SOCIAL MEDIA

19. feb. 2015

Linse salat

Vi køber ofte en lækker linse salat i supermarkedet. Den er ikke helt billig men smager fantastisk – sorte bønner, gulerod, løg og lære krydderier. Enkelt og dejligt pålæg. Den anden dag bestemte jeg mig for selv at lave en lignende salat og hvor blev den god. Den tager ikke lang tid at lave og til få penge får man en stor portion. Brug den både som pålæg og som tilbehør.


Linse 1

1 cup (2.5 dl) sorte linser
3 cup vand (7.5 dl) vand
1 laurbærblad
2 løg
3 fed hvidløg
2 gulerødder skåret i meget små terninger
5 spsk. citronsaft
3 spsk. olivenolie
1.5 tsk. spidskommen
1/4 tsk. allspice/allehånde
Salt og peber
Frisk timian
Linserne skylles i en si. Laubærbladet tilsættes vandet og linserne koger deri ca. 25 minutter. Vandet tages fra. Linserne skal være bløde men stadig holde deres form.
De fintskårne løg og gulerødder steges med de pressede hvidløg i olie ca. 10 min. Under stegningen tilsættes spidskommen, salt, peber, frisk timian og allehånde.
I en skål blandes løgblandingen med linserne og olie/citronsaft. Smag evt. til med ekstra krydderier. Opbevares på køl i 3-4 dage. Kan serveres både varm eller kold.

28. jan. 2015

Courgette pålæg

Lækkert pålæg med få ingredienser og masser af smag. Når man kommer igang finder man ud af hvor let det er at lave lækkert og sundt pålæg!

Courgette

1.25 dl cashew nødder
5 courgetter (squash)
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
Cashew nødderne sættes i blød i kogende vand i 30 min. eller natten over i koldt vand. Courgetterne skæres i 4-6 både og lægges i et fad beklædt med bagepapir. Olien og de pressede hvidløg fordeles over courgetterne. Bages ved 180 grader i ca. 30 min. indtil de er let gyldne og bløde.  Nødderne og courgetterne blendes derefter sammen og salt/peber tilsættes efter smag.
5. nov. 2014

Bønnepostej af sortøjede bønner

Endnu en opskrift på lækkert og sundt pålæg! Opskriften er fra Mia Sommer’s dejlige blog og hun har givet mig lov til at dele den her så I også kan få glæde af den. Tomaterne giver pålægget en dejlig smag!

P1050395
Ca. 300 g postej
  • 100 g tørrede sortøjede bønner (200 g kogte)
  • 50 g soltørrede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. citronsaft
  • ½ dl vand
  • 1/4 tsk. salt
  • 1/4 tsk. chilipulver

Læg de tørrede bønner i blød i vand 8-12 timer. Kog dem i nyt vand i cirka 40 minutter (eller til de er bløde). Lad dem køle af.
Blend alle ingredienserne til en cremet masse. Tilsæt evt. mere eller mindre vand. Smag til med salt og chili.
Man kan også  tilsætte friske eller tørrede krydderurter, nødder, karry, paprika, mere chili eller hvad man nu kan lide.  



10. sep. 2014

Gulerod/cashew pålæg

Først må jeg lige anbefale The Hundred Foot Journey eller som den hedder på dansk Hundredefods rejsen, som jeg så den anden dag. Tror at den kommer i de danske biografer idag. Smuk og sanselig film med et dejligt budskab. Sådan en rigtig feel good film. Skønne skuespillere (bla. Helen Mirren) og smukke landskaber og god mad – kan man ønske sig mere?! Tænkte på at lægge en trailer ind men synes det vil ødelægge oplevelsen lidt.

Ville ellers havde delt opskriften på nogle dejlige majs og kikærte frikadeller men kommer lige først med opskriften på det mest fantastiske gulrods og cashew pålæg. Tænker mange mangler lidt nye ideer til pålæg. Det smager simpelthen så skønt og friskt og er helt uden fedtstoffer! Har lagt mærke til at frisk koriander kan være lidt svært at finde i Danmark så brug evt. bredbladet persille istedet. Og så er den vegansk ;-)

P1050173

Gulerod/Cashew pålæg
  • 4 gulerødder
  • 1.5 dl (ca. 1/2 kop) usaltede cashewnødder
  • 2 spsk. tehina
  • 1 bundt frisk koriander (alt efter smag)
  • Saften fra 1 citron
  • 1/2 tsk. salt

Cashewnødderne lægges i blød i mindst 1 time. Vandet hældes derefter fra. Først blendes gulerødderne og derefter tilsættes resten af ingredienserne. Blendes til massen er en ensartet masse. Og voila mere er der ikke i det. Opbevares i køleskabet i 3-4 dage!