Sidder her og nyder regnen. Det har regnet siden igår aftes og sikke en følelse. Luften er frisk og ren!!!! Problemet er bare at jeg næsten ikke kan komme ud fra huset - ihvertfald ikke til fods. Som jeg før har skrevet forvandler Israel til Bangladesh når det regner ;-) Den yngste har fået lov til at få en pjækkedag selvom vores "Jul" - Hanukka starter lørdag og ligeså deres ferie. Men men jeg skal skam også holde jul. Ikke præcis d. 24 december men derimod d. 23 december. Os danske piger har besluttet os at give det et helhjertet forsøg i år. Der er selvfølgelig visse "problemer" f.eks. grødris?, man spiser ikke gris i Israel = ingen flæskesteg, hvor kan vi finde en and? osv. Det skal nok blive sjovt. Plusserne er at vi allerede har Odense marcipan takket være min mor OG at man kan få rødkål i Ikea og ej at forglemme et fanatastisk selskab! Jeg tror vi vil lave den her pakkeleg som jeg altid hører om fra Danmark. Hvordan er reglerne? Sidst jeg holdt jul var i 2006 hvilket også var den eneste gang de sidste 13 år!
Sidste uge har været lidt stresset og jeg har haft brug for et par dage til lige at fundere lidt over livet! Mine søde danske veninder var her midt i ugen og vi havde det hyggeligt. Fik dem til at se "Tak for iaften" som jeg har fået af min bror men det var ikke lige et hit he he. Tror vi skal ha opfrisket deres danske humor. Jeg kan se den igen og igen og det samme gælder for Klovn.
Jeg vil igang med dagen. Håber I får en dejlig uge.
Dagens link er til Giveaway of the Day hvor man hver dag kan finde et nyt program som man kvit og frit kan downloade.
Læg mærke til musikken på siden - Ipoden midt på siden. Det er en ny (måske er jeg bagud og det istedet er en nyere) sang fra Moonjam. Yellow Moon - er den ikke skøn?!
Pakkeleg hos os er således at slår man en sekser må man tage en pakke. Slår man en etter skal man aflevere en pakke til en man synes bør have en. Vi bruger altid at have mere end en pakke pr. person, for så er det mere sikkert at man får en pakke til sidst.
SvarSletI mit juleunivers står den på farseret kalkun juleaften - måske er det nemmere at skaffe hos dig.
God jul
Hej Tine, vor pakkeleg er næsten som Signe beskriver, kun med den forskel at man bliver ved med at slå 6´ere og når der ikke er flere pakker i bunken, må man tage fra hinanden. Inden start er minuturet sat til og spillet er færdigt når det ringer.
SvarSletSjovt nok, jeg har samme madproblemer som dig, grødris henter jeg i Tyskland og flæskesteg, jeg føler det er en menneskealder siden jeg sidst har fået det, da man her skærer sværen væk. Vi har af og til importeret fra DK. Held og lykke med din jagt.
Jeg ved ikke om du kan finde den slags - men i Belgien har vi heller ikke grødris. Jeg bruger italienske Arborio-ris - de samme man bruger til risotto! Det fungerer mindst lige så godt som danske grødris, da det også er sådan nogle små buttede nogle. Måske det er nemmere at finde?
SvarSletUnder alle omstændigheder behøves det jo ikke at være 100% identisk - det er bare hyggeligt at fastholde lidt af sine traditioner.. og så smager det jo altid lidt af fugl ;-)
Signe - Selvfølgelig! Farseret kalkun. Rigtig god ide. Kalkuner er der ihvertfald nok af hernede. Jeg tror jeg kan udgive en hel kalkun/kylling kogebog. Også tak for tippet mth. pakkeleg!
SvarSletAnnette - ja det er tit de samme problemer der dukker op for os udenlandsdanskere. UHM en rigtig flæskesteg.....
Nille - der ramte du plet. Det smager jo altid lidt af fugl............ Tippet med risotto ris er perfekt!
Det må være noget af en udfordring at holde jul kan jeg godt høre:)
SvarSletJeg ved, at dessertkokken Morten Heiberg har lavet en opskrift på en slags vanilje-risotto, det må kunne gå ud for en risalamande?
Sushiris koger i øvrigt ud på samme måde som grødris - og ellers vil jeg gerne sende dig en pakke grødris, så send bare din adresse på min mail (signe@walmar.dk)
SvarSletMiss Muffin - vil lede efter opskriften. Hurra for nettet!
SvarSletSigne - hvor er du SØD sådan at ville sende mig en pakke. Må hellere præve at lave med sushi eller risotto ris men hvor det varmer at der en en blog sæster der er parat til at hjælpe!!!!!
Det lyder som om du har fået gode tips til både kalkun og ris, så jeg vil sige, det er et par skønne drenge, der står der ved juletræet
SvarSletDet var sødt sagt Betty! De er vokset meget siden!
SvarSletDet er spændende at læse om, hvordan julen er for dig i Israel, Tina :-) Er det dine smukke drenge, der er på billedet?
SvarSletJa det er mine to skønne drenge!
SvarSlet