Dem som følger med på Instagram så nok hvilket brag af en fest vi var til igår. Et familie medlem skal giftes og igår var der Hine (henna). Brylluppet er først i næste uge! Hine er en fest hos sefardiske jøder til ære for bruden og hendes familie. En fest hvor man tager afsked med bruden. Idag er det en symbolsk ceremoni som mange afholder for at holde traditionerne i hævd og vise at man ikke har glemt sine aner. Der er mange versioner af henna ceremonien alt efter om det er jøder fra Yemen, Marokko, Iran osv. Igår var det en marrokansk henna ceremoni – brudgommens forældre stammer fra Marokko. Det kommende brudepar var klædt ud i marrokanske kostumer ligeså mange af gæsterne. Der er et hjørne i festsalen hvor man kan gå hen og få et kostume udleveret og evt. skifte til et andet i løbet af aften. Der er både traditionel musik men også nyere. Man får et lækkert måltid og ind imellem retterne modtages parret med dans og sang. Tilsidst er selve ceremonien hvor parret samt gæsterne får smurt henna (den ægte som er i en slags pasta form) på håndfladerne mod “Det onde øje”. Desserten er hjemmelavede desserter, kager og konfekt – alt sammen lavet af brudeparrets familie. Mange af fadene/tallerkenerne er pakket fint ind og gives til gæsterne som en gave. Har idag et stort fad stående med alt fra marcipan konfekt til baklava.
Har sat et par billeder ind – selve ceremonien lykkedes det mig ikke at tage billeder af så mange mennesker var der ;-)

KNUS
Hvor ser det fint ud og sikke da et fad med lækkerier ;-)
SvarSletHar eller aldrig set så mange fine kager og konfekt. Og sikke et arbejde!
SletWow, det er fantastisk at se, Tina - og så anderledes end bryllupper her! Det må have været en stor oplevelse for jer at være med til. Klem ♥
SvarSletDet var en skøn aften. Og så er det jo ikke engang brylluppet! Det er den ene fest efter den anden. De tre dage det har taget at lave kagerne og konfekten har også været en stor fest! Knus
SletUh, hvor spændende at få lov at opleve den slags helt specielle fester med en masse eksotiske traditioner. Hvad viser det fjerde billede? Er det gaver til brudeparret?
SvarSletDet er en skøn oplevelse hver gang. Det er rigtig nok gaver. Dem på billedet er fra forældrene men brudeparret får også andre traditionelle gaver af familien sådaom guld. Alt sammen som for mange år siden. Resten af gæsterne giver enten penge eller ting til hjemmet som gave.
SletHvor spændende at være med til sådan en fest.. Det må koste en formue at gifte en datter bort.
SvarSletIdag er det heldigvis andre tider. Henna ceremonien betaler både bruden og gommens familie gerne. Til et bryllup hernede inviteres der mellem 300 og 700 mennesker. Man giver pengegaver så brylluppet tjenes gerne ind på den måde. Heldigvis! Knus
SletSå spændende med dine beretninger. Godt det ikke er min pengepung der skal frem til dette, uha, men god ide med pengegaver, så alle kan være med.
SvarSletKan da se der er gaver til brudeparrets hjem. Det er jo en udgift der hurtigt kan løbe op, hvis de unge mennesker ikke har været ude og bo for sig selv.
Ja heldigvis får parret pengegaver til selve brylluppet. Til bryllupper er der gerne mellem 300 og 700 mennesker!!! Til Hine er det rigtig nok gaver til det kommende hjem. En god hjælp til når de skal flytte for sig selv. Ha en dejlig dag♥
Slet