6. sep. 2014

Hurtig hummus

Lørdagen skal bruges til at male et par værelser. Air conditionen er tændt og malertapen sat op men først er der morgenmad hos svigermor! Har forresten lavet abonnement på TV2 Play så jeg kan se dansk tv hernede. Det kniber lidt med tiden men har da set Toppen af poppen og Stjerner på slottet! Rigtig gode og sjove programmer. Alt den gode musik og dejligt at høre kendte fortælle om dem selv. Hvis I har nogen tip til gode programmer der bare må ses må I meget gerne dele. Både fra TV2 og DR. Tit er det svært at vide hvad der er godt når man ikke helt følger med!

Lavede en gang hurtig humus den anden dag - den er færdig på under 20 min.  Den smager dejligt og ekstra lækkert at der er røde linser i synes jeg. Også lækker i madpakken både til voksne og børn. Billede fra mobilen så det er ikke helt godt.

20140818_144636

 

Hurtig humus

  • 2.5 dl røde linser
  • Ca. 1.5 L vand
  • 1 dåse kikærter drænet for væde
  • 4 spsk. olivenolie
  • 4 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 2 spsk. tehina
  • Evt. 3 fed hvidløg

 

Skyl linserne og kog dem i vandet i ca. 4 minutter. Lad dem stå i 15 min. og hæld vandet fra. Linserne blendes derefter med alle de resterende ingredienser. Prøv jer lidt frem med mængden af tehina, citronsaft og krydderier. Kan holde sig ca. 3 dage på køl.

Kan evt. laves uden linser. Så skal de andre ingredienser bare tilpasses lidt.

 

God weekend

post signature

4 kommentarer:

  1. Uhm, elsker altså hummus - og det bliver aldrig rigtig ens, for jeg laver det også bare med bønner, linser, kikærter og hvad der nu lige er på lager af krydderi :D

    - Anne

    SvarSlet
  2. Tusind tak for opskriften, glemmer tit selv lige at trylle og køber en færdiglavet, hvor det ikke altid er gennemskueligt hvad der er tilsat og ikke tilsat :-)

    Skal nok lige huske, hvis der er noget der fænger på DR1 og TV2, Dokumentarer der har en smag af DK og kun dk :-), eller kan have en general interesse fordi du ikke er herhjemme :-)

    SvarSlet
  3. Godt at se, du er tilbage, og alt er vel.
    Jeg laver tit humus, men har ikke prøvet din opskrift med røde linser. Det vil jeg gøre en dag

    SvarSlet
  4. Umm, humus med linser, det ksla jeg da prøve. elsker linser i mange ting. :-) Tak for opskriften søde. :-)

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails