SOCIAL MEDIA

23. jul. 2015

Pizzadej uden hævning

Opskriften her er på en lækker pizzadej der slet ikke skal hæve. Dejen er til to små eller en stor pizza. Pizzaen er lige så lækker dagen efter opvarmet! Jeg bager gerne min pizza i en hullet pizzaform som gør at pizzaen bliver endnu sprødere. Hvis man ønsker at lave pizzaen vegansk har Planterpusherne en rigtig lækker opskrift på “Åhst” her.

P1060830

6.5 dl mel (2 3/4 cup)
2 spsk. tørgær
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 spsk. olie
2.5 dl lunkent vand (1 cup)

Tørgæren røres sammen med melet. Derefter tilsættes resten ingredienserne. Hold lidt af melet tilbage og se om hele mængden skal bruges og om der evt. skal tilsættes mere. Dejen æltes godt sammen og rulles ud med det samme. Pizzasauce smøres på bunden og ønsket fyld kommes ovenpå. Bager ved 225 grader i ca. 20 minutter.

2. jul. 2015

One pot pasta

Mange måneder siden sidste indlæg men jeg er her skam stadig. Mine forældre været på besøg og lige derefter flyttede ældste til Berlin. Nu er sommeren over os. Ingen ferie endnu men det er ok sommeren er jo laaaaaang hernede. Inden ældste tog afsted var vi afsted på flere ture da det altid er det vi har elsket at lave sammen som familie og fordi det var en dejlig måde at være sammen på inden han drog afsted. Med fester, pakning, arbejde var det ellers svært at finde tid sammen til kun os 4. Han har nu boet der en lille måned og har fundet en dejlig lejlighed. Han er flyttet der til med hans band. De er nogenlunde kommet igennem det tyske bureaukrati og har allerede deres første koncert booket. En fantastisk by siger han og vi glæder os til at besøge ham. Vi savner ham selvfølgelig men er glade på hans og bandets vegne! Og det positive er at han ikke er længere end en bustur væk fra min danske familie!
Har længe villet dele denne geniale opskrift på en hurtig pastaret! Alt tilberedes i samme gryde og retten er på bordet i løbet af 20 minutter!

P1060613

P1060650

340 g pasta
340 g tomater (enten almindelige tomater skåret i store terninger eller cherry tomater skåret i halve)
2 spsk. olivenolie
3 fed knuste hvidløg
Frisk basilikum
1/2 tsk. chili
1 stort hakket løg
Peber
1 tsk. salt
Alle ingredienserne  kommes i en gryde. Helst en bred gryde hvis man ikke har sådan en så bræk pastaen over i 2. Lidt over 1 liter (11dl helt præcist) vand hældes over og det hele bringes i kog. Koger i ca. 15 min.

Og nyd den danske sommer. Hvor skønt det gode vejr endelig har ramt Danmark!

19. feb. 2015

Linse salat

Vi køber ofte en lækker linse salat i supermarkedet. Den er ikke helt billig men smager fantastisk – sorte bønner, gulerod, løg og lære krydderier. Enkelt og dejligt pålæg. Den anden dag bestemte jeg mig for selv at lave en lignende salat og hvor blev den god. Den tager ikke lang tid at lave og til få penge får man en stor portion. Brug den både som pålæg og som tilbehør.


Linse 1

1 cup (2.5 dl) sorte linser
3 cup vand (7.5 dl) vand
1 laurbærblad
2 løg
3 fed hvidløg
2 gulerødder skåret i meget små terninger
5 spsk. citronsaft
3 spsk. olivenolie
1.5 tsk. spidskommen
1/4 tsk. allspice/allehånde
Salt og peber
Frisk timian
Linserne skylles i en si. Laubærbladet tilsættes vandet og linserne koger deri ca. 25 minutter. Vandet tages fra. Linserne skal være bløde men stadig holde deres form.
De fintskårne løg og gulerødder steges med de pressede hvidløg i olie ca. 10 min. Under stegningen tilsættes spidskommen, salt, peber, frisk timian og allehånde.
I en skål blandes løgblandingen med linserne og olie/citronsaft. Smag evt. til med ekstra krydderier. Opbevares på køl i 3-4 dage. Kan serveres både varm eller kold.

