2. jan. 2011

Amerikanske kanelpandekager og min nye 2011 mappe

Fik bagt en portion kanelpandekager imorges eller kanelsneglpandekager som vi kalder dem her i huset - en blanding af en kanelsnegl og pandekage. Det er de små amerikanske pandekager jeg hentyder til her. De er hurtige at lave og smager skønt med lidt ahornsirup over og frugt til.



Amerikanske Kanelpandekager
(Udskriv)

Ca. 12 stk.

Pandekagerne:
2 kopper mel
1/2 tsk. bagepulver
2 spsk. sukker
1 1/2 kop mælk
1/2 kop vand
1 æg let slået sammen
(1 kop er lig med 2 1/2 dl)

Kanel fyldet:
120 g meget blødt smør
1 kop puddersukker
1 spsk. kanel

Ingredienserne til pandekagerne røres sammen og dejen stilles i køleskabet 15 min.
Ingredienserne til kanelfyldet røres sammen med en elspisker.

Kanelfyldet kommes i en engangs sprøjtepose eller lille plasticpose hvor lidt af enden er klippet af . Pandekagerne steges i lidt olie. Efter at dejen er kommet på panden sprøjtes fyldet på pandekagen i cirkler.
Pandekagen vendes.
Serveres med lidt frugt og evt. ahornsirup over.

I weekenden har jeg tænkt meget over hvad jeg gerne vil nå i 2011 og listen er som altid lang. Vigtigste punkt er at blive bedre til at planlægge. Planlægge hvornår jeg slapper af, arbejder og "leger" med mine hobbies. Det inkluderer også madplaner osv. for jeg vil så gerne have mere tid til de sjove ting og samtidig ikke have dårlig samvittighed.................. Jeg har lavet mig en Tina Liel mappe med alt fra mål der skal nåes, kreative ideer/projekter, madplaner osv. Mon ikke det kan gøre en forskel!!!!

En rigtig god dag til jer alle♥

post signature

15 kommentarer:

  1. Stor beundring for din planlægning - håber det må lykkes for dig. Er selv et fjols til det, sådan lidt lavendel-lala - hav en dejlig dag, kære Tina!

    SvarSlet
  2. Flot med sådan en planlægning, det kan jeg overhovedet ikke finde ud af..
    Rigtig godt nytår til dig og dine Tina, og tak for dine dejlige kommentarer hos mig. Knus :-)

    SvarSlet
  3. Nøj, de ser vel nok spændende ud! Tror bestemt også at gemalen ville sætte pris på at smage et par stykker, så måske jeg skal have lavet dem på et tidspunkt ;-)

    Pøjpøj med planlægningen! Jeg er også i gang med at lave lister - jeg elsker at strege gøremål ud på dosmersedler ;-)

    SvarSlet
  4. Uhm, hvor ser de gode ud! Det er helt sikert en opskrift der skal afprøves ved lejlighed!

    Jeg elsker at planlægge og planlægger rigtig meget, så jeg synes faktisk også at jeg som regel kan få min tid til at slå til med både pligter og fornøjelser..

    SvarSlet
  5. Uha... som de lyder lækre... var lige ved at spørge efter en opskrift... men kom så i tanke om at vi vil være noget sundere fra imorgen... og glæder mig faktisk til at komme igang... ja, en liste pige er jeg også, skal faktisk have lavet nogle afkrydsningslister i dag... bare for at gøre livet lidt nemmere ;-)

    Her i huset er det sidste fridag... arbejdet kalder imorgen... god søndag til dig...

    SvarSlet
  6. Jeg laver kun lister hvis der er noget jeg virkeligt skal nå. Ellers flimrer det bare derudaf, og det virker for mig efter alt for mange alt for strukturerede år. Dine pandekager vil jeg afprøve ved lejlighed, for de ser vildt lækre ud.
    Ha en dejlig søndag og huske at læne dig tilbage og slappe af helt ned i maven....knus

    SvarSlet
  7. Kære Tina
    Først vil jeg ønske dig et rigtig godt nytår.Det er nok en god ide, med at sætte et mål for ting man gerne vil nå,men når jeg sætteer et mål, synes gerne det er udefra kommende ting der ødelægger det.
    knus Conny.

    SvarSlet
  8. Nøj de ser gode ud. De kan desværre ikke indgå i mit nye sunde liv ;)

    SvarSlet
  9. De ser vildt lækre ud og de skal da prøves....men jeg må desværre nok også vente lidt. Jeg er også reddet med på sundhedsbølgen ;)
    Flot blogdesign, du har fået lavet. Du er da super-dygtig.

    SvarSlet
  10. Uhm, det ser vel nok lækkert ud - tak for opskriften, Tina! Jeg har aldrig hørt om kanelpandekager tidligere.
    Og det med at planlægge er jeg sikker på, vi er er mange, der kunne gøre bedre og på den måde få mere ro og tid ind i hverdagen.
    Klem!

    SvarSlet
  11. Tak for kommentarene. Ja ja den er god med jer og jeres sundhed - just jokin! Ikke et dårligt nytårsfortsæt med lidt sundhed. Kan se jeg ikke er den eneste der elsker planlægning og laaaaaange list - sådan er vi så forskellige. Er endda misundelig på dem der kan klare dig uden♥

    SvarSlet
  12. Pannekakene ser kjempegode ut, herlig.
    Skulle ønske jeg var like flink til å planlegge og skrive lister.
    Ønsker deg en fin tirsdag.
    Klem Mio

    SvarSlet
  13. Mmmm .. pandekager <3 Det er lige før man sku' overveje at forkæle sig selv med dem i weekenden :D

    SvarSlet
  14. Ai, hvor er de sjove! Dem har jeg aldrig set før. Og jeg elsker altså bare kanel! Mon ikke de er skønne med lidt varme æbler evt. i sukkerlage? Og hindbær? Og jordbær.. Hov..sorry.. mundvandet løb af med mig.. :-D
    Opskrift gemt. Tak :-)

    Jeg er bedst til at lave indkøbslister. Dem elsker jeg tilgengæld også ♥

    SvarSlet
  15. (Hvorfor kan man egentlig ikke abonnere på kommentarsiden her? Så glemmer jeg jo nok, hvor jeg har været..)

    SvarSlet