SOCIAL MEDIA

19. nov. 2013

Hine – Marrokansk henna ceremoni

Dem som følger med på Instagram så nok hvilket brag af en fest vi var til igår. Et familie medlem skal giftes og igår var der Hine (henna). Brylluppet er først i næste uge!  Hine er en fest hos sefardiske jøder til ære for bruden og hendes familie. En fest hvor man tager afsked med bruden. Idag er det en symbolsk ceremoni som mange afholder for at holde traditionerne i hævd og vise at man ikke har glemt sine aner. Der er mange versioner af henna ceremonien alt efter om det er jøder fra Yemen, Marokko, Iran osv. Igår var det en marrokansk henna ceremoni – brudgommens forældre stammer fra Marokko. Det kommende brudepar var klædt ud i marrokanske kostumer ligeså mange af gæsterne. Der er et hjørne i festsalen hvor man kan gå hen og få et kostume udleveret og evt. skifte til et andet i løbet af aften. Der er både traditionel musik men også nyere. Man får et lækkert måltid og ind imellem retterne modtages parret med dans og sang. Tilsidst er selve ceremonien hvor parret samt gæsterne får smurt henna (den ægte som er i en slags pasta form) på håndfladerne mod “Det onde øje”. Desserten er hjemmelavede desserter, kager og konfekt – alt sammen lavet af brudeparrets familie. Mange af fadene/tallerkenerne er pakket fint ind og gives til gæsterne som en gave. Har idag et stort fad stående med alt fra marcipan konfekt til baklava.
Har sat et par billeder ind – selve ceremonien lykkedes det mig ikke at tage billeder af så mange mennesker var der ;-)





P1020573-Edit

P1020594-Edit

P1020563-Edit

P1020565-Edit

P1020566-Edit
KNUS
11. okt. 2013

En fødselsdag og et bryllup

Godmorgen til jer alle. Denne uge har været fyldt med arbejde men også nogen skønne oplevelser nemlig min fødselsdag og et bryllup. Min fødselsdag startede med at sønnerne vækkede mig til morgenbord, gaver og en fantastisk vegansk kage som de selv havde bagt. Om aftenen var vi alle på restaurant for at fejre. Fik så mange skønne hilsener både på mail og Facebook men såmænd også rigtig post!
For et par dage siden var vi til bryllup hos et kært familiemedlem. Hernede er bryllupper gerne store  -  vi var omkring 500 mennesker. Da vi kom var der først udendørs reception hvor gæsterne blev modtaget af brudeparret og deres familie. Derefter var der buffet hvor der blev serveret alskens lækkert mad lige fra oksefillet til små lækre tortillaer. Efter det startede bryllupsceremonien. Det var så smukt og jeg måtte lige knibe en tåre. Efter ceremonien gik vi alle ind i festsalen. Der blev vi serveret den skønneste mad med masser af sjov og dans imellem retterne. Brudeparret var så smukke og havde en fantastisk aften. Da bryllupperne er så store er der mange feststeder som kan rumme op til tusinde mennesker og også mere. Det er gerne utroligt smukke steder hvor der kan være anlagt både vandfald, små søer og andet der gør stedet specielt og romantisk.
Imorgen er der så det man kalder Shabbat Hatan (brudgommens shabbat). I synagogen læser brudgommen en velsignelse op og derefter synger resten af menigheden en speciel sang. Efter dette fejrer alle gæsterne sammen. Hvis I vil vide mere om den jødiske bryllupsceremoni kan I finde information her.
Vil ikke vise billeder fra brylluppet uden brudeparrets tilladelse men et lille mobilfoto fra ceremonien er nok ok.





