SOCIAL MEDIA

6. nov. 2012

Den Skaldede Frisør

Igår var jeg i biografen og se Den Skaldede Frisør med mine danske veninder. Sikke da en fantastisk film. Trine Dyrholm var skøn og Pierce Brosnan passede perfekt til hans rolle. Og jeg elsker altså Paprika Steen. Sådan en rigtig feel good film♥ Åh så fantastisk at sidde her i Israel og se en dansk film i biografen! Bagefter var vi ude for at fejre vores fødsesldage som alle har været inden for den sidste måned. Vi var på pub og fik den skønneste pizza. Og med hjem i tasken havde jeg en stak danske ugeblade. Ikke dårligt ;-)



KNUS


23. apr. 2012

Morgenmad med veninderne

Et par billeder fra morgenmaden idag med mine veninder. Den blev indtaget på en cafe med skøn udsigt over stranden og havet! Og læg mærke til den smarte automat hvor man kan trække sig en flaske solcreme - 15 kr!









KNUS
post signature
19. maj 2011

Israelsk Chokolade Kage og Skolekridt

På dagens shopping tur fandt jeg minsandten skolekridt!!!!!!!!!!!! Personalet kunne vist ikke helt forstå min totalt overgearede reaktion!! Det er et hollandsk mærke men smager præcist som dem kan kan købe i Danmark! Min søde veninde hernede fra er I Danmark for tiden så jeg har bestilt remoulade, ristede løg og Fransk hotdog dressing med. Det er ikke for sarte sjæle når man ikke spiser det så tit - kvalme!!! Men det smager nu fantastisk alligevel!



Hernede er chokolade kage en helt national spise. Faktisk er der mange der lige snupper et stykke til morgenmad sammen med kaffen. Det var lige en overraskelse første gang man oplevede det. Heldigvis er det mest voksne - børnene får almindelig morgenmad ;-)
Herunder kommer oprskirften på chokoladekagen over alle chokoladekager!  Jeg har bagt den i mange år og den er altid et hit. Den tager få minutter at røre den sammen og glasuren er også let. Ingredienserne har man næsten altid i huset. MEN husk nu at det er 5 spsk. færdiglavet kaffe så I ikke gør som min veninde der fik opskriften og senere ringede. Hun mente ikke at min kage smagte SÅ meget af kaffe. Hun havde brugt 5 spsk. neskafe pulver ;-) Kagen smager faktisk slet ikke af kaffe.

Israelsk Chokolade Kage
3 æg, 3 dl sukker, 175 g smeltet smør, 2 spsk. cacao, 3 dl mel, 3 tsk. bagepulver, 3/4 dl varmt vand, 3/4 dl mælk

Glasur: 5 spsk. færdiglavet kaffe, 100 g smør, 2 spsk. cacao, 1 - 1 1/d dl flormelis, lidt vanille

Æg og sukker røres sammen til blandingen er lys og skummende. Resten af ingredienserne tilsættes. Dejen hældes i en smurt bageform ca. 25x30 cm.

Bages midt i ovenen ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Alle ingredienserne til glasuren koges sammen over mellem varme. Kommes over den varme kage lige efter den er taget ud af ovnen.





KNUS
post signature
8. feb. 2010

Mandag


Igår var jeg med mine danske veninder i biografen for at se Det' indviklet med Meryl Streep og Alec Baldwin! Sikke en fantastisk film - kan varmt anbefales. Disse tider elsker jeg en film uden mord, skræk osv. Både Meryl Streep og Alec Baldwin spiller fantastisk og Steve Martin er også god. Den skal helt sikkert ses igen når den kommer på dvd.


Inden da var vi på Black - en amerikansk burger restaurant hvor maden var rigtig god. Det sjove var at tjeneren var en fyr der er halvt dansk. Vi fandt ud af at vi faktisk kender hans mor - lidt af et sammentræf. OG denne gang nåede vi ikke at dumme os inden vi fandt ud af at han forstod dansk he he.

Puh så skal min søn på første session inden længe. Jeg mener det er 3 eller 4 sessioner de skal på inden de endelig kommer i hæren. Han har mange "gode" ideer om hvad han vil være i hæren. Første omgang består af interviews og undersøgelse af fysikken.

Naboen kom igår med en masse frugt han havde plukket til os fra haven. Se lige en kæmpecitron. Har taget et billede af den ved siden af en almindelig citron. Og der var flere af dem. Jeg tror jeg skal lave lemonade.
 

Knus
post signature
5. jan. 2010

UPS!



