SOCIAL MEDIA

30. okt. 2014

Yom Kipur 2014

Tidligere på måneden fejrede vi som før nævnt Yom Kipur i Israel. Bodsdagen hvor der ingen ingen radio og TV er, alle butikker er lukkede,  ingen busser, tog eller biler.  Alle gader og veje er uden trafik og lufthavnene er lukkede. Jeg har fået lov at dele Yourway’s video der viser hvordan Tel Aviv tager sig ud Yom Kipur aften helt uden biler! Så speciel og næsten magisk dag. Bare man kunne få en ugentlig eller bare månedlig dag med de regler!
8. okt. 2014

Et år ældre ;-)

Så blev jeg et år ældre ;-) Havde en dejlig dag med både familie og venner. Mine dejlige drenge havde skrevet det sødeste kort til mig og købt gavekort til min favorit foodie butik! De havde også sørget for at få fri fra arbejde så vi alle kunne komme på restaurant. Og vejret ja ifølge det har jeg været en MEGET sød pige. Fik en masse søde hilsener på FB, Instagram, på mail og over telefonen. Nu har jeg gang i gryderne for i aften starter Sukkot - vore løvfaldsfest og så skal der fejres! Jeg skal have den veganske mad med og det bliver en gryderet med kikærter og spinat samt en lækker linsesovs. Laver også en cous cous salat, krydrede kartofler i ovn, majssalat, matbucha, hvidkålssalat og en auberginesalat. Yngste er desværre ikke med i aften. Han er draget til Genezareth sø hvor han camperer sammen med vennerne. En sidste gang inden de alle skal i hæren! Tror det er 10. gang netop den gruppe venner er deroppe sammen.

Vil lige dele en skøn version af den søde og populære sang All About The Bass! Den originale har jeg sat ind bagefter.

 

 

Knus og en dejlig dag til jer alle♥

post signature

4. jun. 2014

Opskrift: Pasta Alla Norma

Idag er det fridag her i Israel OG hedebølge. 40 grader og mere mange steder i landet. Lige nu har vi 42 grader hvor vi bor!
Helligdagen vi fejrede igår og idag hedder Shavuot. Shavuot betyder uger og falder den 6. og 7. dag i den jødiske måned Sivan og er festen til minde om modtagelsen af de 10 bud (Torah) på Sinai-bjerget (ca. år 1300 f.Kr.), som Gud gav Moses.  Shavuot fejres 49 dage (syv uger) efter Pessach. Det er også en høstfest der markerer afslutningen på hvedehøsten og "de første frugters fest" fordi offergaver af de første frugter i gamle dage blev bragt til Templet i Jerusalem som udtryk for taknemmelighed over for Gud. I skolen fejres det med at de yngste skolebørn kommer med blomsterkranse på hovedet og med frugtkurve i optog hvor de danser og synger. I de større klasser fejrer man det med fælles morgenbord. I hjemmene er der et festmåltid hvor man spiser brød, mælkeprodukter (mælkeretter), grønne retter og frugt men ikke kød. Hele natten studerer de mere religiøse Toraen og næste dag fremsiges specielle bønner i synagogerne og i Jerusalem samles mange ved Grædemuren.
Vi fejrede hos svigermor og mine bidrag til måltidet var en grøntsagslasagne, quinoasalat med marineret tofu og ovnstegte løg/cherry tomater samt pasta alla Norma!
Pasta Alla Norrma er efter sigende skabt som en hyldest til operaen "Norma" skrevet af komponisten Bellini. Det er en simpel og velsmagende ret.  I Italien bruger man at rive saltet ricotta ost over retten men picorino, feta eller parmesan kan også bruges. Her i Israel bruger jeg den saltede Bulgari ost.

