God Påske

Vil lige ønske jer alle en God Påske. Her nyder vi vores fridage. Dagene mellem første og sidste dag af Pesach kaldes Hol Ha Moed og de fleste har fri disse dage eller ihvertfald nogen af dem. Det kan mærkes; parker, gågader, naturreservater osv. er fyldte til bristepunktet. Der er også rigtig mange turister hvilket er skønt.  Ældste er draget mod Genezareth sø imorges for at sove i telt med alle vennerne. Yngste kom hjem imorges efter en fest og vi andre har planer både med venner og familie. En strandtur, picnic, grillaften osv. Kan kun blive nogen gode dage.

Og så må I simpelthen se denne fantastiske video til en skøn sang: Happy ft. D. Martin – C2C

You'll never feel happy, until you try !
You'll never feel happy
Until you try !
I need to feel happy ! Every, everyday !
And every night !
Everybody !
Again and again !
You know what ? You'll never never never never feel..
You'll never feel happy
Until you try !

 

Nyd jeres påskedage!

Nytår - En lille hyldest til livredderne

De sidste par dage har der været store bølger når vi har været på stranden. Heldigvis er livredderne ude om morgenen og i løbet af dagen for at indhegne og markere hvor man kan bade. En gang imellem er der så nogen der er lidt for dumdristige og trods advarsler alligevel svømmer ud hvor de ikke må. Den anden dag så vi to herrer der blev reddet I land. Utroligt så hurtigt  livredderne både kan løbe, svømme og bruge deres paddle board. Imorgen skal vi til stranden igen og der skulle havet heldigvis blive mere roligt.
På billederne fra Nytårsbordet (Rosh ha Shana) er middagen ikke kommet på endnu men derimod ser man de forskellige symbolske spiser som der bedes over.
Det jødiske kalenderårs sidste måned er Elul. Når Eluls 29 dage er gået, er det Rosh Hashana (årets hoved).
Højtiden fejres i to dage. Ved tærsklen til årsskiftet opfordres alle jøder til at gøre en slags åndelig status over året, der gik. Om aftenen spiser man et festmåltid med familien hvor der læses forskellige velsignelser op og spises flere forskellige slags symbolske spiser. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk. Ifølge traditionen bliver de himmelske bøger åbnet ved Rosh Hashanah. Menneskets gerninger bliver vurderet, og dets skæbne i det kommende år bliver bestemt.. Har man behandlet nogen dårligt, er der nu mulighed for at rette op på det og bede om tilgivelse. Det sker som en optakt til Yom Kippur, forsoningsdagen, som er jødernes største højtid, der falder ti dage efter nytåret.
Nytåret markerer også Guds skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Gud ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg. De mislykkede verdener manglede nemlig barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde. Først efter flere forsøg skabte Gud denne verden. I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden.








God weekend!

SMIL!

Godmorgen allesammen! Her har vi fri da det er helligdag. En tiltrængt feriedag efter flere uger hvor vi alle i familien har haft alt for travlt. I de perioder er det altid Instagram jeg ender med at bruge istedet for at blogge ;-(

Det regnede både lidt igår og minsandten om vi ikke er vågnet op til mere regn, lyn og torden. Hvor er det hyggeligt og tro mig det bliver værdsat det måske er sidste regn I mange måneder.

Helligdagen vi fejrer er Shavuot der er festen til minde om modtagelsen af de 10 bud (Torah) på Sinai-bjerget (ca. år 1300 f.Kr.), som Gud gav Moses, og som han gav videre til Israels børn. Shavuot fejres 49 dage (syv uger) efter Pessach. Det er også en høstfest der markerer afslutningen på hvedehøsten og "de første frugters fest" fordi offergaver af de første frugter i gamle dage blev bragt til Templet i Jerusalem. I skolen fejres det med at de yngste skolebørn kommer med blomsterkranse på hovedet og med frugtkurve i optog hvor de danser og synger.  I de større klasser fejrer man det med fælles morgenbord. I hjemmene er der et festmåltid hvor man spiser brød, mælkeprodukter (mælkeretter), grønne retter og frugt men ikke kød. Hele natten studerer de mere religiøse Toraen og  næste dag fremsiges specielle bønner i synagogerne og i Jerusalem samles mange ved Grædemuren.

