Har prøvet at få min kommentar funktion til at makke ret aarrrggghh. Har slet ikke ordbekræftelse funktionen og kan heller ikke få den nye funktion til at virke hvor man kan svare direkte på hver enkelt kommentar. Havde set at muligheden var kommet på Buzz Blogger.
Bagte den traditionelle israelske kage Crunch til weekenden. Af portionen får man hele 3 kager! Man kan udover chokoladefyld også bruge enten oste eller kanelfyld. Målene er tit lidt skæve og her regner man i kopper og ikke deciliter. Kan mærke at det danske er lidt rustent - hedder det husholdningsfilm? Det har jeg lige brugt 10 minutter til at tænke over!!! ;-)
Crunch
Dej:
770 gram mel
150 gram sukker
25 gram gær
3 æg
180 ml lunken vand (3/4 kop)
1 tsk. vanille essens
Reven skal fra 1/4 citron
175 gram smør (tages ud af køleskabet en halv time før brug og skæres is 2 cm terninger)
1/2 tsk. salt
Fyld:
750 gram Nutella eller anden chokoladesmøre pålæg
150 gram småkager - dem man køber i en rund dåse. Her kaldes de Danish Cookies. Eller andre "smør småkager" hakket fint
eller 150 gram finthakkede valnødder
Gæren røres ud i vandet og blandes med resten af ingredienserne undtagen smørret. Derefter tilsættes smørterningerne en efter en imens dejen æltes i en røremaskine eller med elpisker i 7 minutter. Dejen overdækkes med husholdningsfilm og sættes til hævning i køleskabet i 4 timer.
3 aflange forme (30 cm lange) smøres. Dejen deles i 3 dele. Hver del rulles ud til ca. 30x30 cm. Nutellaen smøres på og valnødderne eller de knuste småkager drysses over. Dejen rulles sammen. Rullen skæres over på langs og flettes sammen. Kommes i de smurte forme og pensles med æg. Bager ved 170 grader i ca. 35 minutter.
Her kan man se hvordan dejstykkerne er flettet sammen
KNUS