P1040319-2

1 aubergine
Olivenolie
Salt/Peber
4 spsk. olivenolie
2 fed presset hvidløg
1 stor dåse (800g) gode flåede tomater (her kan man købe flere italienske varianter)
Lidt sukker
Salt/Peber
Frisk basilikum
Evt. 200g reven/smuldret fetaost, picorino, ricotta eller parmesan
 
Auberginen skæres i 1/2 cm. tykke skiver på langs. Skiverne lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydres med lidt salt og peber og pensles på begge sider. Bager i ovnen ved 180 grader i ca. 30-40 min. til de er gyldne. tages ud af ovnen og skæres i 2x1 cm. lange tern.
I en gryde varmes olien og hvidløget steges kort. Tomaterne, aubergine terningerne, sukker og salt og peber tilsættes. Koger ved svag varme i ca. 20 min. Gryden tages af varmen og de groftskårne basilikumblade tilsættes. Ved servering drysses osten henover retten men det er ikke nødvendigt med osten. Retten smager også fantastisk uden. Serveres med pasta.


13. sep. 2013

Opskrift – Sur sød auberginesalat

Så er der ikke lang tid til Yom Kipur starter. I år bliver det varmebølge - over 35 grader!!! Det er den helligste dag i det jødiske år. Forsoningsdagen benyttes til en personlig åndelig renselsesproces, man får mulighed for at bilægge eventuelt gammelt fjendskab og bede om tilgivelse samt og angre sine synder og gøre bod gennem bøn og faste i et døgn. Inden Yom Kipur starter spiser hele familien et godt måltid sammen – aruchat mafseket. Man faster i 25 timer, som begynder ved solnedgang aftenen før og fortsætter indtil natten falder på den følgende dag. Det vil sige at syge, gamle og børn under Bar/Bat Mitzva alderen (jødisk konfirmation)  er fritaget. Man tager heller ikke bad eller børster tænder. Mange tilbringer det meste af tiden i synagogen, hvor kvinder i hvidt og mænd indhyllet i bedesjal læser Jonas's Bog og Salmernes Bog af og til afbrudt af forskellige sange. Hele Israel går i stå i 25 timer: Ingen radio og TV, alt er lukket - også grænserne, der kører ingen busser, tog eller biler, alle gader og veje er øde og lufthavnene er lukket. Kun de mest nødvendige samfundsfunktioner er bemandet denne dag ellers holder alle fri. Tildsidst  blæses der  i shofaren, menigheden udbryder "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er en" og de 25 timers stilhed er ovre. Landet går herefter i gang igen. Det er en ikke helt let helligdag pga. fasten men samtidig er der den mest fantastiske stemning hernede. For at få tiden til at gå og imellem synagoge besøgene vandrer man rundt om i byen og hilser på folk. Børnene bruger dagen uden trafik på at cykle
Middagen byder på kylling, ris med krydderurter, gulerodssalat med pekannødder, auberginesalat, 2 forskellige slags hvidkålssalat, quinoa og seitan til dem der ikke spiser kød.
Opskriften herunder er på en let og lækker auberginesalat. Den kan serveres som tilbehør eller som frokostret med lidt godt brød.

Auberginesalat blog

Sur sød auberginesalat
  • 2 mellemstore auberginer
  • Olivenolie
  • 2 hakkede løg
  • 2 rød peber skåret I terninger
  • 3 spsk. tomatkoncentrat
  • 1.2 dl vand (1/2 kop)
  • 1 tsk. sød paprika
  • 1/2 tsk. stærk paprika
  • Salt og peber
  • 3 spsk. sukker
  • 0.8 dl eddike (1/3 kop)
  • Hakket bredbladet persille
Forvarm ovnen til 240 grader
Auberginerne skæres i terninger og lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Lidt olivenolie hældes over og terningerne vendes. Bager i 20 minutter indtil let brune.
Løgene og pebrene steges på panden i olivenolie. De bagte aubergineterninger kommes i og steger med et par minutter.
Tomatkoncentratet blandes med vand, paprika, salt og peber. Blandingen røres sammen med grøntsagerne. Det hele steger videre i 10 minutter.
Bland eddike og sukker sammen og tilsæt det til grønstsagerne.
Lidt persille drysses over.
Kan serveres enten varm eller ved stuetemperatur.