Fik endelig mødt min  veninde igår som havde været i Danmark i julen. Fik både ostepops, vingummier, remoulade og et nummer af I Form. Skønt. Bladet var nu godt nok dårligt - virkelig uden ordentligt indhold og ovenikøbet dyrt. Underligt at det ikke er bedre kvalitet da det så vidt jeg ved er det eneste danske blad i den gruppe. Apropos I Form hyggede vi os på en chokolade cafe he he. Cafeen hedder Max Brenner og er israelsk med afdelinger i New York og andre steder. Deres menukort kan ses her . Her er der et par billeder fra en anden gang jeg besøgte stedet. SÅ lækkert!





Skal love for at vi fik grinet. På cafeen sad der en midaldrende herre og NEDSTIRREDE os med et meget skummelt smil på læben. Dette førte til at vi snakkede om ham på dansk - om hvor ubehageligt det var . Senere erklærede en af veninderne at han nok havde paryk osv. Da vi forlod cafeen fik vi et højlydt farvel fra ham på dansk. Vi vil aldrig få at vide om han kunne dansk og forstod alt hvad vi havde sagt eller om han kun kunne genkende det danske og sige farvel. Håber det sidste for pinligt var det!. Har haft en enkelt regnbyge idag men er er lovet op til 23 grader de næste dage. Så varmt plejer det ikke at være på dette tidspunkt af året. Vi har virkelig virkelig brug for den regn - håber den snart kommer. Har set at I har fået isvinter!
Søde Lene fra Spanien har en spændende opskrift på appelsinsalat her. Den må prøves imorgen da det bugner af appelsiner lige nu!




KNUS


post signature


7. dec. 2009

Jul alligevel

Sidder her og nyder regnen. Det har regnet siden igår aftes og sikke en følelse. Luften er frisk og ren!!!! Problemet er bare at jeg næsten ikke kan komme ud fra huset - ihvertfald ikke til fods. Som jeg før har skrevet forvandler Israel til Bangladesh når det regner ;-) Den yngste har fået lov til at få en pjækkedag selvom vores "Jul" - Hanukka starter lørdag og ligeså deres ferie. Men men jeg skal skam også holde jul. Ikke præcis d. 24 december men derimod d. 23 december. Os danske piger har besluttet os at give det et helhjertet forsøg i år. Der er selvfølgelig visse "problemer" f.eks. grødris?, man spiser ikke gris i Israel = ingen flæskesteg, hvor kan vi finde en and? osv. Det skal nok blive sjovt. Plusserne er at vi allerede har Odense marcipan takket være min mor OG at man kan få rødkål i Ikea og ej at forglemme et fanatastisk selskab! Jeg tror vi vil lave den her pakkeleg som jeg altid hører om fra Danmark. Hvordan er reglerne? Sidst jeg holdt jul var i 2006 hvilket også var den eneste gang de sidste 13 år!
Sidste uge har været lidt stresset og jeg har haft brug for et par dage til lige at fundere lidt over livet! Mine søde danske veninder var her midt i ugen og vi havde det hyggeligt. Fik dem til at se "Tak for iaften" som jeg har fået af min bror men det var ikke lige et hit he he. Tror vi skal ha opfrisket deres danske humor. Jeg kan se den igen og igen og det samme gælder for Klovn.
Jeg vil igang med dagen. Håber I får en dejlig uge.
Dagens link er til Giveaway of the Day hvor man hver dag kan finde et nyt program som man kvit og frit kan downloade.
Læg mærke til musikken på siden - Ipoden midt på siden. Det er en ny (måske er jeg bagud og det istedet er en nyere) sang fra Moonjam. Yellow Moon - er den ikke skøn?!

Julen 2006
18. nov. 2009

Godt selskab

Klarede en travl formiddag med smil på læben da jeg vidste der ventede en eftermiddag i godt selskab - blev ikke skuffet. Vi havde nogle fantastiske timer med en masse klog snak(hmmmmm) og sjov. Hvor ville min hverdag se anderledes ud hernede hvis jeg ikke havde mine dejlige danske veninder. Er så takenemmelig for at ha mødt dem - ingen af os ville nok ha været veninder i Danmark så forskellige vi er men det er DET der gør det endu mere specielt og fantastisk. Fik også mødt Hans idag som er en dansk jøde som ofte kommer på besøg i Israel. Glæder mig til at lære ham nærmere at kende og høre mere om hans liv - han er vist en af dem som har oplevet mere end vi andre drømmer om!

Det her er et billede af en af Karins dejlige salater - hun er noget af et geni i køkkenet.


Dagens link er til Rice som er en internetbutik med showroom i Odense. Masser af fantastiske varer - ikke mindst deres skønne italienske porcelæn!