SOCIAL MEDIA

12. apr. 2014

Tabor bjerget

Imorges vågnede vi, lavede en dejlig picnic kurv og kørte mod Tabor bjerget nordpå i Galilæa. Ældste søn og kæresten var med så det var rigtig hyggeligt.

På vejen op af bjerget er der masser af hårnålesving men heldigvis kunne bilen godt trække os op ;-) Vi startede ved Franciskanerkirken hvor man desværre ikke kunne komme ind men udsigten over Galilæa deroppe fra var fantastisk. Der er altid mange kristne på tur deroppe da Tabor bjerget også kaldet Forklarelsens Bjerg, skulle være det sted hvor Elias og Moses viste sig og talte med Jesus om hans snarlige død i Jerusalem. Det var også her profetinden Deborah og Barak samlede deres styrker og slog kananæerkongen Jabin og hans hærfører Sisera. Tabor bjerget var i mange år et vigtigt strategisk punkt. Efter picnic sluttede vi af ved Tabor floden.

Nu skal aftenen bruges på nogen af de sidste forberedelser inden helligdagen imorgen. Skal igang med at lave forskellige salater og lidt lækkert til veganeren. Det eneste jeg mangler imorgen er at købe lidt gaver og et besøg på posthuset.

Tavor1 Tavor2 Tavor3 Tavor4 Tavor5 Tavor6 Tavor7 Tavor8 Tavor9 Tavor10 Tavor11 Tavor12 Tavor13 Tavor14

 

God weekend

post signature