Jeg lavede en tærte, aubergine lasagne, pastasalat og pestosnegle til festmåltidet. Vi fejrede med familien og bagefter var der venner på besøg. Vi sad på terrassen helt til klokken 3.30.

På Facebook har jeg set nedenstående video hos en veninde. I anledning af Mors dag prøver to mænd på egen krop hvad det virkelig vil sige at gennemgå fødselssmerter. Deres koner får lov til at assistere!

Knus

Purim/Fastelavn

Så er jeg tilbage efter en lille pause. Har haft lidt vrøvl med helbredet men endelig er der tid og kræfter nok til bloggen. Inden længe skal jeg igennem en lille operation. Håber at få en tid hurtigt så hvis jeg forsvinder igen ved I hvorfor! Instagram har jeg været på og det er nok en fælde man kan ryge i altså at bruge tid der og ikke på bloggen!

I sidste uge var det vores fastelavn (Purim) hernede. Det plejer ellers altid at regne men for en gangs skyld viste vejret sig fra sin bedste side og vi havde op mod 30 grader. Yngste som jo går i 2G havde klædt sig ud. Hans venner sov her om natten og klokken 7 om morgenen stod de op og gjorde deres kostumer færdige. På deres skole var der underholdning og de havde en sjov dag. Dagen efter var der optog her i byen og endelig søndag var vi i Holon hvor landets største fastelavnsoptog var. Mere end 250.000 mennesker var mødt op. Det var ikke let at tage billeder med alle de mennesker men et par stykker blev det til. Historien bag Purim får I her:
Det fortælles, at der i Babylon i omkring år 400 fvt. boede en konge ved navn Akhashverosj. Han havde en jødisk hustru, Ester. På hendes tid planlagde Haman, der var den øverste minister i Perserriget, en landsomfattende jødeforfølgelse. Haman ville dræbe jøderne, fordi han en dag kom forbi en jøde og så ville jøden ikke bukke for ham, (at bukke betød de samme som at tilbede og jøderne måtte kun tilbede en gud og det gik de meget højt op i). Ved at bagtale jøderne for kongen fik Haman kongens tilladelse til at udføre sin plan. Haman kastede lod for at finde den bedst egnede dato til forfølgelsen. Resultatet blev den 13. adar. Derefter udsendte han en befaling til alle embedsmænd i hele riget om, at de den 13. adar skulle myrde alle jøder og konfiskere deres ejendele. Dronning Esters onkel hed Mordokaj. Han fik dronningen til at gå i forbøn for jøderne hos kongen, selvom det var til fare for hans eget liv. Haman forsøgte da også at slå ham ihjel. Da sagens rette sammenhæng gik op for kongen, dømte han Haman til døden. Mordokaj gjorde han til minister i stedet for Haman. På den måde blev jøderne reddet fra udslettelse. Til minde om denne redning besluttede jøderne at holde en årlig fest den 14. og 15. adar . Festen blev kaldt Purim fordi "Pur" er hebræisk og betyder lod, lodtrækning. Alt dette er nedskrevet i Esters rulle(megillat Ester). Rullen læses i synagogen to gange under purim. Om aftenen og om dagen. Når oplæseren kommer til navnet Haman, bryder larm løs i synagogen. Her slår folk i borde eller tramper på gulvet. Først når der igen er ro i forsamlingen, fortsætter oplæsningen. Men når oplæseren igen kommer til Hamans navn, bryder larmen ud med fornyet styrke. Sådan fortsætter det, til hele beretningen om Ester, Mordokaj og Haman er læst. Dette sker mange gange eftersom Hamans navn læses op omkring 20 gange. En gammel skik siger, at man ved festmåltidet purim aften skal drikke vin, til man ikke længere kan skelne mellem sætningerne "Velsignet være Mordokaj!" og "Forbandet være Haman!"  Til højtidligheden hører der også en småkager kaldet: "Hamen Taschen", På dansk Hamans lommer. Og så klæder børnene sig selvfølgelig ud når det er purim. I gamle dage så man mange klædt ud som den onde Haman og dronning Ester men idag er der udklædninger af alle slags. Man giver også hinanden “misloach manot” som er en kurv/tallerken med søde sager og små gaver. Man giver dem til venner og familie og børnene bytter med hinanden.

