SOCIAL MEDIA

11. apr. 2010

Yom HaShoah - Holocaust dag i Israel

Idag er det Holocaust dag i Israel. I jødedommen starter døgnet ved solnedgang så der har allerede været mindeceremonier i hver eneste by for at minde de omkring 6 millioner jøder der blev dræbt i Holocaust. Indtil solnedgang imorgen er der kun mindeprogrammer eller dokumentarprogrammer om Holocaust i fjernsynet og de fleste restauranter og forlystelsessteder er lukkede. Under ceremonierne siges der Kaddish for ofrene. Kaddish er en mindebøn for afdøde hvor man samtidig viser sin tro og loyalitet over for Gud, selv i svære tider.Den kan til hver en tid få mig til at stortude. Imorgen kl. 10 er der 2 minutters stilhed for ofrene. Al trafik og aktivitet stopper - selv på motorvejene står folk ud af bilerne når de hører sirenerne.

Idag er der også udkommet en rapport der viser at anti semitismen i Europa er på sit højeste.

Herunder er Joe Engel's beretning fra Holocaust!


De kærligste tanker til jer alle

post signature
27. jan. 2010

Auschwitz Dag

Child survivors, January, 1945

Idag er det i Danmark lige som i resten af Europa Auschwitz dag som er en mindedag for Holocaust. Auschwitz-dag har fået sit navn efter den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, som blev befriet af sovjetiske tropper den 27. januar 1945. I lejren myrdede nazisterne mere end 1 million jøder og over 100.000 polakker, sigøjnere, sovjetiske krigsfanger og andre. De blev dræbt ved gasning og henrettelser eller døde af sygdom, sult og udmattelse og af de umenneskelige forhold, der var dagligdag i Auschwitz. I dag står Auschwitz tilbage som åstedet for en historisk forbrydelse, folkedrabet på Europas jøder. Samtidig er Auschwitz også blevet symbol på de frygtelige lidelser og grusomheder, som racistiske ideologier og totalitære regimer kan forårsage.

post signature
Reblog this post [with Zemanta]