Ha en dejlig weekend.
Knus
6. sep. 2013

Nytår - En lille hyldest til livredderne

De sidste par dage har der været store bølger når vi har været på stranden. Heldigvis er livredderne ude om morgenen og i løbet af dagen for at indhegne og markere hvor man kan bade. En gang imellem er der så nogen der er lidt for dumdristige og trods advarsler alligevel svømmer ud hvor de ikke må. Den anden dag så vi to herrer der blev reddet I land. Utroligt så hurtigt  livredderne både kan løbe, svømme og bruge deres paddle board. Imorgen skal vi til stranden igen og der skulle havet heldigvis blive mere roligt.
På billederne fra Nytårsbordet (Rosh ha Shana) er middagen ikke kommet på endnu men derimod ser man de forskellige symbolske spiser som der bedes over.
Det jødiske kalenderårs sidste måned er Elul. Når Eluls 29 dage er gået, er det Rosh Hashana (årets hoved).
Højtiden fejres i to dage. Ved tærsklen til årsskiftet opfordres alle jøder til at gøre en slags åndelig status over året, der gik. Om aftenen spiser man et festmåltid med familien hvor der læses forskellige velsignelser op og spises flere forskellige slags symbolske spiser. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk. Ifølge traditionen bliver de himmelske bøger åbnet ved Rosh Hashanah. Menneskets gerninger bliver vurderet, og dets skæbne i det kommende år bliver bestemt.. Har man behandlet nogen dårligt, er der nu mulighed for at rette op på det og bede om tilgivelse. Det sker som en optakt til Yom Kippur, forsoningsdagen, som er jødernes største højtid, der falder ti dage efter nytåret.
Nytåret markerer også Guds skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Gud ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg. De mislykkede verdener manglede nemlig barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde. Først efter flere forsøg skabte Gud denne verden. I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden.

4
1
3
2
1
2
3
God weekend!
post signature


27. apr. 2013

Lag B’Omer

Ville lige anbefale filmen Crazy, Stupid, Love som vi så igår. Den er fra 2010 mener jeg, så mange har nok allerede set den. Steve Carell er altid sjov og Ryan Gosling har en herlig rolle! Traileren er herunder!

Idag har vi haft en dejlig dag ved stranden I Rishon LeZion. Vi nåede også forbi deres store indkøbscenter. Udenfor centeret er udsmykningen en masse dinosaurer og andre dyr.  Indenfor er der også en masse figurer af “filmhelte” – da centeret bla. rummer en biograf med 36 sale.
Iaften er det vores Skt. Hans hernede – Lag B’Omer men den fejres officelt først imorgen pga. det er Shabbat og religiøse har ikke haft muligheden for at forberede sig. Nogen fejrer alligevel f.eks soldater ligesom sønnen og hans venner der er hjemme i weekenden, men som skal tilbage til deres militærbase imorgen hvor en ny uge jo begynder. Så nogen bål skal vi nok se iaften. Baggrunden for dagen er denne: Da Rabbi Akiva (45-135 e.Kr.) kæmpede mod romerne udbrød der en frygtelig epidemi med mange døde, som først ophørte på den 33. dag, Lag Baomer var periodens eneste glædelsesdag (ingen døde). Det fejres den 18. dag i måneden Iyar. Der er bål overalt og alle fejrer.

IMG_0909
IMG_0932
IMG_0910
IMG_0917
Knus
27. feb. 2013

Purim/Fastelavn

Så er jeg tilbage efter en lille pause. Har haft lidt vrøvl med helbredet men endelig er der tid og kræfter nok til bloggen. Inden længe skal jeg igennem en lille operation. Håber at få en tid hurtigt så hvis jeg forsvinder igen ved I hvorfor! Instagram har jeg været på og det er nok en fælde man kan ryge i altså at bruge tid der og ikke på bloggen!

