SOCIAL MEDIA

14. jan. 2018

Gule ærter/kartoffel curry

Så er vi allerede halvt inde i første måned af 2018! Håber at I alle er kommet godt ind i det nye år. Jeg var på ferie i Danmark i december. Havde en dejlig tur. Jeg var sammen med min familie og nød julestemningen inden det blev for stresset. I år kom jeg ENDELIG til København. Jeg har været så mange steder i verden men København har jeg aldrig fået set rigtigt. Det har altid været byen vi kort besøgte når der var koncerter, ambassade besøg og som jeg kom forbi på vej til eller fra lufthavnen. Jeg var afsted med mine søskende og deres ægtefæller. Vi var i Tivoli som jo havde juletema. Det var utroligt flot. Vi nåede også at se de vigtigste seværdigheder, lidt shopping og masser af god mad. Jeg fejrede jul her i Israel med mine veninder og vi havde en skøn aften.

I Danmark oplevede jeg at der i butikkerne er kommet endnu flere lækre vegetariske og veganske produkter.  Skønt! Det er lidt sværere på restauranter og cafeer synes jeg men det kommer nok,

Opskriften her er på den dejligste curry med gule ærter og kartofler. Let og mættende. Husk det skal være flækkede gule ærter og ikke dem fra Møllers!



5 mellemstore kartofler (omkring 500 g), skrællet og skåret i terninger
1 kop eller 200 g flækkede gule ærter
1  finhakket løg
2 knuste hvidløgsfed
1 lille stykke finhakket ingefær
1/2 tsk chilipulver eller stærk paprika
1 finhakket stor tomat
2 tsk karry
Evt. 1 kanelstang
1/2 tsk koriander 
1 tsk spidskommen
2 tsk garam masala (hvis man ikke har garam masala kan man bruge lidt ekstra karry)
1 tsk gurkemeje
1 tsk. saltt
1 spsk olivenolie
4 kopper eller 1 L grøntssagsbouillion
Evt. friskhakket koriander 


Skyl de gule ærter og lad dem dryppe af. Varm olien og tilsæt løg. Steg det et par minutter og tilsæt derefter ingefær og hvidløg. Steges i et par minutter. Derefter tilsættes alle krydderierne som steger med et kort øjeblik. Tilsæt kartofler, tomat, gule ærter og bouillionen. Rør godt rundt og læg så låg på. Koger ved svag varme i ca. 40 minutter indtil de gule ærter og kartoflerne er bløde. Smag til og tilsæt evt. flere krydderier og salt. Bland evt. den hakkede koriander i lige inden servering. Serveres med ris eller quinoa.


2 kommentarer :

  1. Den skal jeg prøve :)

    SvarSlet
  2. Det var så hyggeligt at følge med i december på IG. Så mange dejlige billeder du fik med dig hjem til de varmere himmelstrøg.
    Vi har igen en snevejrsuge lidt mere sne og blæst, ikke så meget frost som der var i december. Men hellere sne end regn. Vores danske undergrund kan ikke blive ved med at optage al den vand, og måden den kommer på.
    Der er så mange dejlige nye tiltag omkring fødevarer, drikkevarer etc. Det er en fornøjelse. Glad for vi ikke forbliver i suppe - steg og is terminologien.
    Tak for endnu en dejlig ret til de kødløse dage.

    SvarSlet