SOCIAL MEDIA

29. jan. 2015

Cofix

Her i Israel har cafe kæden Cofix kæmpe succes. Deres koncept går ud på at alt på deres menu koster 5 shekel =7,5 kroner! Og det er lige fra sandwich til friskpresset juice. Efter deres succes med cafeerne har de også åbnet en kæde med barer hvor øl, shots osv. også koster 5 shekel. Skønt at priserne er på et realistisk niveau og at man ikke skal betale f.eks 18 kroner for en kaffe. Andre har taget ideen til sig og der er åbnet kiosker hvor alt koster 5 shekel og endda en Falafix hvor falafel osv. også koster 5 shekel ;-)

 cofix_15
IMG_5031  menu_winter_2014_final22

Print


20. jan. 2015

Israelsk tærte

Denne tærte er helt uden mælkeprodukter. Den kan serveres alene eller evt. som tilbehør. Jeg serverer den gerne med en salat tilsat kikærter fra dåse jeg har stegt med lidt salt, spidskommen og koriander. Så er der lidt ekstra protein.


Israelsk Tærte
3 store søde kartofler skæres i terninger og koges i ca. 15 min til de er bløde. Sættes tilside og køler af.1 bakke champignon eller 1 dåse/glas skæres i skiver og steges i lidt olie sammen med 3 hakkede løg, salt, peber og lidt spidskommen. Sættes også tilside og køler af. 120 ml/1.25 dl/1 cup olie (evt. lidt mindre) røres sammen med samme mængde vand og 4 æg. 3.75 dl/1.5 cup mel tilsættes. Her bruger jeg mel hvor der allerede er blandet bagepulver i men ellers tilsættes 1.5 tsk. bagepulver.  Blandes grundigt. De søde kartofler og løg/champignon blandingen røres forsigtigt i. Blandingen hældes i en smurt tærteform og drysses med sesam og evt. nigella frø. Bages ved 180 grader i ca. 35 min. Man kan selvfølgelig tilsætte eller bytte ud med andre grøntsager alt efter smag og behag ;-)

post signature
20. nov. 2013

Interaktiv video - Vania Heyman

Den israelske kunstner og instruktør Vania Heyman har lavet endnu et kunststykke. Denne gang en interaktiv video til Bob Dylan’s sang “Like a Rolling Stone”. Videoen er lavet som en slags tv kanal hvor man kan surfe rundt på kanalerne og hver gang er det forskellige mennesker der synger sangen. Genialt! Han har nogen sjove og skøre ideer. Videoen kan ses her – virkelig værd at se!

Der er flere videoer lavet af Vania på hans YouTube kanal! Han har også lavet videoen til Asaf Avidan’s Different Pulses. Den er jeg virkelig forelsket i. Så smuk og speciel. Har I nogen tips til sjove, skøre eller smukke videoer?

 

Knus

post signature

13. okt. 2013

Opskrift – Shekem småkager

Disse småkager er lavet af en rigtig god og alsidig dej. Dejen hedder shekem og det står for:
She = Shamenet – Creme Fraiche
Ke = Kemach – Mel
M = Margarine
Dejen kan bruges til disse småkager som er meget populære hernede men også til tærter eller f.eks en roulade med champignonfyld. Der er ingen sukker i dejen og derfor kan den bruges til både sødt og saltet bagværk. Man kan lave den, pakke den i plasticfolie og lægge den i køleskabet et par dage og på den måde hurtigt lave småkager osv.
De fleste af opskrifterne her på bloggen kan også findes på min madblog Hvad skal vi spise?

Shekem småkager blog

  • 350 g mel
  • 2 1/2 tsk. bagepulver
  • I Israel bruges der 1 lille pose (350 g) self rising flour
  • 200 ml creme fraiche (et lille bæger)
  • 100 g smør eller margarine – tages ud af køleskabet en time før brug (nogen bruger 200 g men jeg synes at 100 g er nok)
  • Marmelade, peanutbutter, daddelfyld eller Nutella
Alle ingredienserne røres sammen i røremaskine eller med håndmixer. Æltes helt sammen i hånden tilsidst. Pakkes i plasticfolie og lægges i køleskabet i en time. Dejen deles op i to dele og hver del rulles ud til en firkant som til en roulade. Rul ikke for tyndt ud! På hver del smører man fyld. Jeg har her brugt daddelfyld som findes færdigt hernede men man kan også bruge f.eks Nutella evt. med lidt kokos eller nødder over, peanutbutter, marmelade osv.
Dejen rulles sammen til to roulader som lukkes helt og trykkes let. Man kan evt. skære i dejen for at markere kagerne men skær ikke helt igennem. Bages ved 180 grader i ca. 20 min. til de er let gyldne. Skæres ud imens de er let varme og når de er kolde drysses de med flormelis.


