SOCIAL MEDIA

26. okt. 2012

Vild med Vegetar helt gratis

Det blev ikke til ridder festival igår men derimod surprise fødselsdagsfest for svoger. Vi grillede udenfor - steaks, lammespareribs, kylling, pølser, humus og alskens salater og drikkelse. Sikke en aften. Det var lunt med himmelen oplyst af utallige lyn. Regnen kom først kl. 6 imorges i form af en kæmpe byge. Var vågen et kort stykke tid bare for at nyde lyden af regnen. Ældste fortalte at han havde vækket sin kæreste og de havde åbnet vinduet for at nyde synet og duften. Jo regn er et hit ;-)

Skal et smut til Tel Aviv om lidt og ellers er der den sædsvanlige fredag/shabbat middag hos svigermor iaften. Der til skal jeg lige ha lavet en vegetarret til ældste som er hjemme. Hvis I har en rigtig god vegetarret må I rigtig gerne give mig opskriften. Jeg udvider hele tiden opskrifts samlingen. Ældste er jo rimelig nybagt vegetar ogn år han er hjemme er det ikke det store problem men er ikke sikker på at han får alle de nødvendige vitaminer, mineraler og proteiner når han er i hæren til hverdag. Tror han skal ha taget en blodprøve. På iTunes kan Vild med Vegetar af Louisa Lorang downloades helt gratis. Moderne vegetar mad delt op efter årstiderne!





Knus