange slags og alle er gode. Ellers har I jo mange dejlige etniske supermarkeder hvor man nok kan købe nogen lækre oliven! Der er nok en masse ting som kan købes I Danmark idag som man ikke så let kunne finde den gang jeg boede i Danmark. Oste/pesto sneglene der er på billedet får I opskriften på en af de nærmeste dage.

P1050787
1 1/2 dåse udstenede grønne oliven (behøves ikke være så præcist)
1 dåse hele/skivede champignoner eller en lille bakke friske champignon
3 løg i terninger
4 pressede fed hvidløg
1.25 dl god olie
2 røde pebre skåret i strimler
1/4 lille grøn chili
Bredbladet persille og/eller frisk koriander
Lidt grøntsagsbouillion
1 spsk. stærk paprika eller chili
2 tsk. gurkemeje
2 tsk. spidskommen
2 tsk. tørret koriander
Salt
Reven skal fra 1/2 citron
Lidt pizzakrydderi eller oregano
2 store spsk. tomatkoncentrat
Ca. 2.5 dl vand

Skyl oliven med kogende vand, Hvis man bruger dåse champignon hældes vandet fra. Løg og hvidløg svitses i olien på en pande og hvis man bruger friske champignon skæres de i skiver og svitses med. Ellers tilsættes dåse champignonerne og både de røde pebre og chilien. Efter det har stegt med et par minutter tilsættes krydderierne og citronskallen. Tomatkoncentrat, bouillion og vand røres i. Koger med låg ved svag varme i ca. 30 min. Den friske koriander/persille drysses over. Serveres lun eller varm f.eks med et stykke brød eller som tilbehør.
post signature

5 kommentarer:

  1. Glæder mig til opskriften på de oste snegle , de ser gode ude

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de også.Kender du det når man bare finder den perfekte dej!

      Slet
  2. Vi har heldigvis mange muligheder for at finde etniske delikatesser, selv her i Holstebro, og oliven fås i mange forskellige emballage, jeg har fundet en der hitter hos mig :-)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det lækkert ud :) Jeg har aldrig set oliven i dåse, så jeg ved ikke, om de kan købes her i Arden, jeg tvivler. Jeg må huske at se efter, næste gang jeg kommer til en lidt større by.

    SvarSlet
  4. Great article, Thanks for your great information, the content is quiet interesting. I will be waiting for your next post.

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails