10. nov. 2016

Grøntsagsbøffer

Disse grøntsagsbøffer smager rigtig godt og er frysevenlige så der altid er sundt pålæg eller aftensmad. Og så er de endda både veganske og glutenfri! Jeg lavede dem sidst da vi havde helligdag hernede og de var et hit både hos kød og ikke kød spiserne ;-) 



5 dl  søde kartofler (bagt i ovnen og let mosede)
1 dåse sorte bønner (425 g uden væde)
2.5 dl kogte ris (helst brune)
1/2 hakket rødløg
2.5 dl havregryn malet til mel
1 dl hakket frisk koriander
1 fed knust hvidløg
1 tsk. spidskommen
1 tsk. paprika
1/2 tsk. chili pulver
Salt og peber

Kog risen alt efter hvilken ris sort du har valgt. Ca.1.25 dl ukogte ris vil være nok.
Skær kartoflerne (1 stor eller 2 mellem) i små terninger og kom dem på en bageplade. Fordel en smule olivenolie over kartoflerne og bland godt. Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter. Vend dem efter 10 min. Når de er færdige moses de let med en gaffel eller ganske kort med stavblenderen.
Mal havregrynene til groft mel for sig selv. Jeg bruger den lille blenderskål der hører til min uundværlige Braun stavblender (Multiquick 7)
Bønner, ris, koriander og løg hakkes kort i en foodprocessor eller med en stavblender
Alle ingredienserne kommes i en skål. Blandes godt med en ske eller hænderne. Farsen formes til bøffer. Steges i olivenolie ved mellem varme. Ca. 3-4 minutter på hver side.
Disse bøffer er rigtig gode at fryse inden stegning. Jeg fryser dem i en plasticdåse i lag med bagepapir/pergament papir imellem.
Er rigtig gode som bøffer i burgere men også med forskelligt tilbehør som brune ris, bulgur, quinoa osv.

post signature

2 kommentarer:

  1. Tusind tak. Gemmer den til en kødfri dag.
    Jeg bliver aldrig selv kødfri, kun hvis en læge kan dokumentere det er det eneste rigtige, er alt for glad for kød, fjerkræ, fisk ;-) - Men nyder dage hvor jeg undlader, og springer ud i andet end risengrød ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem vil du helt sikkert kunne lide. Mine grunde til ikke at spise kød er først og fremmest etiske men også helbredsmæssige. Men dejligt du er med på kødfrie dage. Tænk hvad det gør for miljøet. God weekend♥

      Slet

Related Posts with Thumbnails