Som I nok alle har hørt er der langt fra roligt her i Israel disse dage. Vi prøver at forblive rolige og håber det bedste. Men det gør det selvfølgelig ikke lettere at ældste er i hæren.
Noget mere "positivt" er at jeg har lavet den lækreste marmelade idag. En banan marmelade som smager fantastisk og som er perfekt når man skal bruge nogen af de overmodne bananer i køkkenet. Den er også god på vafler og pandekager. Kunne også forestille mig at den var god i en lagkage eller blandet op med flødeskum. Og lidt rom og valnødder kan tilsættes hvis man ønsker det. Husk at sterilisere jeres glas med kogende vand inden brug!
Banan Marmelade (1 mellemstort glas)
4-5 bananer
Saften fra en citron eller lime
250 g sukker
2.5 dl vand
1 tsk. kanel
Kornene fra en halv vanillestang
Bananerne skæres ud i små terninger og blandes med citronsaften. Vand og sukker bringes i kog i en lille gryde. Kanel og vanille tilsættes og derefter banan blandingen. Det hele koges ved svag varme i omkring 40 minutter. Husk at røre rundt. Når marmeladen hænger ved bagsiden af en ske er den færdig. Hældes på glas.
God weekend♥
