SOCIAL MEDIA

11. mar. 2010

Pessach rengøring

Har været lidt fraværende disse dage men tiden er brugt til kvalitetstid med husbonden nu hvor begge drenge er på lejrture ;-) Den yngste kom også godt afsted og er allerede hjemme igen iaften. De var på nattur til Rosh Hanikra igår. Det er et område helt oppe ved Lebanons grænse med de smukkeste kalkgrotter. Billederne her er fra en tur derop for et par år siden.
 
Den ældste hygger sig også men har vist ikke sovet meget. De sidste par dage er de 150 drenge der har sovet i samme telt (beduin telt) det har nok været sjovt men har nok ikke ført til megen søvn.

Ellers er jeg begyndt at gøre rent inden Pessach,  den største jødiske fest og den kristne påskes historiske ophav. Under de syv dage Pessach varer, må man ikke spise syret brød eller nogen anden mad der indeholder hvede, spelt, byg osv. og man spiser istedet Matzot, usyrede brød.
Matzot
Hvis man bager bruger man Matza mel. På de fleste varer står der om varen er kosher eller godkendt til Pessach. I ugerne op til Pessach gør man hovedrent så der ingen spor er efter hametz - brød, øl, morgenmadsprodukter, pasta osv. I supermarkederne dækkes alle disse produkter også til og kan ikke købes ligesom man ikke kan købe brødprodukter den uge. Det er en udfordrende uge hvor man altid finder sine specielle Pessach opskrifter frem. Når vi kommer nærmere højtiden skal jeg nok fortælle mere om den.

Idag købte jeg et brød stempel og ligenu står der boller til hævning.
 
Glæder mig til at se resultatet!



KNUS

post signature

24 kommentarer :

  1. Smukke billeder fra kalkgrotterne. God aften til dig - og mange knus

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det spændende, og jeg glæder mig til at se billeder af dit brød.
    Og dejlige billeder...

    SvarSlet
  3. Så bra du viser tradisjonar frå ditt nye heimland...
    Ha ein vakker kveld!

    SvarSlet
  4. Hej Tina.
    Hvor er det nogle flotte billeder.Vil sige at de ting man ikke må spise ved den jødiske fest, kan man heller ikke købe?

    SvarSlet
  5. Et brød-stempel!
    Det har jeg alligevel aldrig hørt om...
    Spændende at høre om de jødiske traditioner, jeg glæder mig til at høre mere om pessach...

    SvarSlet
  6. Flotte bilder av kalkgrottene!
    Spennende å lese, det du forteller om Pessach.

    Ha en fin kveld
    Klem Tove

    SvarSlet
  7. Spændende grotter.

    Jeg er så glad for, at du fortæller om jeres traditioner, som jo er meget forskellige fra vores. De firkantede brød se lækre ud, er de sådan lidt knækbrødsagtige?

    Og sådan et brødstempel har jeg aldrig set før, så husk lige et billederesultat :o)

    KNUS

    SvarSlet
  8. Dejlige billeder. Dér gad jeg godt være lige nu :0)
    God aften til dig og dine.
    Knus Megan

    SvarSlet
  9. Wauw sikke dejlige billeder af kalkgrotterne - det sted ville jeg (også) gerne besøge.

    Dejligt med noget kvalitetstid med manden, sådan noget skal der nemlig bare være tid til. ;)

    Ha' en dejlig aften Tina. :)

    SvarSlet
  10. Hej Der er så smukt ved Rosh Hanikra - besøgte det engang med en af mine veninder der var i kibbutz (det er der vist ikke så mange danskere der gør mere - eller ?) Vi tog den (selvfølgelig) på stop derop, men med en araber(blå numerplade, så vidt jeg husker) og det måtte man bare IKKE - så vi fik skæld ud da vi kom hjem!!
    Jeg elsker din blog - den får mig til at huske så meget om det år i Israel - utroligt så mange minder et enkelt år kan rumme! Mine børn følger også med herinde, så af og til må jeg finde fotoalbum og dagbog frem (den får de ikke lov at læse selv!) så de kan se billeder derfra.

    Og så vil jeg lige slå fast - jeg har aldrig set den forårsrengøring, der kan slå rengøringen til Pessach - vi havde også et helt specielt stel og bestiksæt der kun blev brugt til denne højtid - og så er selve Pessach-måltidet jo også lidt af en oplevelse.

