Idag gik turen til Ikea's genåbning med en dansk veninde. Som I måske kan huske
brændte Ikea butikken tæt på os helt ned for lidt over et år siden. Vi havde ellers regnet med at der ville være lang kø men en time efter åbningstid ventede vi kun få minutter på at komme ind. Ved indgangen blev man fotograferet med et par piger i svenske "nationaldragter" - bagefter kunne man hente billedet i form af en magnet udenfor. En del var lavet om bla. var cafe og restaurant området blevet udvidet. Et par israelske retter var også kommet på menuen bla. sandwich tunisai og falafel. Vi fik førstnævnte som er en sandwich med tun, chili , kogte kartofler, syltede agurker og persille! Købte lidt Marabou chokolade. Heldigvis havde de ikke de der super farlige svenske aracks boller som er en slags romkugler i luksusudgave!!!!!
Og efter at havde skrevet om sne og regn den anden dag kan jeg virkelig melde forår hernede. 21 grader og det bliver varmere og varmere denne uge. 28 grader søndag. Billederne herunder er fra en grøftekant.
Og gaderne er fyldte med udklædte unger. Som jeg skrev er det Purim (vores fastelavn idag). I
dette tidligere indlæg kan I læse mere om Purim
. Yngste var oppe på skolen hvor der blev festet og ældste fejrede igår på militærbasen. Idag var hans enhed frivillige på en skole hvor de hjalp med underholdningen. Imorgen er der optog i de største byer. Der bliver virkelig gjort noget ud af det. Kan det passe at det også er i Tyskland at der er optog med store figurer osv.? Det er ihvertfald i den stil.
KNUS♥