SOCIAL MEDIA

28. apr. 2014

Carmel bjerget

I lørdags tog vi en tur op til Carmel bjerget. Bjerget består af kalksten og har flere naturlige grotter, som har været tilhold for såvel stenalderfolk og flygtninge som profeter og munke .Til forskel fra mange andre områder i landet har Carmel bjerget en hel del skov med for eksempel ege , myrtentræer , buksbom , vilde oliven og pinjer . Faunaen består blandt andet af gazeller , raphøns og rådyr .

Vi havde bestemt os for at det skulle være en rigtig vandretur. Det blev det sandelig også – vi valgte vist den sværeste rute! Vi kravlede i skov, op ad stejle skrænter, klipper og sten! Der blev ikke motioneret mere den dag. Synet der ventede os på toppen var det hele værd. Grotten der var målet var også flot. Vi prøvede at nå enden af den men det kunne vi ikke. Den var dyb. Tilsidst ventede der os et dyk i havet ved Atlit strand. Den rigtige afkøling efter sådan en tur. Vandet er stadig ikke for varmt og luften var omkring de 29-30 grader så det var perfekt!

Frugterne på træet p[ billedet er Johannesbrød. Badekarret midt i det udtørrede vandløb kender jeg ikke historien bag. Måske nogen har været ude at sejle og stødte på grund;-)

 Blog4 P1030657 P1030688       1 2 P1030704 P1030709 P1030712 3 P1030719 P1030726  P1030736 P1030754

post signature

3. nov. 2012

Haifa på en fredag

Igår var jeg med husbonden i Haifa - en havneby nordpå ca. 80 km fra hvor vi bor. Vi havde ikke så lang tid deroppe men nåede alligevel både på et lille kunstnermarked, en tur til det tyske kvarter og ikke mindst til de smukke Bahai haver. Den tyske koloni blev grundlagt omkring 1869 af en tysk protestantisk gruppe kaldet The Templers. På skiltene på billederne kan I læse mere. Området består idag af smukke hoteller, cafeer og boliger.
 Bahai Haverne består af 19 terrasser med helt utroligt smukke haver samt profeten Bab's grav med den smukke guldkuppel. Stedet er Bahai religionens  hellige sted. De har også hellige steder i f.eks Indien og Australien. Bahá'í er en uafhængig monoteistisk religion, grundlagt af Bahá'u'lláh (1817-1892) i 1863. Religionen har demokratisk valgte råd på lokalt, nationalt og globalt plan. I 1963 valgtes det første Universelle Retfærdighedens Hus som bahá'í-verdenssamfundets øverste ledende institution.Bahá'í religionen har egne hellige skrifter, bl.a. Kitáb-i-Aqdas (Den Helligste Bog). En grundlæggende etik er tro på Gud. Religionen har ingen præster eller kirker, men bygninger udelukkende til Guds tilbedelse findes. Centralt tema i Bahá'í religionen er at Jorden er ét land og menneskeheden dets indbyggere. Der er i dag bahá'íer i 191 lande og 46 uafhængige territorier. I Danmark er der ca. 330 bahá'íer (Wikipedia). Vi var kun i den nederste del af området men har før taget hele turen oppe fra øverste terrasse.


Bahai Haverne





Nedgang til undergrundsbanen i byen


Nyt og gammelt i Haifa


Kunstnermarked i det tyrkiske kvarter








Gammel synagoge i byen


Cafe Fattoush i det tyske kvarter




Lidt om det tyske kvarter



 
Idag skal der arbejdes lidt i haven og så skal vi nok en tur til starnden.

Ha en dejlig lørdag♥

post signature
22. maj 2012

Tur til Yaffo

I lørdags nåede vi til Yaffo eller Jaffa som byen også kaldes. En af verdens ældste havnebyer og byen hvor Jonas fra bibelen sejlede ud fra. Byens befolkning er både jøder og arabere. Der er altid nye projekter igang i byen. Et af er Project Streetart som et af Israel's støste tøjmærker Castro støtter. Der er masser af skønne cafeer, restauranter og pubs samt et stort kvarter med marskandisere - noget man ellers ikke ser meget hernede. Man finder ikke så mange antikviteter/genbrugsfund her. Jeg tror at det måske er fordi at mange jøder kom hertil med meget få ejendele. Og de ting man kan være heldig koster tit rigtig meget.


 
























En dejlig dag til jer alle♥
post signature