SOCIAL MEDIA

19. dec. 2012

Tofunaise og Seitan - Et nyt eventyr


Her har ældste været vegetar et stykke tid og nu er han blevet veganer. Det betyder ingen brug af animalske produkter og er noget af en udfording i madlavningen. Når man ser efter bruges der æg og mælk i næsten alt. Lige pludselig virker vegetar madlavning enormt let i forhold til vegansk madlavning. Men har besluttet mig at se det som et nyt eventyr og en god udfordring for hele familien. Vi andre i familien er hverken vegetarere eller veganere men ældstes beslutning gør at vi andre også lever mere sundt. Jeg kokkerer nu både med seitan(hvede protein), tofu og produkter som alskens linser og bønner, gærflager(for at give ostesmag), mayonaise lavet med tofu, ost lavet af tofu osv. Prøver på ikke at finde så mange erstatningsprodukter men hellere lære at lave alt fra bunden af. Et dansk website der har hjulpet mig rigtigt meget er Luna's blog Månebarnet hvor hun deler de mest fantastiske veganer opskrifter og ideer. Hun er den der har givet og giver mig opmuntring til at det slet ikke er så svært. Ældste er jo i hæren og der er det selvfølgelig et problem mht. maden. Han vil dog få en pæn sum penge oveni hans soldaterløn til kost så det er fint nok. Vi laver mad sammen når han er hjemme som han så tager med tilbage.

Herunder er et billede af en lille indkøbskurv fra naturbutikken.




KNUS

post signature