20. jan. 2015

Israelsk tærte

Denne tærte er helt uden mælkeprodukter. Den kan serveres alene eller evt. som tilbehør. Jeg serverer den gerne med en salat tilsat kikærter fra dåse jeg har stegt med lidt salt, spidskommen og koriander. Så er der lidt ekstra protein.


Israelsk Tærte
3 store søde kartofler skæres i terninger og koges i ca. 15 min til de er bløde. Sættes tilside og køler af.1 bakke champignon eller 1 dåse/glas skæres i skiver og steges i lidt olie sammen med 3 hakkede løg, salt, peber og lidt spidskommen. Sættes også tilside og køler af. 120 ml/1.25 dl/1 cup olie (evt. lidt mindre) røres sammen med samme mængde vand og 4 æg. 3.75 dl/1.5 cup mel tilsættes. Her bruger jeg mel hvor der allerede er blandet bagepulver i men ellers tilsættes 1.5 tsk. bagepulver.  Blandes grundigt. De søde kartofler og løg/champignon blandingen røres forsigtigt i. Blandingen hældes i en smurt tærteform og drysses med sesam og evt. nigella frø. Bages ved 180 grader i ca. 35 min. Man kan selvfølgelig tilsætte eller bytte ud med andre grøntsager alt efter smag og behag ;-)

post signature
6. sep. 2014

Hurtig hummus

Lørdagen skal bruges til at male et par værelser. Air conditionen er tændt og malertapen sat op men først er der morgenmad hos svigermor! Har forresten lavet abonnement på TV2 Play så jeg kan se dansk tv hernede. Det kniber lidt med tiden men har da set Toppen af poppen og Stjerner på slottet! Rigtig gode og sjove programmer. Alt den gode musik og dejligt at høre kendte fortælle om dem selv. Hvis I har nogen tip til gode programmer der bare må ses må I meget gerne dele. Både fra TV2 og DR. Tit er det svært at vide hvad der er godt når man ikke helt følger med!
Lavede en gang hurtig humus den anden dag - den er færdig på under 20 min.  Den smager dejligt og ekstra lækkert at der er røde linser i synes jeg. Også lækker i madpakken både til voksne og børn. Billede fra mobilen så det er ikke helt godt.
20140818_144636

Hurtig humus
  • 2.5 dl røde linser
  • Ca. 1.5 L vand
  • 1 dåse kikærter drænet for væde
  • 4 spsk. olivenolie
  • 4 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 2 spsk. tehina
  • Evt. 3 fed hvidløg

Skyl linserne og kog dem i vandet i ca. 4 minutter. Lad dem stå i 15 min. og hæld vandet fra. Linserne blendes derefter med alle de resterende ingredienser. Prøv jer lidt frem med mængden af tehina, citronsaft og krydderier. Kan holde sig ca. 3 dage på køl.
Kan evt. laves uden linser. Så skal de andre ingredienser bare tilpasses lidt.

God weekend
6. jun. 2014

Curry med søde kartofler og kikærter

Her kommer endnu en opskrift der kan serveres som hovedret eller som tilbehør. De søde kartofler og kikærter passer perfekt til den dejlige karry/kokos smag. Kan serveres med lidt græsk youghurt ovenpå hvis man ikke er veganer og et stykke godt brød.
Er næsten færdig med maden til iaften der mangler kun en kage til gæsterne der kommer senere. Skal også nå min daglige sport. Løbeturen selvfølgelig men også en omgang HIIT træning (High Intensity Interval Training). Ved den slags træning forbrænder man kalorier på den halve tid men der skal gives gas ;-) Jeg laver gerne omkring 35-45 minutter men her og her er der en smagsprøve der varer 10 minutter.