KNUS

Hanukka

Her er lidt stille på bloggen men det er fordi vi fejrer Hanukka - vores vinterhøjtid. Yngste har fri og jeg har også haft et par fridage. Ældste er hjemme i weekenden så det er helt perfekt. Vejret hernede er lidt blandet men dejligt. Så skønt at det ikke er varmt hele tiden.

Her er historien bag Hanukka og et par billeder af en af vores Hanukkiaer og sufganiot♥

Grækernes rige strakte sig over det nuværende Syrien, dengang hvor Kong Antiochus den IV regerede i årene 175-163 f.v.t. og tvang jøderne til at dyrke den hellenistiske kultur og religion og forbød dem at praktisere jødedommen. Han plyndrede og vanhelligede jødernes Tempel ved at stille den græske gud Zeus op og forlangte, at jøderne skulle bøje sig for den. De, der nægtede, blev brutalt dræbt. Mange levede i frygt enten skjult i huler eller forklædte.
Hans brutalitet tændte en oprørsgnist hos en lille gruppe beslutsomme, religiøse jøder, der blev ledet af præsten Matitjahu og hans fem sønner. De få jøders kamp mod de mange græske soldater var hård, men tre år senere, da en af sønnerne, Judah HaMakkabi overtog ledelsen efter sin far, lykkedes det at generobre Templet og jage grækerne ud. Det var i sig selv et mirakel!
Den 25. Kislev, da Templet var blevet renset, og den "evige" lampe skulle tændes, manglede man ren olie til religiøst brug. Man fandt imidlertid en lille kande med en portion olie - nok til en enkelt dag. Da hændte endnu et mirakel, nemlig at den lille kandes indhold brændte i hele otte dage indtil man havde fremstillet en ny forsyning!
Siden da tænder jøder hvert år den 25. Kislev lys i en 9 armet lysestage - en Hanukkiah. Det ene lysene er en Shamash; en tjener, som tænder de andre 8. Der tændes et lys mere for hver dag, mens en lovsigelse og en lovsang (Maoz Tzur) synges på en festlig og bevægende melodi kendt i hele den jødiske verden. Tilsidst stråler alle lysene den sidste aften. Udover lysestagerne i private hjem kan man se store lysestager på offentlige steder og ved indgangen til de fleste byer.
Hanukkah er ikke en streng religiøs fest, derfor er der intet arbejds eller køreforbud, men der er en tradition for at familien, mens lysene brænder, hygger sig med underholdning og spil - specielt en "sevivon" en firkantet snurretop, som har et hebraisk bogstav på hver af de fire sider, nemlig forbogstaverne til "Nes Gadol Haja Sjam", et stort mirakel skete der. Da begivenhederne fandt sted i Jerusalem, står der på de israelske snurretoppe "Nes Gadol Haja Po", hvilket betyder , et stort mirakel skete her! Hanukkahs madspecialiteter er de førnævnte Sufganiot (Berlinere) og Latkes (kartoffel pandekager) alle stegt i olie som symboliserer olien der varede i 8 dage!

KNUS

Playliste og en af mine yndlingssange♥

Iaften tager vi nok til Tel Aviv med nogen venner. Først på restaurant og så ud og se bål! Yngste og hans venner laver et kæmpebål for at fejre Lag Ba Omer og er nok først hjemme imorgen tidlig.

Sangene på listen er en samling af både nyere og ældre sange og videoen er med sangen  "" Shir al ha Yam" (en sang om havet) som jeg holder meget af. Den er med det israelske band The Blue Pill! Den handler som sagt om havet og er utrolig smuk. Den israelske topmodel Bar Rafeli er med i den og hvor er hun naturligt smuk. Hun er en sød pige uden nykker overhovedet. Videoen var hun også med i uden at få betaling. Sangene fra listen kan I finde på YouTube.

YOU DON'T KNOW HOW DEEP YOU CAN RIDE UNTIL YOU CANT GET BACK OUT

Ha en dejlig dag♥

God Påske - Hag Sameach

Er midt i forberedelserne til vores Pessach aften! I år falder Påsken og vores Pessach sammen.
Vil ønske jer en God Påske og håber at I nyder fridagene. Ældste er i hæren og kommer ikke hjem iaften. Ærgeligt men sådan er det jo bare. Har stadig lidt mad jeg mangler at få lavet så ingen overspringshandlinger.

