Har idag haft tid til endelig at ordne huset godt og grundigt efter weekendens festligheder. Nu er ældste tilbage i hæren. Nede i ørkenen hvor det er meget varmere end vores 28 grader her. Yngste går i skole men læser også til de studentereksamener der allerede er begyndt. Imorgen er der heldigvis en pause - der er det vores Skt. Hans (Lag BaOmer).
Da jeg ordnede huset idag irriterede alle mine plasticposer mig. Et stort rod. Fandt så via Google en fin løsning og nu er alle mine poser foldet fint sammen♥ Ved ikke om I kender metoden men ellers kan I se her eller lære den via videoen herunder. Billedet er lånt her.
Ha en dejlig dag♥
