SOCIAL MEDIA

14. jan. 2010

Torsdag

Idag da jeg tændte for fjernsynet hørte jeg lige pludselig dansk!!! Det viste sig at være et dokumentarprogram om den danske restaurant Noma. Restauranten blev i 2009 stemt ind som nummer 3 blandt verdens 50 bedste restauranter og har 2 Michelin stjerner. Utrolig nok har jeg aldrig hørt om den. Programmet hed Noma på kogepunket og jeg har optaget det så jeg glæder mig til at se det senere. Kender I restauranten?
Tusinde tak for kommentarerne til mit sidste indlæg. Idag var der en artikel i Jerusalem Post (den engelsksprogede avis her i Israel)  der handlede om at der nok var flere døde under Holocaust end de 6 millioner jøder man hidtil har regnet med!
Den ældstes historie eksamen gik godt og var netop omkring Hitler's styre. Imorgen skal begge drenge på basketball lejr og det glæder de sig selvfølgelig til. Det er to dage med masser af træninger og sjov.
Har endelig fået installeret mit Photoshop program og alle plug in programmerne. Til dem der elsker Photoshop kan Kubotas actions varmt anbefales. I får her et par digitale scrapsider jeg har lavet for lang tid siden. Skal igang igen for grafik er en dejlig hobby! Puh kan mærke at jeg har en dag hvor dansk ikke er min bedste ven - med en dag fyldt med hebraisk og engelsk kan man godt blive lidt forvirret når man skal slå over i dansk.








Knus
post signature

7 kommentarer :

  1. Det er så stort et tal,så det er slet ikke til at fatte, men man håbe verden er blevet klogere.Tillykke med ældste eksamen.Flotte digital scrap billeder, jeg har også prøvet at lavet et par stykker på PC.Kan have det godt der nede i varmen.

    SvarSlet
  2. Tina, var det ikke vildt lækkert pludselig at høre dansk i fjernsynet? Når det sker for mig bliver jeg meget blød. Nu er restauranter og især dem med Michelin stjerner jo et meget spændende emne, men jeg har også præsteret at sidde og se på noget, som absolut ikke interesserede mig - bare fordi de talte dansk ☺
    Tillykke med din søns eksamen, hvor er det dejligt.
    Jeg læste artikelen fra linket og tror på det, selv om jeg allerede har problemer med at fatte de 6 mill., det er bare så utroligt mange mennesker. Over hollandsk fjernsyn har der igennem en længere periode kørt en serie om krigen som vi har fulgt, i den sidste udsendelse var der et interview med den tyske ambassadør i Holland, han følte sig lidt stødt over at han ikke blev officielt indbudt til at fejre befrielseshøjtidelighederne i Den Haag og kom med en udtalelse i retning af, at når nu Tyskland rakte hånden ud, så forstod han ikke hvorfor Holland ikke ville tage imod den. Netop den sætning har affødt lange snakke herhjemme, da vi ikke er enige på det punkt. Jeg mener det vil være en hån imod de overlevende fra 2. verdenskrig at invitere ambassadøren officielt og min mand mener, at man ikke kan laste ambassadøren for det frygtelige der skete for 60 år siden. Nå, det blev lidt langt, håber du tilgiver. En god aften til dig. Knus

    SvarSlet
  3. Pga. snot får jeg ikke lige læst artiklen, den må jeg vende tilbage til. Men tillykke med sønnens eksamen.

    Ps. taler dine drenge dansk?

    SvarSlet
  4. Tillykke med din søns eksamen - det er da skønt. flotte scrap-billeder du har lavet. Det ér sjovt at lege med grafik. God aften. Knus

    SvarSlet
  5. Hej Tina, meget flotte billeder af dine drenge, godt det gik godt med eksamen. Her viser de nogle gange danske film, men med spansk tale :-(
    Verdens bedste restaurant er spansk mener jeg (nu kan jeg ikke lige komme i tanke om navnet), kender ikke den danske.
    Ha' en god aften.

    SvarSlet
  6. Dejlige billeder, og dine drenge ser søde ud.
    Hvor længe har du boet i Isral?
    Knus Irene

    SvarSlet
  7. Conny - tusinde tak min søde!!!
    Annette - om jeg kedner det he he. Har præsteret at se de mest underlige programmer bare fordi de var danske. Men de viser nu de fleste danske film hernede. Forstår godt hvilket dilemma det er. Vi har tit samme situationer her i Israel. Man skal videre og alligevel kan man ikke glemme havd der skete. Her er det også tit svært at række ud og tage imod en udstrakt hånd da der jo stadig er så megen antisemitisme rundt omkring i Europa!!!! Og kun dejligt at høre dine tanker!!!
    Fru E - Mange tak. Den ældste er ret god og den yngste forstår det hele men snakker næsten kun når vi er i DK eller mormor og morfar er på besøg!
    Anette - Åh grafik er det bedste.....
    Lene - OMG må være en pine - dansk film med spansk tale hi hi.
    Irene - mange tak. Vi har boet her i 14 år!!!! Uh hvor tiden går.

    SvarSlet