Her er lidt om vores Pessach som jeg skrev sidste år.

Pessach aften eller Seder aftenen er en vigtig aften hernede lidt ligesom Juleaften I Danmark. Masser af forberedelser - ikke mindst rengøringen hvor man fjerner al Hametz og så køber man også gaver til den nærmeste familie! Festen fejrer festen udvandringen fra Egypten. Det er en stor festdag, da den symboliserer Guds frelseshandling mod det jødiske folk. Samtidigt bærer den løftet om, at Gud vil gribe ind, når det ser mørkest ud. Da jøderne forlod Egypten, nåede den dej, de havde tilberedt til rejsen, ikke at hæve. Derfor spiser vi kun usyret brød under festen og resten af Pessach ugen - Matzot.
Pessach aften gennemgår vi sederen. Det er festens højdepunkt. Med hele familien samlet om bordet følger vi et nøje fastlagt ritual inden selve måltidet. Historien om hvordan Gud udfriede jøderne fra Egypten læses op fra Haggadaen som er en speciel bog. Oplæsningen afbrydes af små pauser, hvor der spises eller drikkes noget bestemt, for eksempel spiser vi bitre urter til minde om jødernes slaveri i Egypten, charoset der er lavet af æbler, valnødder og vin og som symboliserer den mørtel som jøderne brugte til at bygge da de var slaver i Egypten. Hele Pessach ugen spiser man ikke gærede/syrede produkter (Hametz). Altså ingen brød, pasta osv. Der er specielle morgenmadsprodukter, brød osv. og alt der er Hametz (gæret/syret) er dækket af i butikkerne.

Knus

Yom Kipur

Første nyhed er at det regnede den anden dag. Godt nok kun en lille byge på et par minutter men det tæller også - vi har ikke haft regn de sidste 5 måneder! Jeg sad udenfor på en stol for at nyde det. Der går nok et godt stykke tid endnu før der kommer en rigtig regnbyge. Og så har vi skiftet til vintertid hernede. Øv jeg hader at det bliver tidligere mørkt...... men varmt er det stadig. Vandet er 30 grader og luften ligeså.

Den anden dag så jeg Sporløs på mit store tv inde i stuen. Sikke en fornøjelse. Min yngste havde koblet den bærbare til tv'et så jeg kunne de dansk fjernsyn over nettet.

Imorgen aften starter Yom Kipur. Det er den helligste dag i det jødiske år. Forsoningsdagen benyttes til en personlig åndelig renselsesproces, man får mulighed for at bilægge eventuelt gammelt fjendskab og bede om tilgivelse samt at man angrer sine synder og gør bod gennem bøn og faste i et døgn. Inden Yom Kipur starter spiser hele familien et godt måltid sammen. Man faster i 25 timer, som begynder ved solnedgang aftenen før og fortsætter indtil natten falder på den følgende dag. Det vil sige at syge, gamle og børn under Bar/Bat Mitzva alderen (jødisk konfirmation)  er fritaget. Man tager heller ikke bad eller børster tænder. Mange tilbringer det meste af tiden i synagogen, hvor kvinder i hvidt og mænd indhyllet i bedesjal læser Jonas's Bog og Salmernes Bog af og til afbrudt af forskellige sange. Hele Israel går i stå i 25 timer: Ingen radio og TV, alt er lukket - også grænserne, der kører ingen busser, tog eller biler, alle gader og veje er øde og lufthavnene er lukket. Kun de mest nødvendige samfundsfunktioner er bemandet denne dag ellers holder alle fri. Tildsidst  blæses der  i shofaren, menigheden udbryder "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er en" og de 25 timers stilhed er ovre. Landet går herefter i gang igen. Det er en ikke helt let helligdag pga. fasten men samtidig er der den mest fantastiske stemning hernede. For at få tiden til at gå og imellem synagoge besøgene vandrer man rundt om i byen og hilser på folk. Børnene bruger dagen uden trafik på at cykle - vi er gerne et smut nede på motorvejen. Det er lige uvirkeligt hver gang sådan at vandre rundt på en ellers meget trafikeret vej.

Imorgen tidlig tager vi først en tur på markedet og så skal der laves mad og selvfølgelig bages et par kager til efter fasten.

Knus