    Knus Engse

    SvarSlet
  11. Tusinde tak for kommentarerne! Kalkgrotterne er virkelig også flotte! Må vise et billede af brødet imorgen. Det hævede lidt så mønsteret er ikke så tydeligt men det ser nu alligevel fint og anderledes ud. Nej, man kan ikke købe de ting der er forbudte at spise når det er Pessach. Enkelte forretninger småsnyder lidt men jeg synes det er vigtigt at holde fast i traditonerne og så er det jo også sjovt når det er lidt anderledes!
    Og til min søde veninde Tina fra første år hernede - hvad vi ikke nåede på det første år!!! Det var nogen vilde ture når vi tog på stop! Kan du huske vil holdt konkurrencer om hvem der kom først frem og så den famøse tur til Haifa. Tja nu er min dreng snart soldat hi hi. Der er enkelte frivillige hernede stadig men ikke mange. Jeg ville nu heller ikke lade dem læse dagbogen he he. Den rengøring er rengøringen over alle rengøringer - alt bliver gjort rent og jeg mener ALT! Og der er rigtig nok specielt stel, gryder osv. som ikke har været i berøring med Hametz! og selv tandbørsten slkifter man specielt til Pessach - øh det gør jo altså ikke kun til Pessach he he.
    KNUS....♥♥♥♥♥

    SvarSlet
  12. Brødstempel - flot !

    SvarSlet
  13. Jeg bliver så glad af at læse dine Israel-historie. Det er hyggelig læsning

    SvarSlet
  14. Tina, det var et super interessant indlæg om Jeres traditioner. Jeg glæder mig meget til at læse mere derom.
    Smukke-smukke billeder

    En god fredag til dig

    SvarSlet
  15. Flotte billeder Tina :-)
    Lever i også efter kosher-reglerne i hverdagen ??

    SvarSlet
  16. Det er spændende at læse om jeres traditioner, Tina. Jeg har aldrig hørt om det, du fortæller, før - og det er jo det herlige ved at blogge. Imponerende billeder du viser!!!

    Ha' en dejlig weekend, varme klem :)

    SvarSlet
  17. Skønne billeder Tine. Spændende at læse om jeres jødiske traditioner.
    Det der brødstempel... wauuu sådan et må jeg ha' fundet,
    Knus herfra det lille hus i skoven

    SvarSlet
  18. Sikken nogle smukke billeder... Men det er dine jo altid !!!

    Sådan en brød stempel har jeg aldrig set før.. Ser rigtig godt ud !!!!

    Er ret glad for at jeg er ikke troende.. og kan gøre som jeg vil.. Men alligevel synes jeg det er fedt nok at folk, der tror... gå op idet...

    Hmmm det lyder forkert... Men .. det er altså positivt ment ! For.. det må da være rart at tro på noget.. hmm

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  19. Ja, det er riktig hyggelig å få bli kjent med de jødiske tradisjoner. Veldig annerledes, men likevel spennende å høre om. Tenker brødet smaker godt også!
    Ha en riktig fin kveld og helg videre.
    Hjerteligst fra Merete

    SvarSlet
  20. Det er så smukt med traditioner. Og det er billederne sandelig også.

    God lørdag, kære du ;-)

    SvarSlet
  21. Det lyder som lidt af en udfordring med Pessach-forberedelser og -retningslinjer. Men spændende at læse om - og helt nyt for mig.

    Håber, du har nydt kvalitetstiden ;-)

    SvarSlet
  22. Spændende at læse om de jødiske traditioner fra en dansker, der praktiserer dem.
    Da jeg var nyuddannet, havde jeg fået arbejde på et hospital i Tel Aviv på de betingelser, at jeg kun arbejdede halvdags og så fik kost og logi. Ingen løn/lommepenge. Jeg sprang fra. Tænkte, det ikke kunne hænge sammen. (det kunne det jo nok alligevel på en eller anden måde)
    Landet og historien interesserer mig, og jeg vil også engang rejse dertil. Din blog er med til at genoplive interessen. ;-)
    Flotte billeder.

    SvarSlet
  23. Tak for alle de søde kommentarer!!! Lægger om lidt et billede ind af bollerne som blev med brødstemplet! Vi prøver i høj grad at holde kosher i hverdagen her men er ikke fanatiske! Jeg ved godt hvad Marianne mener og at det ikke er dårlig ment det er bare helt anderledes hernede. Traditinerne eller kald det religionen er så stor del af Israel at det næsten ikke kan skilles ad - svært at forklare men jeg nyder det nu da det ikke er fanatisk. Ligesom med kristendommen er der også mange måder at være jøde på!!!!!!! KNUS♥

    SvarSlet
  24. Hov så lige din kommentar Betty! Det var da et dejligt tilbud men det kan godtvære at det ikke havde hængt sammen økonomisk som du siger. Du vil helt sikkert nyde en tur hertil - jeg er ihvertfald glad for landet som også har rigtig meget at tilbyde turister!

    SvarSlet