Ha en dejlig dag. Skal ind på et stort marked i Tel Aviv med gemalen. Ikke det marked vi normalt er på i Tel Aviv men et marked med masser af mad specialiteter!
KNUS
post signature
6. sep. 2013

Nytår - En lille hyldest til livredderne

De sidste par dage har der været store bølger når vi har været på stranden. Heldigvis er livredderne ude om morgenen og i løbet af dagen for at indhegne og markere hvor man kan bade. En gang imellem er der så nogen der er lidt for dumdristige og trods advarsler alligevel svømmer ud hvor de ikke må. Den anden dag så vi to herrer der blev reddet I land. Utroligt så hurtigt  livredderne både kan løbe, svømme og bruge deres paddle board. Imorgen skal vi til stranden igen og der skulle havet heldigvis blive mere roligt.
På billederne fra Nytårsbordet (Rosh ha Shana) er middagen ikke kommet på endnu men derimod ser man de forskellige symbolske spiser som der bedes over.
Det jødiske kalenderårs sidste måned er Elul. Når Eluls 29 dage er gået, er det Rosh Hashana (årets hoved).
Højtiden fejres i to dage. Ved tærsklen til årsskiftet opfordres alle jøder til at gøre en slags åndelig status over året, der gik. Om aftenen spiser man et festmåltid med familien hvor der læses forskellige velsignelser op og spises flere forskellige slags symbolske spiser. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk. Ifølge traditionen bliver de himmelske bøger åbnet ved Rosh Hashanah. Menneskets gerninger bliver vurderet, og dets skæbne i det kommende år bliver bestemt.. Har man behandlet nogen dårligt, er der nu mulighed for at rette op på det og bede om tilgivelse. Det sker som en optakt til Yom Kippur, forsoningsdagen, som er jødernes største højtid, der falder ti dage efter nytåret.
Nytåret markerer også Guds skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Gud ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg. De mislykkede verdener manglede nemlig barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde. Først efter flere forsøg skabte Gud denne verden. I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden.

4
1
3
2
1
2
3
God weekend!
post signature


14. dec. 2012

Hanukka




Her er lidt stille på bloggen men det er fordi vi fejrer Hanukka - vores vinterhøjtid. Yngste har fri og jeg har også haft et par fridage. Ældste er hjemme i weekenden så det er helt perfekt. Vejret hernede er lidt blandet men dejligt. Så skønt at det ikke er varmt hele tiden.

Her er historien bag Hanukka og et par billeder af en af vores Hanukkiaer og sufganiot♥

Grækernes rige strakte sig over det nuværende Syrien, dengang hvor Kong Antiochus den IV regerede i årene 175-163 f.v.t. og tvang jøderne til at dyrke den hellenistiske kultur og religion og forbød dem at praktisere jødedommen. Han plyndrede og vanhelligede jødernes Tempel ved at stille den græske gud Zeus op og forlangte, at jøderne skulle bøje sig for den. De, der nægtede, blev brutalt dræbt. Mange levede i frygt enten skjult i huler eller forklædte.
Hans brutalitet tændte en oprørsgnist hos en lille gruppe beslutsomme, religiøse jøder, der blev ledet af præsten Matitjahu og hans fem sønner. De få jøders kamp mod de mange græske soldater var hård, men tre år senere, da en af sønnerne, Judah HaMakkabi overtog ledelsen efter sin far, lykkedes det at generobre Templet og jage grækerne ud. Det var i sig selv et mirakel!
Den 25. Kislev, da Templet var blevet renset, og den "evige" lampe skulle tændes, manglede man ren olie til religiøst brug. Man fandt imidlertid en lille kande med en portion olie - nok til en enkelt dag. Da hændte endnu et mirakel, nemlig at den lille kandes indhold brændte i hele otte dage indtil man havde fremstillet en ny forsyning!
Siden da tænder jøder hvert år den 25. Kislev lys i en 9 armet lysestage - en Hanukkiah. Det ene lysene er en Shamash; en tjener, som tænder de andre 8. Der tændes et lys mere for hver dag, mens en lovsigelse og en lovsang (Maoz Tzur) synges på en festlig og bevægende melodi kendt i hele den jødiske verden. Tilsidst stråler alle lysene den sidste aften. Udover lysestagerne i private hjem kan man se store lysestager på offentlige steder og ved indgangen til de fleste byer.
Hanukkah er ikke en streng religiøs fest, derfor er der intet arbejds eller køreforbud, men der er en tradition for at familien, mens lysene brænder, hygger sig med underholdning og spil - specielt en "sevivon" en firkantet snurretop, som har et hebraisk bogstav på hver af de fire sider, nemlig forbogstaverne til "Nes Gadol Haja Sjam", et stort mirakel skete der. Da begivenhederne fandt sted i Jerusalem, står der på de israelske snurretoppe "Nes Gadol Haja Po", hvilket betyder , et stort mirakel skete her! Hanukkahs madspecialiteter er de førnævnte Sufganiot (Berlinere) og Latkes (kartoffel pandekager) alle stegt i olie som symboliserer olien der varede i 8 dage!