P1040173-2
Curry med søde kartofler og kikærter
1 dåse kokosmælk
3 spsk (1/4 cup) tomat koncentrat
1 spsk. reven ingefær eller evt. tørret efter smag
2 tsk hakket hvidløg
1 spsk. karry
2 tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
1/4 tsk peber
1/4 tsk salt
Lidt cayenne peber/chili
3 mellemstore søde kartofler (ca. 1 kg) skåret i store terninger
1 dåse kikærter
1 finthakket løg
3 spsk. frisk koriander
Evt. ærter
Græsk youghurt
Kokos mælk, tomat koncentrat, ingefær, hvidløg, karry, gurkemeje, chili, salt og peber røres sammen i en skål.
Tilsæt de søde kartofler, kikærter og løg.
Kog for svag varme i ca. 1 time. Tilsæt tilsidst den friske koriander.
Kom evt. lidt youghurt ovenpå lige inden servering.

30. maj 2014

Pilaf Bakli

Ugerne flyver afsted for tiden. Yngste fyldte 19 år forleden. Han holdt fest i haven for en masse venner. Jeg havde bla. lavet en vodka-citron-mynte punch til dem. Den nød gemalen og jeg også godt af imens festen stod på. Lækker…… Er der flere forskellige slags mynte i Danmark? Min mor siger at hun ikke kan få den vi kalder for Nana hernede og som er meget aromatisk. Dagene bliver også brugt til at finde galla og afslutningsfest tøj til yngste. Han ved præcist hvad han vil have så det er blevet til mange shoppingture. 3 eksamener mere og han er student. Den anden dag fik han sit årsbevis (det får man seperat fra sit studenterbevis). Han fik et specielt bevis da hans gennemsnit er på over 95 (ud af 100)! Ældste er færdig med hæren om ganske kort tid og han glæder sig til at komme igang efter 3 år i hæren. Sommeren har ramt Israel men vi har været forskånet for de helt ekstreme temperaturer. 3 uger endnu og der er sommerferie!

Og her kommer opskriften på Pilaf Bakli som er ris med grønne hestebønner og skønne krydderier. En ret der er god som tilbehør men også som en selvstændig ret da der både er bønner og ris. En perfekt ret til vegetarer og veganere da denne kombination giver komplet protein. Baharat krydderiet har jeg før givet opskriften på men ellers kan godt med tørret koriander og spidskommen også give en god smag. Via bloggens Facebook side har læseren Nønne delt denne opskrift i en spisegruppe hun er med i og er kommet med flere gode ideer til denne ret. Spisegruppen er Grønt på Gaflen i Esbjerg/Ribe/Fanø området. På gruppens Facebook side kommer Nønne med mange gode ideer og links til dejlig og sund mad. Gruppen henvender sig til mennesker med lyst til ny inspiration og ikke mindst lyst til grønne glæder.
Her er Nønne’s gode ideer til retten og pilaf i det hele taget:
Hvis du ikke har hestebønner på frost vil jeg foreslå at du bruger frosne sojabønner (Edamame). Alternativt kan grønne bønner der er skåret i mindre stykker også fint bruges. Pilaffen kan med fordel tilsættes lidt rød peberfrugt for farvens skyld. Rød chili gør også godt - både smagsmæssigt og dekorativt. En anden mulighed er at vende friske halve cherrytomater i til slut.
Man kan også bruge krydderierne  Ras el Rhanut eller Garam masala der begge er rige på varme krydderier i deres blandinger. Ellers kan du sagtens selv lave en krydret blanding fx af karry, ingefær, chili/cayenne, kanel, spidskommen, koriander osv.
Din pilaf kan både laves med alm. ris eller bulgur (i dag finder du også fuldkornsbulgur på hylderne i butikkerne) eller du kan bruge perlebyg, perlespelt osv.
Pilaf spises meget i Mellemøsten og Middelhavslandene. Server fx med friske både af lime eller citron, brød og en dip - det kan være alt fra hummus til en græsk tzatziki.
Hvis du får en rest af pilaf i overskud kan du bruge det til at farsere (fylde) en udhulet grøntsag med. Du halverer en peberfrugt, squash eller aubergine og udhuler denne. Derpå fyldes den med fars af pilaf - den kan røres lidt mere sammenhængende med et enkelt æg eller et lidt loppefrøskaller udrørt med vand el. mælk. Alternativt kan revet ost plus lidt friske brødkrummer hjælpe til at "samle" pilaffen.
Sæt de udhulede grøntsager i et ildfast fad og bag dem. Evt. kan de sættes på en bund af løg, rødløg og andre grøntsager eller hakkede tomater. Hvis du ønsker saft/væde (a la sauce) skal du tilsætte bouillon i bunden af fadet - evt. lidt hvidvin. På toppen af hver udhulede grøntsag kan der til sidst drysses med parmesan, revet ost eller lidt smuldret feta hvis man er til det. Veganere kan drysse med sesam Sådan et fad kan serveres med bouillonkartofler m. citron + hvidvin a la Grækenland.
Pilaf er kort sagt lig med mange muligheder!
Tak til Nønne!