I sidste uge var det vores fastelavn (Purim) hernede. Det plejer ellers altid at regne men for en gangs skyld viste vejret sig fra sin bedste side og vi havde op mod 30 grader. Yngste som jo går i 2G havde klædt sig ud. Hans venner sov her om natten og klokken 7 om morgenen stod de op og gjorde deres kostumer færdige. På deres skole var der underholdning og de havde en sjov dag. Dagen efter var der optog her i byen og endelig søndag var vi i Holon hvor landets største fastelavnsoptog var. Mere end 250.000 mennesker var mødt op. Det var ikke let at tage billeder med alle de mennesker men et par stykker blev det til. Historien bag Purim får I her:
Det fortælles, at der i Babylon i omkring år 400 fvt. boede en konge ved navn Akhashverosj. Han havde en jødisk hustru, Ester. På hendes tid planlagde Haman, der var den øverste minister i Perserriget, en landsomfattende jødeforfølgelse. Haman ville dræbe jøderne, fordi han en dag kom forbi en jøde og så ville jøden ikke bukke for ham, (at bukke betød de samme som at tilbede og jøderne måtte kun tilbede en gud og det gik de meget højt op i). Ved at bagtale jøderne for kongen fik Haman kongens tilladelse til at udføre sin plan. Haman kastede lod for at finde den bedst egnede dato til forfølgelsen. Resultatet blev den 13. adar. Derefter udsendte han en befaling til alle embedsmænd i hele riget om, at de den 13. adar skulle myrde alle jøder og konfiskere deres ejendele. Dronning Esters onkel hed Mordokaj. Han fik dronningen til at gå i forbøn for jøderne hos kongen, selvom det var til fare for hans eget liv. Haman forsøgte da også at slå ham ihjel. Da sagens rette sammenhæng gik op for kongen, dømte han Haman til døden. Mordokaj gjorde han til minister i stedet for Haman. På den måde blev jøderne reddet fra udslettelse. Til minde om denne redning besluttede jøderne at holde en årlig fest den 14. og 15. adar . Festen blev kaldt Purim fordi "Pur" er hebræisk og betyder lod, lodtrækning. Alt dette er nedskrevet i Esters rulle(megillat Ester). Rullen læses i synagogen to gange under purim. Om aftenen og om dagen. Når oplæseren kommer til navnet Haman, bryder larm løs i synagogen. Her slår folk i borde eller tramper på gulvet. Først når der igen er ro i forsamlingen, fortsætter oplæsningen. Men når oplæseren igen kommer til Hamans navn, bryder larmen ud med fornyet styrke. Sådan fortsætter det, til hele beretningen om Ester, Mordokaj og Haman er læst. Dette sker mange gange eftersom Hamans navn læses op omkring 20 gange. En gammel skik siger, at man ved festmåltidet purim aften skal drikke vin, til man ikke længere kan skelne mellem sætningerne "Velsignet være Mordokaj!" og "Forbandet være Haman!"  Til højtidligheden hører der også en småkager kaldet: "Hamen Taschen", På dansk Hamans lommer. Og så klæder børnene sig selvfølgelig ud når det er purim. I gamle dage så man mange klædt ud som den onde Haman og dronning Ester men idag er der udklædninger af alle slags. Man giver også hinanden “misloach manot” som er en kurv/tallerken med søde sager og små gaver. Man giver dem til venner og familie og børnene bytter med hinanden.



















KNUS
post signature

14. dec. 2012

Hanukka




Her er lidt stille på bloggen men det er fordi vi fejrer Hanukka - vores vinterhøjtid. Yngste har fri og jeg har også haft et par fridage. Ældste er hjemme i weekenden så det er helt perfekt. Vejret hernede er lidt blandet men dejligt. Så skønt at det ikke er varmt hele tiden.