KNUS

post signature
6. apr. 2012

God Påske - Hag Sameach

Er midt i forberedelserne til vores Pessach aften! I år falder Påsken og vores Pessach sammen.
Vil ønske jer en God Påske og håber at I nyder fridagene. Ældste er i hæren og kommer ikke hjem iaften. Ærgeligt men sådan er det jo bare. Har stadig lidt mad jeg mangler at få lavet så ingen overspringshandlinger.

Her er lidt om vores Pessach som jeg skrev sidste år.

Pessach aften eller Seder aftenen er en vigtig aften hernede lidt ligesom Juleaften I Danmark. Masser af forberedelser - ikke mindst rengøringen hvor man fjerner al Hametz og så køber man også gaver til den nærmeste familie! Festen fejrer festen udvandringen fra Egypten. Det er en stor festdag, da den symboliserer Guds frelseshandling mod det jødiske folk. Samtidigt bærer den løftet om, at Gud vil gribe ind, når det ser mørkest ud. Da jøderne forlod Egypten, nåede den dej, de havde tilberedt til rejsen, ikke at hæve. Derfor spiser vi kun usyret brød under festen og resten af Pessach ugen - Matzot.
Pessach aften gennemgår vi sederen. Det er festens højdepunkt. Med hele familien samlet om bordet følger vi et nøje fastlagt ritual inden selve måltidet. Historien om hvordan Gud udfriede jøderne fra Egypten læses op fra Haggadaen som er en speciel bog. Oplæsningen afbrydes af små pauser, hvor der spises eller drikkes noget bestemt, for eksempel spiser vi bitre urter til minde om jødernes slaveri i Egypten, charoset der er lavet af æbler, valnødder og vin og som symboliserer den mørtel som jøderne brugte til at bygge da de var slaver i Egypten. Hele Pessach ugen spiser man ikke gærede/syrede produkter (Hametz). Altså ingen brød, pasta osv. Der er specielle morgenmadsprodukter, brød osv. og alt der er Hametz (gæret/syret) er dækket af i butikkerne.





Knus

post signature
6. mar. 2012

Ikea er tilbage - Forår i luften

Idag gik turen til Ikea's genåbning med en dansk veninde. Som I måske kan huske brændte Ikea butikken tæt på os helt ned for lidt over et år siden. Vi havde ellers regnet med at der ville være lang kø men en time efter åbningstid ventede vi kun få minutter på at komme ind. Ved indgangen blev man fotograferet med et par piger i svenske "nationaldragter" - bagefter kunne man hente billedet i form af en magnet udenfor. En del var lavet om bla. var cafe og restaurant området blevet udvidet. Et par israelske retter var også kommet på menuen bla. sandwich tunisai og falafel. Vi fik førstnævnte som er en sandwich med tun, chili , kogte kartofler, syltede agurker og persille! Købte lidt Marabou chokolade. Heldigvis havde de ikke de der super farlige svenske aracks boller som er en slags romkugler i luksusudgave!!!!!




