Og så regner det stadig. Ja jeg ved godt at jeg selv bad om det men det er nu en tand for gråt til Israel. Kan sagtens fortså at mange bliver lidt små deprimerede i Danmark med sådant et vejr.
Vil idag give jer opskriften på Shakshuka. Det er en israelsk ret med æg og tomat og spises med brød til. Den kan spises enten som frokostret eller let aftensmad.
Shakshuka
Man laver først en tomatsauce. Jeg laver den gerne af tomater skåret i terninger (dåsetomater kan også bruges), lidt tomatkoncentrat, gurkemeje, karry, paprika, salt, peber, løg, hvidløg og evt. lidt chili peber koges sammen. Efter at sovsen er kogt godt sammen slår man så mange æg man ønsker ud i sovsen! Ikke oveni hinanden men ved siden af hinanden. For svag varme koger det hele med låg på indtil æggene er blevet faste.
Imorgen aften skal vi til koncert! Det er min søns gruppe der spiller og der skal nok blive gang i den. Vil lægge et videoklip ind i weekenden så I også kan få renset øregangene ;-D
Her tilsidst har jeg en lille YouTube video til jer med nogen rigtig gode øvelser der kan laves indendørs uden noget udstyr! Man kan altid finde nye gode øvelser til sin træning på YouTube.
KNUS
