20. aug. 2013

Opskrift - Quinoasalat med tofu

Som jeg skrev imorges vil jeg dele denne dejlige opskrift på quinoasalat med jer.

Quinoa har et enestående højt næringsindhold, derfor kaldes den også “superkorn”. Quinoa kan have op til 50% mere protein end andre korn, og det er en vigtig og fyldestgørende erstatning for kød i vegetarisk/vegansk madlavning. Quinoa indeholder vitaminerne E og B, specielt B6, niacin, thiamin og folat. Kalk- og jernindholdet er signifikant højere i quinoa end i ris, majs, hvede og havre. Quinoa indeholder mere kalk end mælk og har et højere fedtindhold end mange andre korn. Den har desuden et højt indhold af kalium, magnesium, zink, kobber og mangan. Quinoa kan bruges som tilbehør , i supper, til grød, postejer, gryderetter og salater. Quinoa kan ristes før kogning, det giver en let peanutagtig smag og en lettere pilaf-agtig konsistens.

Når jeg nu er igang med at forklare kommer der også lidt om tofu.
Tofu fremstilles af soyabønner, som koges, males og filtreres til sojamælk, som siden koagulerer næsten på samme måde, som når man laver ost. Den færdige tofumasse presses og formes til blokke. Tofu er proteinrig, den indeholder dobbelt så meget protein som mælk. Fedtindholdet er ca. 4 %, men den er kolesterolfattig. Den smager ikke af meget i sig selv men tager smag af hvad man nu vælger at krydre den med. Den er meget anvendelig til det meste, fx i supper, salater eller i wok-retter. Tofu kan også marineres og grilles eller steges. 


Her I huset bruger vi quinoa rigtig meget da ældste jo er veganer. Idag har vi alle i familien lært at holde af både quinoa, seitan, tofu osv.

Quinoasalat med tofu




Ingredienser:

Grøntsagerne:
2 rødløg skåret I store terninger
450g cherrytomater
Salt
Peber
1 tsk. timian
3 spsk. olivenolie

Quinoa:
3,5 dl quinoa

Tofu:
1 spsk. sød paprika
2 fed presset hvidløg
Salt
Peber
Olivenolie
1/2 tsk. tørret koriander
1/2 tsk. spidskommen
300 g tofu, presset og skåret i terninger. Tofuen presses ved at det hele stykke lægges imellem et viskestykke eller et par stykker køkkenrulle og noget tungt lægges over. En halv time kan gerne gøre det. Det er ikke nødvendigt at presse tofuen men det gør den mere fast.

Salatdressing:
2 spsk. soltørrede tomater i olie skåret fint ud
2-3 spsk olivenolie eller olie fra de soltørrede tomater
Hakket bredbladet persille
Saft fra 1/2 citron
Salt
Peber

Grøntsager - Ovnen forvarmes til 200 grader. Grøntsagerne spredes ud på en bageplade beklædt med bagepapir spredes grøntsagerne ud. Salt, peber og timian drysses over og det hele blandes med olivenolien. Grønstsagerne skal stå ca. 25 min. i ovnen.
Quinoa - En gryde letsaltet vand (det dobbelte af quinoa mængden) bringes i kog og quinoaen som først er skyllet grundigt tilsættes. Koger i ca. 15-20 min alt efter smag og behag. Vandet hældes fra og quinoaen står derefter i 5 min.
Tofu - Paprika, hvidløg, spidskommen, koriander salt og peber blandes sammen og tofuterningerne tilsættes. Terningerne steges i olivenolie til de er gyldne.
Dressing - Alle ingredienserne til dressingen røres sammen.

Quinoaen, grøntsagerne, tofuen og dressingen blandes tilsidst sammen.


Knus
post signature
 



12 kommentarer:

  1. Tak for opskriften. Den bliver afskrevet og skal prøves i ganske nær fremtid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt! Ha en god aften♥

      Slet
  2. Åh, hvor lyder det lækkert, Tina - tak for opskriften, som skal bruges her. Klem ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan blive helt afhængig af den sunde quinoa. Har altid færdig quionoa i køleskabet. Knus

      Slet
  3. Tusinde tak for opskriften - den ser virkelig lækker ud og heldigvis kan quinoa osse fås herhjemme. Jeg laver tit sådanne salater af spelt kærner og det smager osse fantastisk. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Spelt er også skøn i salater. Ha en dejlig aften Catarina♥

      Slet
  4. Anonym20/8/13

    Mums! Det lyder så lækkert - lige mig ;) Skal helt sikkert prøves her i weekenden. Tak for deling af opskrift sødeste Tina <3

    Kram fra Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig lækker og fyldt med god protein. Og det var så lidt Pia♥♥

      Slet
  5. Jeg er meget begejstret for at quinoa, perlebyg og spelt og den slags har fundet vej til salaterne og middagsbordene, og enhver ny opskrift er mere end velkommen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Alle skønne kornsorter og når de kan kombineres med grøntsager kan det ikke bliuve bedre. Knus

      Slet
  6. Hvor ser det lækkert ud mums...den skal helt klart prøves hos os sov godt *KNUS*

    SvarSlet
    Svar
    1. Supergod og nærende♥ Ha en dejlig aften. Her er klokken 20 og det er allerede mørkt øv! Knus

      Slet