Og efter at havde skrevet om sne og regn den anden dag kan jeg virkelig melde forår hernede. 21 grader og det bliver varmere og varmere denne uge. 28 grader søndag. Billederne herunder er fra en grøftekant.






Og gaderne er fyldte med udklædte unger. Som jeg skrev er det Purim (vores fastelavn idag). I dette tidligere indlæg kan I læse mere om Purim. Yngste var oppe på skolen hvor der blev festet og ældste fejrede igår på militærbasen. Idag var hans enhed  frivillige på en skole hvor de hjalp med underholdningen. Imorgen er der optog i de største byer. Der bliver virkelig gjort noget ud af det. Kan det passe at det også er i Tyskland at der er optog med store figurer osv.? Det er ihvertfald i den stil.



KNUS♥
post signature
20. dec. 2011

Glædelig Hanukka

Som jeg fortalte imorges er det første aften af Hanukka idag! Vores store vinterhøjtid. Der har været fakkeloptog igennem byen, hanukkiaerne er tændt og vi har spist suganiot♥ Her kan i læse mit indlæg fra sidste år om højtiden. Og her har I rapperen Matisyahu med en Hanukka sang!




KNUS
post signature
30. sep. 2011

Godt Nytår♥

Så har jeg vist holdt pause nok ;-)! Men med alt det der er sket i perioden hvor jeg har været væk var pausen på sin plads! Ikke dårlige ting men ting der krævede den tid jeg nu har tilovers i min hverdag. Tusinde tusinde tak for alle jeres kommentarer og mails♥ De fleste mails har jeg svaret på og skal helt sikkert nok svare på alle jeres kommentarer inden for det næste stykke tid. Og alt er roligt hernede (så roligt som det nu kan være i Israel) så vi er ok. Ældste startede i militæret og har fundet sig godt til rette. Idag besøgte vi ham på hans militærbase. Skønt at se ham. Disse dage har vi fejret nytår hernede og han kom desværre ikke hjem men så kunne vi så komme på besøg idag istedet. Indenfor de næste par uger er der flere helligdage og der kommer han nok hjem. Lige nu er han under træning til det job han skal ud i. Omkring midt i december er hans træning færdig. Inden da gik han igennem en basistræning - meget meget varmt at løbe rundt i fuld uniform midt i august. Det er stadig varmt hernede; omkring de 31 grader så han ser efterhånden godt solbrændt ud.


Lidt omkring vores nytår. Det jødiske kalenderårs sidste måned er Elul. Når Eluls 29 dage er gået, er det Rosh Hashana (årets hoved). Højtiden fejres i to dage. Ved tærsklen til årsskiftet opfordres alle jøder til at gøre en slags åndelig status over året, der gik. Nytåret fejres ved at servere honningkage og æblestykker, der er dyppet i honning. Det er et symbolsk ønske om, at det nye år må blive sødt og godt. Om aftenen spiser man et festmåltid med familien hvor der læses forskellige velsignelser op og spises flere forskellige slags symbolske spiser. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk. Ifølge traditionen bliver de himmelske bøger åbnet ved Rosh Hashanah. Menneskets gerninger bliver vurderet, og dets skæbne i det kommende år bliver bestemt. Har man behandlet nogen dårligt, er der nu mulighed for at rette op på det og bede om tilgivelse. Det sker som en optakt til Yom Kippur, forsoningsdagen, som er jødernes største højtid, der falder ti dage efter nytåret.
Nytåret markerer også Guds skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Gud ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg. De mislykkede verdener manglede nemlig barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde. Først efter flere forsøg skabte Gud denne verden. I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden.

