SOCIAL MEDIA

20. apr. 2012

Lette vanille cupcakes

Så er weekenden her igen! Synes tiden flyver afsted........ Har været inde i byen med gemalen idag. Morgenmad og ærinder. Bagte igår en portion vanille cupcakes. Har efterhånden mange cupcake opskrifter men denne må nok være den letteste. Der er hverken olie eller smør i opskriften men der er så til gengæld fløde. De er dejligt fugtige og tager kun få minutter at lave. Husk ikke at fylde formene for meget.


Lette vanille cupcakes
(ca. 20 stk.)

2 æg
200 g sukker
1 tsk. vanille essens
1 lille piskefløde
140 g mel
1 tsk bagepulver

Æggene piskes luftige med sukkeret. Resten af ingredienserne røres i. Dejen fyldes i papirsforme. Fyld ca. 1/3 op. Bages ved 180 grader i ca. 20 minutter.
Pynt med glasur eller topping efter ønske. Se evt. forslag her på bloggen. Toppingen jeg har brugt her er købt i Danmark. Det er kage mousse med vanillesmag fra Dr. Oetker.


God weekend♥
post signature
29. nov. 2011

Vanille Cupcakes med jordbær topping

Forrige weekend lavede jeg mine vanille cupcakes men denne gang prøvede jeg at bruge Amo's jorbær kagemousse som topping. Mine forældre havde købt et par breve med da de var på besøg. Cremen har en virkelig god smag og er let at arbejde med. Jordbærsmagen minder mig om de jordbæris vi lavede da vi var børn fra en slags pulver ;-) Kan I huske de is?


Vanille Cupcakes
200g blødt smør
300 g sukker
2 æg
1 tsk. vanille essens
350 g mel
2 1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
2.5 dl mælk

Smør og sukker røres godt sammen til det er luftigt og lyst. Æggene tilsættes. Mel og bagepulver sigtes og tilsættes dejen derfter røres resten af ingredienserne i. Dejen fyldes i muffinsforme - ca. halvt op.
Bages ved 170 grader i ca. 20 min. Køles af inden de pyntes. En anden god og let topping kan findes her.




KNUS
post signature