HSVS

Pilaf  Bakli
500 g frosne grønne hestebønner (hvis man ikke kan få dem i et almindeligt supermarked har jeg hørt at de i Danmark kan købes ved etniske købmænd)
Saften fra 1/2 citron (kan udelades)
1 finthakket løg
2 spsk. tomatkoncentrat
7.5 dl grøntsagsbouillon eller vand (2 cup)
Salt efter smag
1 tsk. peber
1/4 tsk. gurkemeje
1 tsk. baharat krydderi
4 dl ris (1.5 cup)
Olie
Løget steges gyldent i olie og derefter tilsættes bønnerne. De steges i ca. 12 - 15 min. Tomatkoncentrat, vand/bouillon og krydderier tilsættes. Bringes i kog. Koger ved lav varme i 20 min. Pres citronsaften over retten.



4. dec. 2013

Opskrift – Tofu schnitzel

Mange er lidt “bange” for at prøve tofu, men denne opskrift er måske en god start. Schnitzlerne smager ganske fantastisk. Dette er den veganske udgave og derfor bruger jeg chili sauce istedet for æg. Chili saucen er nu god til alle slags schnitzler da den giver en dejlig smag. Hvis I vil vide mere om tofu har jeg skrevet dette indlæg.
Tofu
Tofu schnitzler
  • 1 blok tofu
  • Sød chili sauce
  • Panko rasp
  • Mel
Tofuen lægges i pres mellem to viskestykker med noget tungt over i ca. 20 min. Hvis man ikke har tid er det ikke nødvendigt men det gør tofuen mere fast hvis man gør det. Tofuen skæres ud i aflange stykker lidt ligesom fiskefingre men ikke så tykke. Stykkerne vendes i mel, chili sauce og panko rasp. De steges på panden til de er gyldne. Kan serveres med kartofler, ris osv.

Knus
26. okt. 2012

Vild med Vegetar helt gratis

Det blev ikke til ridder festival igår men derimod surprise fødselsdagsfest for svoger. Vi grillede udenfor - steaks, lammespareribs, kylling, pølser, humus og alskens salater og drikkelse. Sikke en aften. Det var lunt med himmelen oplyst af utallige lyn. Regnen kom først kl. 6 imorges i form af en kæmpe byge. Var vågen et kort stykke tid bare for at nyde lyden af regnen. Ældste fortalte at han havde vækket sin kæreste og de havde åbnet vinduet for at nyde synet og duften. Jo regn er et hit ;-)

Skal et smut til Tel Aviv om lidt og ellers er der den sædsvanlige fredag/shabbat middag hos svigermor iaften. Der til skal jeg lige ha lavet en vegetarret til ældste som er hjemme. Hvis I har en rigtig god vegetarret må I rigtig gerne give mig opskriften. Jeg udvider hele tiden opskrifts samlingen. Ældste er jo rimelig nybagt vegetar ogn år han er hjemme er det ikke det store problem men er ikke sikker på at han får alle de nødvendige vitaminer, mineraler og proteiner når han er i hæren til hverdag. Tror han skal ha taget en blodprøve. På iTunes kan Vild med Vegetar af Louisa Lorang downloades helt gratis. Moderne vegetar mad delt op efter årstiderne!





Knus