Har besøg fra Danmark disse dage men kommer snart på rundtrur i blogland♥ Knus og god weekend til jer alle!



post signature
11. okt. 2010

Kosher

 Tak for jeres søde fødselsdags hilsener! Igår kom der en dejlig pakke fra mine forældre stoppet med alskens godt. Marcipanbrøs, Toms's skilpadder, Haribo slik, bog, blade, opskrifter osv. Det vigtigste var nu en stor pose Kims's ostepops ;-)  Der findes ikke noget bedre........... Mine israelske venner er vist ikke af samme mening.
Har lagt en ny opskrift på min opskriftblog som også kommer her.
Det er opskriften på et dejligt fyld til enten pita brød, tortillaer eller som her til et stykke flute!

Tina's pita og tortilla fyld
500 g hakket kyllinge eller kalkun kød
Olie
2 hakkede løg
2 fed presset hvidløg
1 dl letristede pinjekerner (lidt solsikkekerner kan også tilføjes)
Lidt frisk chilipeber eller 1/4 tsk. tørret
1 spsk. tørret koriander
1 spsk. spidskommen
Salt og peber
500 g frisk spinat - vasket og hakket
evt. frisk koriander istedetfor. Det er favoritten her!
Pitabrød, flute eller tortillaer. Evt. tahina eller lidt salsa.
Olien varmes i en dyb pande og kødet steges. Hak i det da hakket kyllingekød klumper lidt sammen.
Tilføj løg og hvidløg og steg i omkring 10 minutter.
Tilføj krydderier, pinjekerner og evt. spinat. Steg yderligere 2 minutter. Hvis kødet er for tørt kan en smule vand tilsættes. Hvis der bruges frisk koriander kan den drysses på tilsidst! Server med salsa eller tahina. Her skal det jo være kosher men en creme fraiche dressing er også god til.


Som mange måske ved spiser de fleste jøder Kosher mad.
Kosher betyder "egnet" dvs. egnet mad for den, som vælger at leve efter de jødiske forskrifter. Mange overholder reglerne ned til mindste detalje men de fleste gør ligesom os her i familien og har et mere moderne tiltag til reglerne uden at det bliver fanatisk.
De væsentligste punkter er følgende:
- Alt hvad der vokser af jorden er tilladt føde
- Af pattedyr spises kun drøvtyggere der tillige har spaltede klove. F.eks ikke svin eller kamel hi hi
- Ingen rovfugle
- Af fisk kun sådanne der har både skæl og finner
- Ingen skal eller bløddyr
- Mælk og kød adskilles. Dermed anvendelse af forskelligt service, køkkengrej samt to vaske. Mest i de mere religiøse hjem. Man tilbereder ikke retter med både kød og mælkeprodukt. Hvis man f.eks har spist kød skal der gå et vist antal timer inden et mælkeprodukt må indtages. Der fines så Parve mad eller produkter der er neutrale og som derfor kan spises lige efter kød eller mælk eller som sammen med disse. Man kan f.eks købe parve fløde og cremefraiche som kan bruges i kager der spises efter et kødmåltid.

Ja det lyder lidt indviklet når det kommer på skrift men som sagt er der mange der gør ligesom os. Vi har f.eks ikke seperat service og køkkengrej men spiser af vane ikke svinekød eller blander kød og mælkeprodukter.

Er kommet til at se at man vist slet ikke kan se de specielle skrifttyper jeg har brugt på opskriftsbloggen. Det så jeg da jeg var på min bærbare. Man skal åbenbart have dem installeret for at kunne se dem - hmmmmm underligt. Der er altid et eller andet der skal drille ;-)

En kæmpe bunke papirer kalder på mig. Må se om der er tid til at opdatere Giveawaybloggen senere!

Ha en dejlig uge!

KNUS
post signature
16. sep. 2010

Yom Kipur

Første nyhed er at det regnede den anden dag. Godt nok kun en lille byge på et par minutter men det tæller også - vi har ikke haft regn de sidste 5 måneder! Jeg sad udenfor på en stol for at nyde det. Der går nok et godt stykke tid endnu før der kommer en rigtig regnbyge. Og så har vi skiftet til vintertid hernede. Øv jeg hader at det bliver tidligere mørkt...... men varmt er det stadig. Vandet er 30 grader og luften ligeså.