10. mar. 2013

Lidt af en præstation

Så har jeg computer igen! Den anden dag formåede jeg at få hele to computere til at gå i sort. Først ville min computer ikke starte og senere da teknikeren havde været her røg hele harddisken på sønnens computer (da jeg sad ved den). Det nå da siges at være godt gået. Var bange for om alt kunne reddes da jeg (selvfølgelig) ikke havde backup af alt på computeren. Det lykkedes heldigvis at redde det hele. Nu har jeg en større harddisk og må vist hellere lave en backup imorgen ;-) Sønnens computer får vi imorgen også med ny harddisk! Weekenden har budt på en lang gåtur langs stranden og lidt havearbejde. Den anden dag fik vi også fejret mandens fødselsdag. Vi var på vores favoritrestaurant og begge sønner var med hvilket jo altid er skønt. Herunder lidt billeder fra aftenen.












KNUS
post signature

27. feb. 2013

Purim/Fastelavn

Så er jeg tilbage efter en lille pause. Har haft lidt vrøvl med helbredet men endelig er der tid og kræfter nok til bloggen. Inden længe skal jeg igennem en lille operation. Håber at få en tid hurtigt så hvis jeg forsvinder igen ved I hvorfor! Instagram har jeg været på og det er nok en fælde man kan ryge i altså at bruge tid der og ikke på bloggen!

I sidste uge var det vores fastelavn (Purim) hernede. Det plejer ellers altid at regne men for en gangs skyld viste vejret sig fra sin bedste side og vi havde op mod 30 grader. Yngste som jo går i 2G havde klædt sig ud. Hans venner sov her om natten og klokken 7 om morgenen stod de op og gjorde deres kostumer færdige. På deres skole var der underholdning og de havde en sjov dag. Dagen efter var der optog her i byen og endelig søndag var vi i Holon hvor landets største fastelavnsoptog var. Mere end 250.000 mennesker var mødt op. Det var ikke let at tage billeder med alle de mennesker men et par stykker blev det til. Historien bag Purim får I her:
Det fortælles, at der i Babylon i omkring år 400 fvt. boede en konge ved navn Akhashverosj. Han havde en jødisk hustru, Ester. På hendes tid planlagde Haman, der var den øverste minister i Perserriget, en landsomfattende jødeforfølgelse. Haman ville dræbe jøderne, fordi han en dag kom forbi en jøde og så ville jøden ikke bukke for ham, (at bukke betød de samme som at tilbede og jøderne måtte kun tilbede en gud og det gik de meget højt op i). Ved at bagtale jøderne for kongen fik Haman kongens tilladelse til at udføre sin plan. Haman kastede lod for at finde den bedst egnede dato til forfølgelsen. Resultatet blev den 13. adar. Derefter udsendte han en befaling til alle embedsmænd i hele riget om, at de den 13. adar skulle myrde alle jøder og konfiskere deres ejendele. Dronning Esters onkel hed Mordokaj. Han fik dronningen til at gå i forbøn for jøderne hos kongen, selvom det var til fare for hans eget liv. Haman forsøgte da også at slå ham ihjel. Da sagens rette sammenhæng gik op for kongen, dømte han Haman til døden. Mordokaj gjorde han til minister i stedet for Haman. På den måde blev jøderne reddet fra udslettelse. Til minde om denne redning besluttede jøderne at holde en årlig fest den 14. og 15. adar . Festen blev kaldt Purim fordi "Pur" er hebræisk og betyder lod, lodtrækning. Alt dette er nedskrevet i Esters rulle(megillat Ester). Rullen læses i synagogen to gange under purim. Om aftenen og om dagen. Når oplæseren kommer til navnet Haman, bryder larm løs i synagogen. Her slår folk i borde eller tramper på gulvet. Først når der igen er ro i forsamlingen, fortsætter oplæsningen. Men når oplæseren igen kommer til Hamans navn, bryder larmen ud med fornyet styrke. Sådan fortsætter det, til hele beretningen om Ester, Mordokaj og Haman er læst. Dette sker mange gange eftersom Hamans navn læses op omkring 20 gange. En gammel skik siger, at man ved festmåltidet purim aften skal drikke vin, til man ikke længere kan skelne mellem sætningerne "Velsignet være Mordokaj!" og "Forbandet være Haman!"  Til højtidligheden hører der også en småkager kaldet: "Hamen Taschen", På dansk Hamans lommer. Og så klæder børnene sig selvfølgelig ud når det er purim. I gamle dage så man mange klædt ud som den onde Haman og dronning Ester men idag er der udklædninger af alle slags. Man giver også hinanden “misloach manot” som er en kurv/tallerken med søde sager og små gaver. Man giver dem til venner og familie og børnene bytter med hinanden.



