Her er historien bag Hanukka og et par billeder af en af vores Hanukkiaer og sufganiot♥

Grækernes rige strakte sig over det nuværende Syrien, dengang hvor Kong Antiochus den IV regerede i årene 175-163 f.v.t. og tvang jøderne til at dyrke den hellenistiske kultur og religion og forbød dem at praktisere jødedommen. Han plyndrede og vanhelligede jødernes Tempel ved at stille den græske gud Zeus op og forlangte, at jøderne skulle bøje sig for den. De, der nægtede, blev brutalt dræbt. Mange levede i frygt enten skjult i huler eller forklædte.
Hans brutalitet tændte en oprørsgnist hos en lille gruppe beslutsomme, religiøse jøder, der blev ledet af præsten Matitjahu og hans fem sønner. De få jøders kamp mod de mange græske soldater var hård, men tre år senere, da en af sønnerne, Judah HaMakkabi overtog ledelsen efter sin far, lykkedes det at generobre Templet og jage grækerne ud. Det var i sig selv et mirakel!
Den 25. Kislev, da Templet var blevet renset, og den "evige" lampe skulle tændes, manglede man ren olie til religiøst brug. Man fandt imidlertid en lille kande med en portion olie - nok til en enkelt dag. Da hændte endnu et mirakel, nemlig at den lille kandes indhold brændte i hele otte dage indtil man havde fremstillet en ny forsyning!
Siden da tænder jøder hvert år den 25. Kislev lys i en 9 armet lysestage - en Hanukkiah. Det ene lysene er en Shamash; en tjener, som tænder de andre 8. Der tændes et lys mere for hver dag, mens en lovsigelse og en lovsang (Maoz Tzur) synges på en festlig og bevægende melodi kendt i hele den jødiske verden. Tilsidst stråler alle lysene den sidste aften. Udover lysestagerne i private hjem kan man se store lysestager på offentlige steder og ved indgangen til de fleste byer.
Hanukkah er ikke en streng religiøs fest, derfor er der intet arbejds eller køreforbud, men der er en tradition for at familien, mens lysene brænder, hygger sig med underholdning og spil - specielt en "sevivon" en firkantet snurretop, som har et hebraisk bogstav på hver af de fire sider, nemlig forbogstaverne til "Nes Gadol Haja Sjam", et stort mirakel skete der. Da begivenhederne fandt sted i Jerusalem, står der på de israelske snurretoppe "Nes Gadol Haja Po", hvilket betyder , et stort mirakel skete her! Hanukkahs madspecialiteter er de førnævnte Sufganiot (Berlinere) og Latkes (kartoffel pandekager) alle stegt i olie som symboliserer olien der varede i 8 dage!










KNUS

post signature
28. maj 2012

Oreo ostekage - Shavuot

Først undskyld for at jeg ikke har svaret på alle jeres dejlige kommentarer på sidste indlæg før nu. Er ellers imod undskyldninger i blogverdenen for tit er der ting i det virkelige liv som gør at blogningen må komme i anden række og sådan er det meeeeen synes nu at det tog lidt ekstra tid denne gang ;-) Der har været meget arbejde, en helligdag og yngstes fødselsdag. Helligdagen og fødselsdagen faldt sammen igår så det har været lidt hektisk. Men yngste er blevet fejret og fik også kokkereret til helligdagen. Yngste er nu 17 år. Hvor er tiden blevet af????????  Han er en helt fantastisk dreng og hvor er det en gave at få lov til at følge sine børn i deres udvikling♥ Er forresten SÅ glad på jeres vegne i Danmark at I har så godt Pinse vejr JUHU!

Helligdagen vi fejrede igår hedder Shavuot og her kommer der en lille forklaring ( I kender mig jeg kan ikke lade være)!
Shavuot betyder uger på hebraisk er den 6. og 7. dag i den jødiske måned Sivan og er festen til minde om modtagelsen af de 10 bud (Torah) på Sinai-bjerget (ca. år 1300 f.Kr.), som Gud gav Moses, og som han gav videre til Israels børn. Shavuot fejres 49 dage (syv uger) efter Pessach. Det er også en høstfest der markerer afslutningen på hvedehøsten og "de første frugters fest" fordi offergaver af de første frugter i gamle dage blev bragt til Templet i Jerusalem som udtryk for taknemmelighed over for Gud. I skolen fejres det med at de yngste skolebørn kommer med blomsterkranse på hovedet og med frugtkurve i optog hvor de danser og synger. I de større klasser fejrer man det med fælles morgenbord. I hjemmene er der et festmåltid hvor man spiser brød, mælkeprodukter (mælkeretter), grønne retter og frugt men ikke kød. Hele natten studerer de mere religiøse Toraen og næste dag fremsiges specielle bønner i synagogerne og i Jerusalem samles mange ved Grædemuren.