Den anden dag så jeg Sporløs på mit store tv inde i stuen. Sikke en fornøjelse. Min yngste havde koblet den bærbare til tv'et så jeg kunne de dansk fjernsyn over nettet.

Imorgen aften starter Yom Kipur. Det er den helligste dag i det jødiske år. Forsoningsdagen benyttes til en personlig åndelig renselsesproces, man får mulighed for at bilægge eventuelt gammelt fjendskab og bede om tilgivelse samt at man angrer sine synder og gør bod gennem bøn og faste i et døgn. Inden Yom Kipur starter spiser hele familien et godt måltid sammen. Man faster i 25 timer, som begynder ved solnedgang aftenen før og fortsætter indtil natten falder på den følgende dag. Det vil sige at syge, gamle og børn under Bar/Bat Mitzva alderen (jødisk konfirmation)  er fritaget. Man tager heller ikke bad eller børster tænder. Mange tilbringer det meste af tiden i synagogen, hvor kvinder i hvidt og mænd indhyllet i bedesjal læser Jonas's Bog og Salmernes Bog af og til afbrudt af forskellige sange. Hele Israel går i stå i 25 timer: Ingen radio og TV, alt er lukket - også grænserne, der kører ingen busser, tog eller biler, alle gader og veje er øde og lufthavnene er lukket. Kun de mest nødvendige samfundsfunktioner er bemandet denne dag ellers holder alle fri. Tildsidst  blæses der  i shofaren, menigheden udbryder "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er en" og de 25 timers stilhed er ovre. Landet går herefter i gang igen. Det er en ikke helt let helligdag pga. fasten men samtidig er der den mest fantastiske stemning hernede. For at få tiden til at gå og imellem synagoge besøgene vandrer man rundt om i byen og hilser på folk. Børnene bruger dagen uden trafik på at cykle - vi er gerne et smut nede på motorvejen. Det er lige uvirkeligt hver gang sådan at vandre rundt på en ellers meget trafikeret vej.

Imorgen tidlig tager vi først en tur på markedet og så skal der laves mad og selvfølgelig bages et par kager til efter fasten.



Knus

post signature
11. apr. 2010

Yom HaShoah - Holocaust dag i Israel

Idag er det Holocaust dag i Israel. I jødedommen starter døgnet ved solnedgang så der har allerede været mindeceremonier i hver eneste by for at minde de omkring 6 millioner jøder der blev dræbt i Holocaust. Indtil solnedgang imorgen er der kun mindeprogrammer eller dokumentarprogrammer om Holocaust i fjernsynet og de fleste restauranter og forlystelsessteder er lukkede. Under ceremonierne siges der Kaddish for ofrene. Kaddish er en mindebøn for afdøde hvor man samtidig viser sin tro og loyalitet over for Gud, selv i svære tider.Den kan til hver en tid få mig til at stortude. Imorgen kl. 10 er der 2 minutters stilhed for ofrene. Al trafik og aktivitet stopper - selv på motorvejene står folk ud af bilerne når de hører sirenerne.

Idag er der også udkommet en rapport der viser at anti semitismen i Europa er på sit højeste.

Herunder er Joe Engel's beretning fra Holocaust!


