SOCIAL MEDIA

30. maj 2011

Hebraisk

Er lige kommet hjem fra en eftermiddag med mine to dejlige danske veninder. Hvor var det hyggeligt♥
Imorgen er det ældstes afslutningsfest. Når 3G'erne er færdige hernede (der er dog stadig nogen eksamener tilbage) er der først en lille sammenkomst med klassens elever og forældre. Der takker man klasselæreren samtidig med at der er et lille traktement. Bagefter er der optræden af årgangens elever og overrækkelse af forskellige "æresbeviser". Senere er der after party for eleverne på et discotek. Om en måned er der som det sidste bal (sådan rigtig prom som i USA) hvor der er flotte kjoler og jakkesæt. Hi hi kan høre Heidi i min øresnegl "Ja ja de israelere og alle deres festligheder".

Og så synes jeg at det ville være sjovt at lære jer lidt hebraisk ;-) Moderne hebraisk, eller evrit som det kaldes på hebraisk er Israels officielle sprog. Det hebraiske alfabet har 22 bogstaver. Et særkende for det hebraiske alfabet er, at det skrives og læses fra højre mod venstre og ingen vokaler indeholder. Sproget fungerer således at man selv skal "gætte" hvilke vokaler der skal indsættes. Det hebraiske ord for "hej" er "shalom" - dette staves således: שלום - sh(a)lom. Eller "skole" - "Beit Sefer" (bogstaveligt talt "hus bøger" - "bøgernes hus") “בית ספר“ - b(e)it s(e)f(e)r. Det kan der komme nogen sjove misforståelser ud af når man starter med at lære sproget. Når børnene lærer at læse og skrive i skolen bruges der et vokal system der hedder nikud. Systemet består af tegn der viser konsonanterne i forskellige former. Et e kan f.eks vises ved tre små prikker under foregående bogstav. Disse tegn bruges f.eks i mange børnebøger samt bedebøger. Der er et alfabet som bruges til aviser, bøger og andre tryksager samt et alfabet man bruger til at skrive med. Nogen af bogstaverne har to former alt efter om de står først eller sidst i ordet. Alfabetet herunder er det der bruges i aviser osv.
Via Wikipedia

 Og så er det et par videoer (ikke helt nye men skidt pyt) med forskellige ord på hebraisk.








KNUS♥

13 kommentarer :

  1. Kære Tina
    Sikke et helt "nyt" sprog at skulle lære, men det har du nok lært for mange år siden. Tak for lidt lærdom omkring sprog og skole.
    kh Lone.g

    SvarSlet
  2. Godaften Tina
    Ja, jeg har også været sammen med en masse skønne piger idag. Det var hyggeligt og vejret holdt, så vi kunne side udenfor hele tiden. Skønt efter så våd en weekend.
    Jeg syntes, det er sjovt med lidt sprogundervisning og vil følge din undervisning; men det ser lidt meget svært ud...:-)
    God Mandag Aften / RikkeBo

    SvarSlet
  3. Puha ja, det lyder ikke så let tilgængeligt. Men du taler det vel flydende?

    Kh Laila

    SvarSlet
  4. Puh det lyder meget indviklet...

    SvarSlet
  5. Haha det kan jeg hverken finde hoved eller hale i :D

    SvarSlet
  6. Hej Tina :0)
    Sikke dog en masse festivitas der er i vente :0)
    Pyf, sikke et alfabet og sikke et sprog - at du kan!!! Men når man VIL/SKAL, så KAN man lære det uanset hvor svært det end ser ud og det har du jo nok gjort for mange år siden :0))))
    RESPEKT herfra!
    Knus og masser af dejlige tanker herfra

    SvarSlet
  7. Flot ser det ud med det alfabet - men jeg fatter ikke en dyt af det.
    Ha´en god tirsdag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  8. Pyha Tina, jeg tror jeg holder mig til det hollandske sprog ☺.
    Lækkert med alle de fester, der venter. Man kan aldrig få for meget af den slags, vel.
    Knus og varme tanker til dig fra NL

    SvarSlet
  9. Hej. Jeg var au-pair i Israel/Tel Aviv i 1986-1987 og lærte hebræisk dengang. Det er selvfølgelig glemt nu, men nogle gange drømmer jeg at jeg snakker det flydende :-) Dejligt at følge din hverdag dernede, jeg får helt lyst til at komme tilbage igen. Min værtsfamilie var på besøg for 13 år siden. Nu kan jeg følge de 2 mindste børn, da de er med i Hatikva6 - Israels bedste reggae band.

    SvarSlet
  10. Lone - Ja heldigvis ;-) Jeg kunne også trænge til at lære lidt om det danske system efter alle de år væk!
    Rikke - Hvor skønt at I havde dejligt vejr! Godt I kun skal ha en smagsprøve på sproget he he!
    Laila - Idag gør jeg. Det var faktisk slet ikke så svært at lære men det var nok fordi at jeg skulle!
    Benedikte - He he
    Kathrine - Det lyder altså også mere forvirrende når man skal forklare om sproget ;-)
    Lotte - Nemlig når man skal så kan man. Sådan er det tit - man kan lære en masse spørgsmålet er om man vil♥
    Hanne Bente - Det ser nok meget dekorativt ud for jer!!!
    Annette - Ja bortset far at I heldigvis har det latinske alfabet så lyder hollandsk mindst lige så svært som hebraisk for mig ;-)
    Lisbeth - Hvor sjovt og fantastisk at du har kontakt til familien. Har du været på ferie hernede siden? Sådan er skæbnen nogen af os vendte næsen hjem og andre blev hernede. Hvor skønt at du kan følge familiens børn på den måde. Det er en ret kendt gruppe siger min ældste. Var du au pair i Herzelia?

    SvarSlet
  11. Hej Tina. Nej jeg er aldrig kommet på ferie dernede, var inviteret til bryllup dernede for 8-10 år siden, men kom ikke afsted. Men det er mit største ønske at komme derned igen og vise min familie landet. Jeg var au-pair i Ramat HaSharon - ikke så langt fra Herzelia. Der var en del danske au-pair piger i byen.

    SvarSlet
  12. Åh, gad vide om jeg stadig kan stave til mit navn? Det er mange år siden, min søster lærte mig det. Dog kan jeg da stadig sige ja, nej og vist nok også go'nat. Shalom kender alle...

    Så - SHALOM og rigtig go' tirsdag til jer i varmen.

    Ps Nyd en kingly. ;)

    SvarSlet
  13. Sjovt med det der hebraisk. Jeg lærte en del, da jeg boede dernede. Jeg kunne handle og føre meget simple samtaler. Det eneste jeg virkelig husker, er at tælle og systemet med at tælle, så jeg kan komme ret langt. Men det kommer man jo så egentlig ikke ret langt med alligevel ;o)
    Klem

    SvarSlet