SOCIAL MEDIA

6. sep. 2013

Nytår - En lille hyldest til livredderne

De sidste par dage har der været store bølger når vi har været på stranden. Heldigvis er livredderne ude om morgenen og i løbet af dagen for at indhegne og markere hvor man kan bade. En gang imellem er der så nogen der er lidt for dumdristige og trods advarsler alligevel svømmer ud hvor de ikke må. Den anden dag så vi to herrer der blev reddet I land. Utroligt så hurtigt  livredderne både kan løbe, svømme og bruge deres paddle board. Imorgen skal vi til stranden igen og der skulle havet heldigvis blive mere roligt.
På billederne fra Nytårsbordet (Rosh ha Shana) er middagen ikke kommet på endnu men derimod ser man de forskellige symbolske spiser som der bedes over.
Det jødiske kalenderårs sidste måned er Elul. Når Eluls 29 dage er gået, er det Rosh Hashana (årets hoved).
Højtiden fejres i to dage. Ved tærsklen til årsskiftet opfordres alle jøder til at gøre en slags åndelig status over året, der gik. Om aftenen spiser man et festmåltid med familien hvor der læses forskellige velsignelser op og spises flere forskellige slags symbolske spiser. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk. Ifølge traditionen bliver de himmelske bøger åbnet ved Rosh Hashanah. Menneskets gerninger bliver vurderet, og dets skæbne i det kommende år bliver bestemt.. Har man behandlet nogen dårligt, er der nu mulighed for at rette op på det og bede om tilgivelse. Det sker som en optakt til Yom Kippur, forsoningsdagen, som er jødernes største højtid, der falder ti dage efter nytåret.
Nytåret markerer også Guds skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Gud ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg. De mislykkede verdener manglede nemlig barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde. Først efter flere forsøg skabte Gud denne verden. I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden.

4
1
3
2
1
2
3
God weekend!
post signature