SOCIAL MEDIA

30. sep. 2011

Godt Nytår♥

Så har jeg vist holdt pause nok ;-)! Men med alt det der er sket i perioden hvor jeg har været væk var pausen på sin plads! Ikke dårlige ting men ting der krævede den tid jeg nu har tilovers i min hverdag. Tusinde tusinde tak for alle jeres kommentarer og mails♥ De fleste mails har jeg svaret på og skal helt sikkert nok svare på alle jeres kommentarer inden for det næste stykke tid. Og alt er roligt hernede (så roligt som det nu kan være i Israel) så vi er ok. Ældste startede i militæret og har fundet sig godt til rette. Idag besøgte vi ham på hans militærbase. Skønt at se ham. Disse dage har vi fejret nytår hernede og han kom desværre ikke hjem men så kunne vi så komme på besøg idag istedet. Indenfor de næste par uger er der flere helligdage og der kommer han nok hjem. Lige nu er han under træning til det job han skal ud i. Omkring midt i december er hans træning færdig. Inden da gik han igennem en basistræning - meget meget varmt at løbe rundt i fuld uniform midt i august. Det er stadig varmt hernede; omkring de 31 grader så han ser efterhånden godt solbrændt ud.


Lidt omkring vores nytår. Det jødiske kalenderårs sidste måned er Elul. Når Eluls 29 dage er gået, er det Rosh Hashana (årets hoved). Højtiden fejres i to dage. Ved tærsklen til årsskiftet opfordres alle jøder til at gøre en slags åndelig status over året, der gik. Nytåret fejres ved at servere honningkage og æblestykker, der er dyppet i honning. Det er et symbolsk ønske om, at det nye år må blive sødt og godt. Om aftenen spiser man et festmåltid med familien hvor der læses forskellige velsignelser op og spises flere forskellige slags symbolske spiser. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk. Ifølge traditionen bliver de himmelske bøger åbnet ved Rosh Hashanah. Menneskets gerninger bliver vurderet, og dets skæbne i det kommende år bliver bestemt. Har man behandlet nogen dårligt, er der nu mulighed for at rette op på det og bede om tilgivelse. Det sker som en optakt til Yom Kippur, forsoningsdagen, som er jødernes største højtid, der falder ti dage efter nytåret.
Nytåret markerer også Guds skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Gud ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg. De mislykkede verdener manglede nemlig barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde. Først efter flere forsøg skabte Gud denne verden. I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden.

Har besøg fra Danmark disse dage men kommer snart på rundtrur i blogland♥ Knus og god weekend til jer alle!



post signature

22 kommentarer :

  1. Dejligt at hoere fra dig igen og rigtigt godt nytaar. Det er herligt at du giver en forklaring paa alle de helligdage som man sjaeldent hoerer noget om. Her i Frankrig hoerer man jo kun om de katolske og de islamiske helligdage.
    Skoent at soennekke er faldet til.
    Som du kan se er mine danske bogstaver forsvundet. Din metode virker desvaerre ikke paa win7, men det var dejligt saa laenge det varede (smil).

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre fra dig igen Tina, og rigtig godt nytår til jer dernede. :-)

    SvarSlet
  3. Det er virkeligt pudsigt, jeg tænkte netop på dig i går aftens, og havde egentlig besluttede at jeg ville sende en lille besked - så det er rigtig dejligt at høre fra dig igen. Og som altid er det spænende at læse om jeres helligdagen i Israel.

    SvarSlet
  4. skønt med nyt fra dig igen :) Nyd besøget og rigtig godt nytår til jer :) Knus

    SvarSlet
  5. Åhh hvor er jeg glad for et lille pip fra dig, og hvor er det godt at alt går efter planen :-)

    Et skønt billede af din søn, kan godt forstå du passer godt på ham, dejligt at han finder sig til rette med omstændighederne...trods alt.

    Tak for beretningen om jeres nytår....spændende læsning... jeg kan især godt lide fortællingen om de mislykkede verdener manglende barmhjertelighed og hvor menneskenes selv skal bringe godheden og omsorgen ind....klogt tænkt af skaberen.
    Hvis alle var bevidst om, at som man handler bliver man også behandlet var verden et fredeligt sted.

    Rigtig godt nytår
    knus
    Jane

    SvarSlet
  6. Kære Tina
    Du er i live og jeg sidder her og venter... Så skønt at læse dit indlæg..
    Har vist savnet dig, underligt... når man kun kender hinanden via elektroniske medier....
    Godt Nytår og tak for historietimen, dejligt at blive klogere på andres tro og helligdage...
    Smukt billede af din søn, en rigtig flot fyr, der må gøre mange pigehjerter bløde... :o)
    Nyd weekenden med dejligt dansk selskab...
    Vi skrives ved / RikkeBo

    SvarSlet
  7. Hvor blev jeg glad da du lyste højt oppe på min blogroll. Dejligt at høre I alle har det godt. Skønt at have dig tilbage på pinden igen.
    Knus V
    Og sikke en flot fyr forresten...:-)

    SvarSlet
  8. Jeg vil med det samme slå mig til resten af dine læsere - hvor er det dejligt at høre fra dig igen. Skønt med lidt bagviden og rigtig godt nytår til dig og din familie. <3

    SvarSlet
  9. Godt at have dig tilbage :)

    SvarSlet
  10. Så flott musikk du gir oss!
    Kos deg med besøk :-)
    Kjekt ha deg tilbake, sakna deg!
    Spennande høyre om Israelsk Nyttår!

    klem

    SvarSlet
  11. Dejligt at høre nyt fra dig og godt at I alle har det godt :o)

    Tilslutter mig koret af hylende kvinder, der synes at din søn er en sweetheart, ha ha..

    Godt nytår!

    SvarSlet
  12. Vil ikke så meget sige, andet end at, det er virkeligt skønt, at have dig tilbage. Du har været savnet. <3

    ‎(: שנה טובה לכולם

    Knus fra det varme KBH. (24 grader i dag)

    SvarSlet
  13. Pauser kan man godt have brug for... Nogen gange tager livet ude i den virkelige verden bare al ens tid. !!!

    Rigtig godt nytår

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  14. Godt at der er liv i dig..Nogen gange har man bare brug for en pause...Godt nytår til jer..;D

    SvarSlet
  15. Hvor skønt med nyt indlæg fra dig :) Godt at høre du og familien har det godt!!! Og godt nytår ;)

    /Gitte

    SvarSlet
  16. Det virkelige liv er nu engang det vigtigste....
    Jamen også godt nytår til dig :o)

    SvarSlet
  17. Skønt med et nyt indlæg fra dig, men af og til må vi jo prioritere ☺.
    Knus og et rigtig godt nytår til jer alle.

    SvarSlet
  18. Hej Tina.
    Dejligt at de dig på bloggen igen, og godt at høre at alt er vel i Israel.
    Ønsker dig en forsat god dag.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  19. Anonym4/10/11

    Rigtigt godt at høre fra dig igen!
    Dejligt varmt I har det - stakkels knægt - det må være hot hot at spæne rundt i uniform!

    SvarSlet
  20. Tusinde tusinde tak for de søde hilsener og dejligt at I er glade for at have mig tilbage♥ Har ladet komplimenterne gå videre til sønnike. Knus♥

    SvarSlet
  21. God nytår Tina! :-)
    Dejligt at I har det godt og at din søn er kommet godt igang ved militæret. Det må trods alt være svært.

    SvarSlet
  22. Kære Tina
    Happy new year :) He he.. Jeg håber I have en dejlig fest. Sikke en skøn blog design du har fået lavet.

    Kh. Lotte.

    SvarSlet