Vi har haft en skøn fredag i Jerusalem. Vi nåede både til Mehane Yehuda markedet og til den gamle del af Jerusalem.
Efter at have besøgt Mehane Yehuda tog vi til The Old City i byen. Der gik vi lidt rundt i alle de små stræder hvor der er masser af små boder og en skøn stemning. Man ser mange grupper af turister derinde der følger Via Dolorosa (Smertens Vej, også kaldet Korsets Vej). Det anses som den rute, Jesus gik på vejen til sin korsfæstelse, som det fortælles om i Biblen. Via Dolorosa er afmærket med 9 af de 14 "korsvejsstationer" (de resterende fem er inde i Gravkirken). Vi var også inde i Gravkirken som er opført på Golgata hvor Jesus blev korsfæstet og begravet. Kirken indeholder den grav, hvori Jesus ifølge legenden blev lagt efter sin død, og den har været et vigtigt pilgrimsmål for kristne siden 4. årh. Kirken er i dag fælles for en lang række forskellige kristne grupperinger, som hver råder over egne kapeller, og den er i dag sæde for den ortodokse patriark af Jerusalem og en katolsk ærkediakon og regnes for den mest hellige kirke indenfor kristendommen. Det er altid en oplevelse at være derinde og opleve mangfoldigheden.
Vejret var også perfekt. Det er noget køligere i Jerusalem og vi fik endda et par minutters regn. Vi spiste på den berømte lille restaurant Azura på Mehane Yehuda som I måske har set i programmet Jerusalem på et fad (vist på DR1). Det var rigtig lækkert og vi nåede forbi inden restauranten blev overfyldt. Vi fik bla. Sufrito som smagte lige så godt som min hjemmelavede ;-) Den tog sig hellere ikke pænere ud på billede end min ;-)
Her er første del af billeder fra idag. Billederne fra den gamle bydel viser jeg imorgen.
Det første billede er fra en bod med ca. 90 slags halva! Og se alle de sjove slags kippaer – alt fra Pringles til Svampebob. Kippa er en lille kalot der bæres af troende jødiske mænd. Fyren med maskinpistol er en soldat på vej hjem på orlov.
KNUS
Your wonderful pictures make me homesick for Jerusalem.
SvarSletI was thinking of you while there♥ I am sure that you must be a bit homesick Dina!!! Hugs!
SletMan bliver jo helt sulten f alle de billeder. Hvor ser maden bare indbydende ud
SvarSletDer er virkelig den skønneste mad på markederne hernede. Gourmetrestauranter og gadekøkken i alle afskygninger! Ha en dejlig dag♥
SletHvor ser det bare lækkert ud. skønne billeder. ;-D Knus og god weekend
SvarSletTusinde tak! Ha en dejlig dag Annemarie♥
SletTak for at dele disse fantastiske stemningsfyldte billeder :)
SvarSletJerusalem er en skøn by hvor der altid er masser at fotografere. Ha en dejlig dag Miri♥
SletDet er som at være med dig på marked og rundt i Jerusalem. Skønne billeder! Klem ♥
SvarSletJa tænk hvis du virkelig var her.... Har nok bombaderet jer så meget med billeder at I kendfer det meste ;-) Knus♥
SletSkønne billede som altid, min mund løber i vand af alt den lækre mad! Håber I havde en dejlig tur.
SvarSlet- Anne
Bare jeg kunne sende lidt smagsprøver ;-) Vi havde en skøn, skøn tur. Knus♥
SletHej Tina.
SvarSletTak for dejlige billeder. Jeg savner Jerusalem endnu mere, når jeg ser dine skønne billeder. Et besøg på Mehane Yehuda er et must når vi er i Jerusalem.
Glæder mig til at se de næste billeder.
Knus Pia
Hejsa Pia♥ Det er nemlig et must. Der er på en eller anden måde heller ikke så overfyldt som på Shuk HaCarmel! Vi har også altid de faste steder når vi er i byen. Knus♥
SletFlotte billeder du viser fra Jerusalem. Tak for at du delte disse smukke billeder med os. Ønsker dig en god søndag:) Knus Hanne Bente ♥
SvarSletEn fantastisk by at fotografere..... Der mangler heller ikke interessante typer som motiver! ha en dejlig dag♥
SletUha, det ser både smukt og lækkert og eksotisk og meget syndigt ud hvad kalorier angår. Mit mundvand løber--- sikke råvarer og skønne kager og færdige ting I kan spendere jeres løn på. Det må være spændende at se Jerusalem. Det må være et sted, hvor man virkelig kan mærke historiens vingesus. Tak for skønne fotos.
SvarSletHelt sikkert et sted hvor man kan mærke historiens vingesus. Tænker altid på hvem der har gået der når vi vandrer rundt i den gamle bydels smalle stræder. Og halva er rigtig nok en ren kaloriebombe ;-) Knus♥
SletJeg er altså vild med dine markedsbilleder, kan jo næsten dufte hvad der sker :-)
SvarSletDer er nogen skønne amrkeder hernede. Foretrækker stadig de mere autentiske som her og ikke de nye mere "strømlinede". Knus♥
SletDet er altid meget spændende når du fortæller, især om Jerusalem det var jo det vi lærte om i skolen, jeg synes det er helt hvilt hvad i kan købe på jeres market ,det kunne jeg god tænke mig at opleve .
SvarSletKan du have en god mandag
Hvor har du ret Conny! Har også fundet en mappe hvor jeg har skrevet og tegnet om Jerusalem fra folkeskolen. Håber du engang kommer til at opleve den skønne by♥ Hav en dejlig dag!
SletAltså Tina - nu siddder ejg og bliver helt sulten af alle de lækre billeder du viser. :-)
SvarSletRigtig god sødndag. Knus