SOCIAL MEDIA

31. okt. 2010

Noget skal de jo finde på

Vi havde rigtig forberedt os på regn i weekenden men næh nej. Volieren var ellers pakket ind i plastic, alskens havemøbler gemt væk osv. Men to dråber blev det til. Nu hvor vejret skifter her får vi også lidt flotte skyer at se. Udfra alle jer danske bloggers flotte fotos har I masser af skyer og smukt lys på himlen! Sikke efterårsfarver der bliver vist rundt omkring i blogland for tiden.



Købte pålæg den anden dag og se hvad jeg fandt. Røget kalkunpålæg til halve pitabrød. Altså hvad de ikke finder på. Men det er jo også en måde at markedsføre halve stykker pålæg på hi hi. Indkøbt specielt for at vise jer den skøre ide ;-)


 Æblekinder skrev den anden dag om granatæbler - sikke en dejlig og sund frugt. Juicen kan bruges til mange ting i madlavning og er supersund at drikke og kernerne er skønne i salater. På mange gadehjørner hernede kan man købe friskpresset grantæblejuice. Her er et kæmpe et jeg købte på markedet i fredags.



Ha en dejlig søndag og nyd jeres ekstra time♥


post signature
22. nov. 2009

Efterårs billeder

Her er et dejligt efterårs billede fra Danmark som mine forældre har sendt mig - hvor ser skovbunden smuk ud

Og her er et billede fra lørdagens vandretur! Inden længe er der også vilde Alpevioler og Iriser mange steder! Nu er det tiden at bruge vores årskort til alle naturreservaterne! Jeg tror der er 70 ialt.

Det er over midnat her og endelig er der ved at falde ro over huset. Dagen har været travl med arbejde, drengenes basketball og hjælp til lektielæsning................. Den ældste der går i 2 G. har sit at se til iår. Hernede er 2 G. klart det hårdeste år de skal igennem i deres skoletid. Han klarer det nu godt og jeg prøver at hjælpe ham så meget som muligt! Mest med planlægning.

Sov godt! Hørte forresten dette tips til bedre nattesøvn igår: stil et glas vand ved siden af sengen uden at drikke af det. Det vil give dig en bedre nattesøvn da det vil tiltrække/indfange din sjæl der går ud af kroppen om natten og husk hver morgen at sige tak for at du er vågnet op til endnu en dejlig dag. Måske værd at prøve Karin ;-)