De kærligste tanker til jer alle

post signature
25. feb. 2010

Purim




 Megillat Ester


Haman Taschen


Gaily wrapped baskets of sweets, snacks and ot...Misloach Manot

Idag havde jeg en formiddag fri og kombinerede et besøg i banken med et smut på stranden for at finde lidt ro. Sad og læste ved vandet og nød lyden af bølgerne! På gågaden mødte jeg en masse danskere. Det var deres sidste dag i Israel. De havde været her på en bibelrejse og havde rigtig nydt besøget!! Jeg drillede dem lidt med at det var let at genkende sådan en gruppe af danskere da der allerede lidt i 10 stod øl på cafe bordet. Ikke at Israelerne ikke drikker men ikke på det tidspunkt he he.Imorgen er det Purim (fastelavn) hernede og efter mange, mange dage med fantastisk vejr regner det. Men det er en regel – det regner ALTID når det er Purim. Her er historien bag ved ved højtiden.Det fortælles, at der i Babylon i omkring år 400 fvt. boede en konge ved navn Akhashverosj. Han havde en jødisk hustru, Ester. På hendes tid planlagde Haman, der var den øverste minister i Perserriget, en landsomfattende jødeforfølgelse. Haman ville dræbe jøderne, fordi han en dag kom forbi en jøde og så ville jøden ikke bukke for ham, (at bukke betød de samme som at tilbede og jøderne måtte kun tilbede gud og det gik de meget højt op i). Ved at bagtale jøderne for kongen fik Haman kongens tilladelse til at udføre sin plan. Haman kastede lod for at finde den bedst egnede dato til forfølgelsen. Resultatet blev den 13. adar. Derefter udsendte han en befaling til alle embedsmænd i hele riget om, at de den 13. adar skulle myrde alle jøder og konfiskere deres ejendele. Dronning Esters onkel hed Mordokaj. Han fik dronningen til at gå i forbøn for jøderne hos kongen, selvom det var til fare for hans eget liv. Haman forsøgte da også at slå ham ihjel. Da sagens rette sammenhæng gik op for kongen, dømte han Haman til døden. Mordokaj gjorde han til minister i stedet for Haman. På den måde blev jøderne reddet fra udslettelse. Til minde om denne redning besluttede jøderne at holde en årlig fest den 14. og 15. adar . Festen blev kaldt Purim fordi "Pur" er hebræisk og betyder lod, lodtrækning. Alt dette er nedskrevet i Esters rulle(megillat Ester). Rullen læses i synagogen to gange under purim. Om aftenen og om dagen. Når oplæseren kommer til navnet Haman, bryder larm løs i synagogen. Her slår folk i borde eller tramper på gulvet. Først når der igen er ro i forsamlingen, fortsætter oplæsningen. Men når oplæseren igen kommer til Hamans navn, bryder larmen ud med fornyet styrke. Sådan fortsætter det, til hele beretningen om Ester, Mordokaj og Haman er læst. Dette sker mange gange eftersom Hamans navn læses op omkring 20 gange. En gammel skik siger, at man ved festmåltidet purim aften skal drikke vin, til man ikke længere kan skelne mellem sætningerne "Velsignet være Mordokaj!" og "Forbandet være Haman!"  Til højtidligheden hører der også en småkager kaldet: "Hamen Taschen", På dansk Hamans lommer. Og så klæder børnene sig selvfølgelig ud når det er purim. I gamle dage så man mange klædt ud som den onde Haman og dronning Ester men idag er der udklædninger af alle slags. Man giver også hinanden “misloach manot” som er en kurv/tallerken med søde sager og små gaver. Man giver dem til venner og familie og børnene bytter med hinanden.
I år vil mine drenge ikke klædes ud men jeg skal ha lavet deres misloach manot her i aften.


KNUS
post signature

Reblog this post [with Zemanta]
12. jan. 2010

Anne Frank


Idag læste jeg at Miep Gies der var med til at holde Anne Frank og hendes familie skjult for nazisterne, er død. Hun blev 100 år og døde på et plejehjem i Holland. Hun var den der gemte Anne Frank's dagbøger da hun og familien blev sendt i koncentrationslejr efter at nazisterne havde fundet frem til dem. Indtil da var det lykkedes Miep Gies og andre modige hjælpere at holde dem skjulte i 2 år. Dagbøgerne er fra tiden i skjul. Anne Frank døde på tragisk vis af sygdom kun to uger før lejren blev befriet og hendes far , eneste overlevende af familien, fik bøgerne og udgav dem i 1947. For ikke lang tid siden frigav Anne Frank Museet et lille videoklip hvor man kan se Anne Frank kun et år før hun gik i skjul. Der er blevet lavet en spillefilm om Anne Frank's historie men har ikke set den.



