I ugen der er gået har vi haft både Soldaterne’s og terror ofrens mindedag samt Uafhængighedsdag. Sidstnævnte blev først fejret med koncert og fyrværkerii her i byen. Senere kom gode venner på besøg. Vi hyggede os ude i haven med lidt godt at drikke og spise. Dagen efter blev der traditionen tro grillet! Tror hele Israel er indhyllet i en røgsky den dag. Videoen herunder er fra Mindedagen/Yom Ha Zikaron.
Igår var vi på et marked i stil med dem vi tit er på. Masser af lækre sager lavet af kreative folk. Det blev denne gang holdt nær Hadera floden, et rigtigt smukt sted. Viser lidt billeder derfra imorgen.
Ældste kom hjem fra Tel Aviv imorges – han og vennerne havde været i byen. Han havde fundet en pung med kreditkort, id bevis osv. samt 1500 kr i kontanter. Vi har haft besvær med at finde ejermanden da der ingen adresse var at finde i pungen men fandt frem til hans onkel. Denne gav os så hans fars telefonnummer. Faren holder shabbat så han svarer ikke telefonen før iaften når denne er ovre. Mon ikke det er en glad fyr vi får i telefonen når vi engang når så langt senere i aften?!
I torsdags havde vi regnvejr!!! Det var underligt men helt fantastisk. Israel har ikke haft sådan et regnvejr i maj måned de sidste 100 år. Vi fik 32 mm her i Netanya. Vi har virkelig ikke haft megen regn iår. Der var det uvejr/snevejr i december måned jeg bloggede om, et par spredte byer og så skyllen i torsdags. Sydpå ved Det Døde Hav var der store oversvømmelser og flere flokke turister og skoleelever måtte reddes ud af området af hæren. I kan læse mere om det her.
Billeder ovenover er lånt her.
Sidste weekend var vi på tur til Dommeren’s flod oppe nordpå nærmere betegnet Menashe højderne. Et smukt sted med nogle dejlige vandreruter. Har jeg fortalt jer at gemalen også har revet den anden meniskus over og skal opereres igen! Møgærgeligt! Han træner som han har fået besked på men der er ikke meget at gøre. Han må stadig gerne tage på vandreture bare det ikke gør for ondt og det gør vi så. Slemt nok at han ikke kan komme ud at løbe. Billeder fra den skønne tur herunder. Frugtræet er et sheshek træ og de sidste billeder viser blomster fra granatæbletræer.
God weekend