Næste uge er slet ikke så hektisk så jeg glæder mig til at besøge jer♥

Kagen herunder er en ostekage med Oreo der blev prøvebagt sidste uge - igår blev den bagt med en slags Bastogne småkager istedet - også lækkert! Ville gerne dele opskriften med jer men kan ikke helt finde ud af hvad vores flødeoste svarer til i Danmark!





KNUS♥
post signature
13. apr. 2012

Så god som ny!

I mandags fik jeg min lille operation overstået og er snart i fuld kampform - så god som ny!
Igår fejrede vi den anden helligdag i vores Pessach og på søndag er ferien slut ;-( Jeg nyder de sidste dage.
Ha en dejlig weekend♥



KNUS
post signature
6. mar. 2012

Ikea er tilbage - Forår i luften

Idag gik turen til Ikea's genåbning med en dansk veninde. Som I måske kan huske brændte Ikea butikken tæt på os helt ned for lidt over et år siden. Vi havde ellers regnet med at der ville være lang kø men en time efter åbningstid ventede vi kun få minutter på at komme ind. Ved indgangen blev man fotograferet med et par piger i svenske "nationaldragter" - bagefter kunne man hente billedet i form af en magnet udenfor. En del var lavet om bla. var cafe og restaurant området blevet udvidet. Et par israelske retter var også kommet på menuen bla. sandwich tunisai og falafel. Vi fik førstnævnte som er en sandwich med tun, chili , kogte kartofler, syltede agurker og persille! Købte lidt Marabou chokolade. Heldigvis havde de ikke de der super farlige svenske aracks boller som er en slags romkugler i luksusudgave!!!!!




Og efter at havde skrevet om sne og regn den anden dag kan jeg virkelig melde forår hernede. 21 grader og det bliver varmere og varmere denne uge. 28 grader søndag. Billederne herunder er fra en grøftekant.






Og gaderne er fyldte med udklædte unger. Som jeg skrev er det Purim (vores fastelavn idag). I dette tidligere indlæg kan I læse mere om Purim. Yngste var oppe på skolen hvor der blev festet og ældste fejrede igår på militærbasen. Idag var hans enhed  frivillige på en skole hvor de hjalp med underholdningen. Imorgen er der optog i de største byer. Der bliver virkelig gjort noget ud af det. Kan det passe at det også er i Tyskland at der er optog med store figurer osv.? Det er ihvertfald i den stil.



KNUS♥
post signature
5. mar. 2012

Sweet Paul - en rød hanekam

Hvis I ikke allerede har købt Femina denne uge så skynd jer. I denne uge følger Sweet Paul's Magazine med. Har fået mine forældre til at købe det for mig. Har før reklameret for online udgaven! Paul er utrolig talentfuld og tager de lækreste fotos♥




Og så har vi igen normale grader hvor jeg bor. 18 grader idag og det bliver varmere i løbet af ugen - skønt!

Imorgen er det Purim (vores fastelavn) og yngste var hos frisøren med en masse venner hvor de hver især fik lavet en mohawk/hanekam i forskellige farver. Han havde sagt han ville farves blond men der ventede en rød hanekam da jeg åbnede døren ;-)

Idag er det gemalens fødselsdag og jeg skal igang med kagen. Ældste var et smut hjemme igår efter "arbejdsdag" for at sige tillykke og tog afsted igen kl. 5 imorges. Iaften fejrer vi nok lidt med et par venner og så med familien i weekenden.


KNUS
post signature