Til højre er der en Ipod, der kan man slukke for musikken der spiller på bloggen hvis man ser klippet!


post signature
11. dec. 2009

Hanukkah - Templets genindvielse

Idag er det første dag af Hanukkah - vores højtid her i December!

Her er historien bag.
Grækernes rige strakte sig over det nuværende Syrien, dengang hvor Kong Antiochus den IV regerede i årene 175-163 f.v.t. og tvang jøderne til at dyrke den hellenistiske kultur og religion og forbød dem at praktisere jødedommen. Han plyndrede og vanhelligede Templet ved at stille den græske gud Zeus op og forlangte, at jøderne skulle bøje sig for den. De, der nægtede, blev brutalt dræbt. Mange levede i frygt enten skjult i huler eller forklædte.
Hans brutalitet tændte en oprørsgnist hos en lille gruppe beslutsomme, religiøse jøder, der blev ledet af præsten Matitjahu og hans fem sønner. De få jøders kamp mod de mange græske soldater var hård, men tre år senere, da en af sønnerne Judah HaMakkabi overtog ledelsen efter son far, lykkedes det at generobre Templet og jage grækerne ud. Det var i sig selv et mirakel!
Den 25. Kislev, da Templet var blevet renset, og den "evige" lampe skulle tændes, manglede man ren olie til religiøst brug. Man fandt imidlertid en lille kande med en portion olie - nok til en enkelt dag. Da hændte endnu et mirakel, nemlig at den lille kandes indhold brændte i hele otte dage indtil man havde fremstillet en ny forsyning!
Siden da tænder jøder hvert år den 25. Kislev med stor glæde lys i en 9 armet lysestage - en Hanukkiah. Det ene lysene er en Shamash; en tjener, som tænder de andre 8. Der tændes et lys mere for hver dag, mens en lovsigelse og en lovsang (Maoz Tzur) synges på en festlig og bevægende melodi kendt i hele den jødiske verden. Tilsidst stråler alle lysene den sidste aften. Udover lysestagerne i private hjem kan man se store lysestager på offentlige steder og ved indgangen til de fleste byer.
Hanukkah er ikke en streng religiøs fest, derfor er der intet arbejds eller køreforbud, men der er en tradition for at familien, mens lysene brænder, hygger sig med underholdning og spil - specielt en "sevivon" en firkantet snurretop, som har et hebraisk bogstav på hver af de fire sider, nemlig forbogstaverne til "Nes Gadol Haja Sjam", et stort mirakel skete der. Da begivenhederne fandt sted i Jerusalem, står der på de israelske snurretoppe "Nes Gadol Haja Po", hvilket betyder , et stort mirakel skete her! Hanukkah penge gaver og gaver er også blevet en tradition. Hanukkahs madspecialiteter er de førnævnte Sufganiot (Berlinere) og Latkes (kartoffel pandekager) alle stegt i olie som symboliserer olien der varede i 8 dage!

Drengene har ferie hele ugen hvilket er skønt. Jeg skal ikke arbejde det meste af ugen men min mand har ikke fri. Hernede har man 12 dages fri om året plus lidt omkring de største af de jødiske hellidage. De fleste tager ikke engang de 12 dage der tilkommer dem pga. arbejdspres.
Vil tage et lille videoklip når vi tænder det første lys så I kan høre den smukke bøn.

Sufganiot i massevis på markedet i Tel Aviv




HAG SAMEACH herfra - God Helligdag