Sorry for at have været væk de sidste efterhånden mange dage. Det jeg kaldte en forkølelse blev desværre til ENDNU en influenza lignende omgang med hoste, ondt i kroppen osv. Har det stadig skidt men udover en enkelt dag på langs skal hverdagen jo fungere. Var ved lægen igen idag og der kom jeg hjem med en ny hostemedicin. Åh sagde apotekeren da han så recepten - det er Godnat saften ;-) Håber han har ret for det er ikke mange timer jeg har sovet de sidste mange nætter.
Fik ikke lavet et indlæg om vores Purim/fastelavn men hvis I vil vide mere om helligdagen kan I klikke jer ind på sidtse års
Purim indlæg . Der var stpre optog i de største byer hernede og børnene i skolen var klædt ud. Yngste gad ikke iår men ældste var Zombie Powerpuff girl - han så herlig ud. Alle 3 G'erne var klædt ud som zombier.
Igår havde jeg besøg af 3 søde danske veninder hernede fra- Hyggelig tøsesnak og lidt kagespisen er altid dejligt. Bagte Kartoffelchips småkager til dem!!!! Ja efter Kattebakkekagen lyder det vel egentlig helt ok?! Har set opskriften mange gange på amerikanske websites så jeg måtte finde ud af hvordan de smagte. De smagte virkeligt lækkert. Lidt svært at forklare smagen men veninderne gættede ikke hvad der var i dem. Kokosmel og nødder var nogen af buddene.
Her kommer opskriften:
Kartoffelchips småkager (24 stk.)
Ingredienser
225 g smør (stuetemperatur)
100 g sukker
2 æggeblommer
190 g mel
Vanille
50 g knuste karoffelchips
Evt. 110 g hakkede pecannødder, hasselnødder eller valnødder
Smør or sukker røres sammen til det er lyst og luftigt. Æg og vanille røres i. Tilsidst blandes mel og kartoffelchips og evt. nødder i - skal kun lige blandes sammen.
Formes til små kugler der sættes på en bageplade. Hvis man vil have lidt mønster kan man trykke dem let med gaffel. Bages ved 175 grader midt i oven til de er lysebrune i kanten. Ca. 14 minutter.
På
Not the Office Type har jeg set en sød ide hvor man bruger stof til decoupage på sten. Må igang for jeg ved lige hvor sådan en samling vil se sød ud.
Billede lånt hos Not the Office Type
Knus♥