KNUS
post signature

5. jan. 2013

Godmorgen - Asaf Avidan♥

Godmorgen til en dejlig regnvåd lørdag. Igår var det helt sommeragtigt her og idag regner det og er gråt. Men lidt vinter skal vi jo også ha. Håber at det alligevel bliver vejr til en gåtur på stranden.

Asaf Avidan er en israelsk sanger som jeg holder meget af. Han er utrolig speciel og har den mest fantastiske stemme. Han er ret populær i udlandet så måske enkelte allerede kender ham. Skal til koncert med ham i marts måned så jeg glæder mig allerede!








En dejlig lørdag til jer alle♥

post signature
5. dec. 2012

Israel fra luften

Godmorgen♥ Her har jeg været oppe siden klokken fem da ældste tog afsted til hæren efter en halv fridag. Solen skinner dejligt efter en dag med regn igår. Alle de smukke snebilleder der er i blogland. Gad godt lige et smut til Danmark for at nyde sneen og kulden.
Yngste bestod teoriprøven igår med nul fejl så han er glad. Reglerne er blevet lavet lidt om omkring kørekort hernede. Teoriprøven er blevet rigtig svær og fra 1. april skal nye billister ha en erfaren billist med sig de første 3 måneder efter at kørekortet er i hus, og derefter er der yderligere 3 måneder hvor man må køre alene med 2 passagerer fra morgen til tidlig aften. Når det bliver mørk skal man ha en erfaren billist med. De unge synes ikke helt om reglerne. Lige nu er det kun de første 3 måneder en erfaren billist skal med i bilen. Men jeg synes nu det er godt nok. Han har sin første køretime på søndag så han glæder sig.

Her er der en skøn video hvor man ser det nordlige Israel fra oven.





Ha en dejlig dag♥

post signature
22. nov. 2012

Tak

Tusinde tak for alle jeres hilsener både her, via e mails og på min private Facebook side♥ Det har været en forfærdelig uge og jeg har mest set nyheder og bekymret mig. Må være meget svært for folk der ikke bor hernede at sætte sig ind i hvad der virkelig sker her. I den tid jeg har boet hernede har der været flere krige og mange konflikter og det bliver aldrig noget man vænner sig til. Bomben i Tel Aviv igår fik også tankerne igang. Var selv tilstede da en bombe sprang i Netanya for nogen år siden. Men vælger at være positiv og håbe det bedste. Måske er roligere tider i vente efter denne våbenhvile.




KNUS

post signature
17. okt. 2012

Instagram Fotos del 2


Så kommer anden del af Instagram fotos - ikke at jeg ikke har nået at taget mange flere siden ;-)

Og inden længe er der nyt design på bloggen. Glæder mig sådan. Tror at det er blevet lige som jeg ønskede!



Arak (smager meget som Ouzo) med Candy Floss smag

Herzelia Marina

Den lækreste cacao med Belgisk chokolade
 
En gammel dør i Jaffo
 

Shakshuka
 

Den første regn
 

Fra Sukkot festmidddagen
 

Smuk udsigt ved stranden
 

Island Hotel i Netanya
 

Duer på Sironit stranden
 

De sidste solstråler inden det bliver mørkt
 

Mor har lavet bøf til os♥
 

Zihon Yaakov
 

Lækkert frokost tallerken
 

Mine forældre kom med det flotteste flag til min fødselsdag
 

Salvador Dali Menorah i Ben Gurion lufthavn
 

Dykker i Eilat ;-)
 

Slush ice i alskens varianter
 

Fint genbrug
 

Dora eller Hello Kitty?
 

Udsigt over Ramon krateret i Negev ørkenen
 

Sironit Strand
 

Farverige plasticblomster
 

Sej biker med glimt i øjet
 

Israelsk specialietet Kubane - spises til morgenmad om lørdagen
 


KNUS


post signature