20. nov. 2009

Er det virkelig slut?

Har haft en fantastisk fredag. Var på markedet og det er jo altid en oplevelse i sig selv. Her kunne jeg fotografere en hel dag uden problemer. Må tage mit kamera med næste gang. Vi skulle ha været til Tel Aviv et smut men tiden løb fra os. Skulle også finde skolebluser til drengene - de kan slet ikke passe deres langærmede fra sidste vinter. Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var en snert af efterår i luften. Var også lige en tur forbi vores North Face butik men venter lidt med inkøb der til vi får brug for det rigtig varme tøj hvilket gerne er når vi er på vores årlige tur til Mt. Hermon bjerget - der er der sne en stor del af vinteren og oprettet et helt skisportssted. Men man kan jo altid drømme ;-) Nu må det så også være slut med mine flip flops/klip klappere SUK. Elsker dem og de er mit faste fodtøj det meste af sommeren. Har efterhånden en hel samling!
Her får i opskriften på en rigtig god kage til weekenden. Opskriften stammer vist oprindeligt fra min kusine Charlotte .

Hyggekagen

4 æg, 500 g sukker, 4 tsk. Vanila, 450 g. hvedemel, 4 tsk. bagepulver,
4 spsk kakao, 300 g. smeltet margarine, 4 dl. mælk.
Glasur:
200 g margarine, 7 spsk kaffe, 3 tsk kakao, 3 tsk. vanille, 100 g.
kokosmel, 500 g. flormelis.

Æg, sukker og vanille piskes tykt og skummende. mel, bagepulver og
kakao røres i, skiftevis med mælk og den smeltede margarine. Dejen
hældes i en smurt bradepande 38 x 34 cm. Bagetid: ca. 20 min ved 180
grader. Alle ingredienser til glasuren smeltes i en gryde og kommes
oven på kagen, når den er afkølet.


Dagens link er til en foto blog fra Jerusalem. Dina er arkæolog og har mange interessante ting på hjertet!

I må ha en dejlig weekend. Her håber jeg ikke at drengene har for mange lektier for så vi kan komme på en tur. Vi har jo kun en sølle dag som skal gøre det ud for weekenden ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails